Af Bruno Lyskjær Due, Kvægrådgiver, Sagro

KLIMA De seneste år er der kommet flere nye måleparametre ind i kvægbrugerens produktionsopfølgning, såsom BHB- og de novo fedtsyremålinger, livsydelse og fremstillingspris. Tal, der giver større indblik i produktion og afkast, og hvilke indsatsområder eller tiltag, der vil hjælpe produktionen i den rigtige retning.

Verden omkring os interesserer sig derimod for noget helt andet, nemlig klimabelastningen.

Og hvorfor ikke hoppe med på vognen? Nu har vi nemlig adgang til de første måleparametre i DMS, hvor det er muligt i både foderkontrol og foderplan at tilvælge flere nøgletal, der udtrykker forskellige former for klimaaftryk.

Metanudledning pr. ko eller kg EKM har man kunnet se i et stykke tid, men nu er der bygget flere beregninger på, så vi får et udtryk for samlet klimaaftryk pr. dyr eller pr. kg EKM.

I disse beregninger indgår både dyrets ydelse og udledning, foderdyrkningen, kulstoflejring i jorden og gyllens værdi i kredsløbet. Altså mange parametre med rigtig stor usikkerhed.

Derfor kan man spørge sig selv, hvorfor man skal arbejde med disse tal, når det bygger på mange standardtal og har lav sikkerhed? Det skal man, fordi det helt sikkert bliver en del af fremtidens mælkeproduktion, og fordi det bliver nemmere at forholde sig til et tal, hvis man har arbejdet med det over en længere periode.

 

Hvornår er man god?

De fleste ved efterhånden, at mælkens fremstillingspris helst skal være under 2,20 kr./kg EKM, men hvornår har man et lavt klimaaftryk? Og hvordan sænker man det?

Der er ingen benchmark på klimaaftryk endnu, så man kan ikke måle sig med sine kollegaer. Men man kan begynde at følge sine egne tal og få et forhold til, hvad der påvirker, og hvornår aftrykket falder. Når tallene bliver mere præcise og ejendomsspecifikke, så er man foran på viden om, hvordan man rykker klimaaftrykket helt i bund.

 

Høj effektivitet hjælper

Den største effekt på klimaaftrykket kommer ved at være effektiv i sin produktion, altså højere output på lavere input. Det gælder både i stalden, hvor foderudnyttelsen og ydelsen skal være høj, og i marken, hvor udbyttet er vigtigt. Derfor kan et fokus på klimaaftryk også give udslag på bundlinjen.

Det har effekt på klimaaftrykket, om der bruges græs eller majs i rationen, og hvor stor andel grovfoder der bruges. Der vil også være en effekt af at bruge lokalt produceret tilskudsfoder, men det er ikke på dette punkt, man flytter voldsomt meget.

 

Bedre data er på vej

For at vi kan bruge tallene for klimaaftryk til noget, kræver det selvfølgelig at data bag tallene bliver bedre, og udviklingen går den rigtige vej. Flere steder er vi begyndt at registrere gødning, kemi og udbytte på markniveau. Får vi alle disse data til at flyde mellem Mark Online, DMS og de andre programmer, så vil vi få et meget bedre udtryk for, hvad klimaaftrykket er for hver enkelt ejendom.

Det giver mulighed for at fortælle omverdenen, hvor gode og effektive vi allerede er i Danmark i forhold til de lande, vi konkurrerer med. Samtidig vil bedre måleparametre give os mulighed for en mere fokuseret indsats på at producere med mindst muligt klimaaftryk.