Store maskiner på små veje

Mange private fællesveje i Danmark er vigtige adgangsveje til landbrugets produktionsejendomme og marker.

Efter et skøn er der cirka 22.500 kilometer private fællesveje i Danmark. En meget stor del heraf er beliggende på landet og tjener som vigtige adgangsveje til landbrugets produktionsejendomme og marker.

En privat fællesvej er en vej, der uden at være ejet af det offentlige, er beliggende på privat ejendom og hvor andre end vejens ejer har ret til at færdes.

Ejeren af den ejendom, hvor vejen er beliggende, kan ikke forhindre færdsel, heller ikke relevant og nødvendig erhvervsmæssig færdsel med lastvogne og store landbrugsmaskiner.

Adgangsforholdene er ofte problematiske på grund af beplantning, hegn og bygninger og giver jævnligt anledning til konflikter.

Nødvendigt led i vejretten

For nogle år siden vandt jeg en sag i Højesteret om en privat fællesvej til en større skovparcel, hvor vejens ejer (som altså ikke var den samme som skovens ejer) ikke ville acceptere svingningsarealer ved markvejens udmunding til offentlig vej, så tunge og lange køretøjer kunne svinge fra markvejen og ud på hovedvejen og omvendt.

Højesteret udtalte (som Landsretten), at driften af skoven kræver anvendelse af tunge og lange køretøjer, og at en kørsel med sådanne køretøjer er omfattet af vejretten.

Det er et nødvendigt led i vejretten, at ind- og udkørselsforholdene er egnet for de pågældende køretøjer, idet retten ellers gøres illusorisk.

Ejeren af den ejendom, hvorpå markvejen er beliggende, må derfor i henhold til den tinglyste vejret tåle, at der ved den private fællesvejs udmunding i den offentlige vej er svingningsarealer således, at de i skovdriften benyttede køretøjer kan foretage kørsel til og fra den offentlige vej.

En forpligtelse til at friholde hjørnearealerne ved udmundingen for faste indretninger (det vil sige hegn, sten, bygninger og lignende) blev – bedømt efter forholdene på ejendommen – ikke anset for en væsentlig byrde for ejeren af den ejendom, hvorpå vejen er beliggende.

Rettigheder følger med tiden

I denne sag fastslog Højesteret ikke alene, at vejretten omfattede de fornødne svingningsarealer, men Højesterets afgørelse cementerede også, at de mange ældre og helt uspecificerede vejrettigheder følger med tiden, selvom servitutten som oftest ikke beskriver hverken færdslens art eller omfang.

Det betyder, at selvom vejretten er stiftet på et tidspunkt, hvor man kørte med hest og vogn, så må man nu benytte lastbiler og andre nutidige køretøjer og maskiner, som er nødvendige for relevant benyttelse og drift af den ejendom, som vejen fører frem til.

En ejer af eller nabo til en privat fællesvej kan herefter ikke genere den erhvervsmæssige benyttelse af vejen – for eksempel ved at placere store sten eller opsætte hegn, plankeværker eller lignende meget tæt på vejarealet.

Hvis der således ikke er plads til for eksempel at foretage svingning, har det samme virkning som en egentlig afspærring af vejen.

Læs også