Ekstra fokus på tævens adfærd efter løbetid
Den intakte tæve efter endt løbetid – hvad skal man holde øje med?
Alle intakte tæver går igennem én til to løbetider om året. Det er naturligvis vigtigt at holde øje med, at tæven ikke parrer sig under brunsten, medmindre det er ønsket, men efter endt løbetid er det også vigtigt at holde øje med symptomer på, at noget ikke er, som det skal være.
Pyometra (livmoderbetændelse) skyldes en hormonel påvirkning af livmoderes slimhinde, som gør den mere modtagelig overfor en bakteriel infektion. Tilstanden forekommer hos cirka fem procent af tæverne og kan være livstruende, hvis ikke man behandler den tidligt i forløbet. Derfor er det vigtigt at holde øje med tævens adfærd i perioden efter endt løbetid.
En pyometra klassificeres som åben eller lukket. Er den åben, står livmoderhalsen stadig åben efter løbetiden, og man vil kunne se, at tæven har betændt flåd fra skeden.
Er den lukket, vil betændelsesmateriet ophobe sig i livmoderen, fordi livmoderhalsen er lukket. Dette er utrolig farligt, da det ofte medfører, at diagnosen stilles senere end hos tæver, hvor man ser flåd fra skeden, og fordi livmoderen kan blive så stor og fuld af pus, at den brister.
Falsk drægtighed
Heldigvis er der andre symptomer end flåd fra skeden, der kan vække mistanken om pyometra. Øget tørst og hyppig urinering, nedsat appetit, opkast, feber og øget bugomfang hos tæven i perioden efter endt løbetid skal altid tages alvorligt.
Dyrlægen kan nemt stille diagnosen, hvis der er betændelse fra skeden, men diagnosen kan også stilles ved, at man enten mærker en forstørret livmoder i bugen eller ved scanning af denne.
Behandlingen består næsten altid i at sterilisere tæven, hvor man fjerner både livmoder og æggestokke. Medicinsk behandling er kun en mulighed ved en åben pyometra, men denne benyttes sjældent, da den ofte ikke er effektiv nok, har mange bivirkninger og fordi risikoen for recidiv efter næste løbetid er stor.
En anden almindelig, men som regel ganske ufarlig tilstand efter endt løbetid, er falsk drægtighed.
Her vil tæven – omkring to måneder efter løbetiden – opføre sig som om, hun har hvalpe. De typiske tegn er redebygning, at samle på objekter, typisk sko eller bamser, som erstatning for hvalpe, ændret appetit, mindre lyst til at gå ture. Nogle tæver får endda mælk i mælkekirtlerne, og i disse tilfælde skal man være opmærksom på risikoen for udvikling af brystbetændelse.
Falsk drægtighed går som regel i sig selv i løbet af nogle uger, men kan ved behov afbrydes medicinsk.
I nogle tilfælde kan det være svært at skelne mellem adfærdsændringer i forbindelse med en falsk drægtighed og en livmoderbetændelse – derfor bør man være ekstra opmærksom på tævens symptomer efter endt løbetid.
