bannerPos

Merrild og Gjerding i stort fælles klimaudspil

Det nye klimaudspil har formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, og præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, som afsendere. Foto: Sif Meincke.

Henning K. Andersen

Journalist
06-02-2019 22:10
Landbrug & Fødevarer er gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening i et opsigtsvækkende samarbejde og fremlægger nu et stort udspil til Folketingets partier, der både skal udmunde i redutioner af 10 procent af landbrugets udledninger af klimagasser, hjælpe landbruget, og etablere flere sammenhængende naturområder via omlægninger.

"Fælles løsninger – for natur og landbrug”. Det er navnet på det udspil, som Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om at lave.  Udspillet som er resultatet af måneders arbejde mellem de to organisationer, bliver torsdag præsenterer for miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. 

Målet med udspillet er at igangsætte tiltag, der kan give naturen mere plads, sænke klimabelastningen og samtidig gavne erhvervet. Løsningen er ambitiøst jordfordeling og en moderniseret ammoniakindsats. I forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, kommer der fokus på at tage dårlig landbrugsjord ud af drift eller omlægning mod kompensation og samtidig give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre og mere sammenhængende landbrugsjord - til fordel for landmand og naturen.


Organisationerne vil også modernisere ammoniakreguleringen, som både vil sikre bedre vilkår for naturen og husdyrprocenterne. Med de gældende regler kan det nemlig være vanskeligt for landmænd i nærheden ammoniakfølsom natur, fx at udvikle bedriften og bygge nye og miljøvenlige stalde – selvom de udleder mindre ammoniak end i dag. Det gavner hverken den omkringliggende natur eller erhvervet.


- Landbrugserhvervet er selvfølgelig bevidste om, at vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Og her er et af de absolut mest virkningsfulde redskaber jordfordeling. Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har kigget hinanden i øjnene for at finde de kompromisser og levere fælles løsninger, der både tager hensyn til natur og landbrug. Det vil få en række positive effekter for blandt andet klimaet, miljøet og landmandens bundlinje. Det er en win-win situation, vi lægger op til. Nu håber vi, at folketinget vil kvittere positivt for det arbejde, siger Martin Merrild.


I forbindelse med tørkepakken oprettede regeringen en multifunktionel jordfordelingsfond. Men hvis ambitionerne skal indfris skal fonden have et milliardbeløb i indskud fra staten, som så vil kunne suppleres med private og lokale investeringer fra fx fonde, forsyningsselskaber og kommuner. 


Det vil helt konkret kunne sikre op imod 100.000 hektar landbrugsjord kan udlægges til natur eller omlægges til mere skånsom landbrugsdrift, som fx græsning. 


- Natur- og klimadebatten ender desværre alt for ofte i skyttegravskrig. I stedet for at diskutere mod hinanden har vi i stedet forsøgt at finde de fælles løsninger, som kan vinde bred politisk opbakning. Vi har fuld forståelse for, at det også skal hænge sammen for den enkelte landmand og erhvervet som helhed. Og med det her fælles udspil formår vi faktisk at levere substantielle resultater for naturen og klimaet, imens der sikres fordele for den enkelte landmand, siger Maria Reumert Gjerding. 


Omlægning af lavbundsjorde vil reducere klimabelastningen

Som et særligt fokus for indsatsen vil organisationerne målrette midlerne til jordfordelinger i ådale og lavtliggende landbrugsarealer. Her findes en del landbrugsjord, som kan være svær at dyrke og som giver et lavere afkast for den enkelte landmand, men samtidig her at en stor klimagevinst kan hentes ved udtagning.

- Hvis vi taler om klima er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde et meget effektivt værktøj. Nogle steder er det også dårlig landbrugsjord. Så på den måde er det en åbenlys gevinst for alle parter, fortæller Maria Reumert Gjerding, som samtidig hæfter sig ved at der også ved udtagning af lavbundsjorde let kan etablere ny og rig natur.   


Ifølge organisationen er der et stort klimapotentiale i jordfordelingen, og med en fuld realisering af udtagning eller omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord, kan det reducere landbrugets udledning af klimagasser med omkring 10 %.


 

Ammoniakregulering skal ikke spænde ben for natur

Som en vigtig forudsætning for det fælles udspil har organisationerne kigget grundigt på den nuværende ammoniakregulering. For virkeligheden er desværre, at de nuværende regler er alt for usmidige og direkte spænder ben for de fælles bestræbelser på at sikre mere natur på landbrugsarealerne. 

- Det er jo tosset, at ammoniakreguleringen i dag nogle steder står i vejen for, at vi kan udskifte gamle stalde med en høj udledning, til nye og bedre stalde. Samtidig er det også vigtigt, at vi får gjort op med ammoniakreguleringen, så man som landmand tør etablere ny natur, uden at frygte for, at man kommer til at ødelægge naboens bedrift. Sådan er det desværre i dag, hvor ammoniakreguleringen spænder ben for ny natur, siger Martin Merrild.


Danmarks Naturfredningsforening er også enig i at der behov for en ny og bedre ammoniakindsats.

- Hvis vores fælles anbefalinger gennemføres, vil det give et klart plus for både natur og landbrug. I dag ser vi husdyrprocenter som er låst fast og ikke kan udvikle eller udvide deres bedrift, fordi de ligger tæt på ammoniakfølsom natur. Med udspillet giver dem nu mulighed for at få flytte bedriften mod kompensation til glæde for den omkringliggende natur og husdyrproducent, siger Maria Reumert Gjerding. 

FÆLLES LØSNINGER - FOR NATUR OG LANDBRUG

Hovedpunkterne i Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings klima- og naturudspil. 

En storstilet prioritering af multifunktionel jordfordeling, kan sikre udtagning eller ekstensivering af landbrugsdriften op imod 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til et areal på 2 gange Falsters størrelse.
Modernisering af ammoniakindsatsen i husdyrproduktionen, så den tilrettelægges i bedre samspil mellem natur og produktionshensyn og styrker incitamentet for etablering af mere natur.
Sænke landbrugssektorens klimabelastning med omkring 10 %
Skabe mere og rigere natur og flere rekreative områder, et bedre vandmiljø og øget drikkevandsbeskyttelse
Give landbruget bedre mulighed for at udnytte det eksisterende landbrugsareal ved at få mere sammenhængene landbrugsarealer og afhænde dårlig landbrugsjord mod kompensation.
Jordreformen baserer sig på de principper og erfaringer som er udviklet i Real Danias Collective Impact initiativ.
En central forudsætning for indsatsen er et milliardbeløb i statsligt indskud til en jordfond, som sikrer grundkapitalen og muliggør yderligere investeringer fra private og lokale aktører som kommuner, forsyningsselskaber og private fonde.  

 

NutriFair 2020 får øget fokus på jagt og biogas

Arrangørerne bag næste års NutriFair-arrangement afslører nu, at der kommer et nyt område med fokus på jagt. Derudover får messen også stort fokus på biogas.

Mejeriforeningen sparker gang i klimadebat

Mejerisektoren vil være klimaneutral i 2050. Skal det mål nås, kræver det en indsats fra hele værdikæden, lyder det fra Mejeriforeningen. Derfor samler Mejeriforeningen nu politikere, forskere, organisationer, virksomheder og landmænd til debat om, hvordan man kommer frem til de rigtige løsninger og målsætninger for landbruget.

Slik eller vin fra Tyskland? – så husk afgifterne

Det kan være fristende at køre en tur til Tyskland for at hente chokolade, slik, vin eller spiritus til julefrokosten med medarbejderne. Det er nemlig ofte billigere end her i Danmark. Det kan dog hurtigt blive lige så dyrt og mere besværligt på grund af punktafgifter.

De danske svineproducenter samles til årets største møde

Tirsdag og onsdag i næste uge mødes svineproducenter fra hele landet for at debattere, netværke og tanke ny viden i Herning.

Japansk interesse for dansk mælkeproduktion

Japanske politikere og ambassadørfolk blev fyldt med inspiration og ny viden efter et besøg hos den økologiske mælkeproducent Peter Sivertsen ved Lejre.

Majsafgrøder lider under begyndende nattefrost

Efter nattefrosten først i oktober er majsen især i det vestlige Jylland frosset ned flere steder.

Skal dit projekt til løse søer ændres?

Via et webinar delte Seges og Landbrugsstyrelsen for nylig både viden om rammerne for ordningen »etablering af løsdrift i farestalde 2018« og faglig inspiration til kommende projekter. Baggrunden er, at det kan give god mening at søge om forlængelse eller ændring.

Haves: Planteavlsbedrift Søges: Driftsleder

Med farmmanager-konceptet gør VKST det muligt at lease en driftsleder.

Debattøren for det hele vil hellere i Politiken end i Effektivt

Landmand Knud Jeppesen fra Jelling er på relativt kort tid blevet en stemme, man ikke kan ignorere. For tiden er hans store fokus at sætte en kile ind i spildevandsdebatten og på byfolks forurening kontra landbrugets. Han vil dog ikke banke folk oven i hovedet på grund af uvidenhed, for der er meget, han ikke selv ved.
Side 1 af 1665 (33285 artikler)Prev1234567166316641665Next