Bukkejagten går ind

Blandt mange jægere er der mange forberedelser og store forventninger til bukkejagten.

Når bukkejagten går ind den 16. maj, er det for de fleste danske jægere en af de største, hvis ikke den største, jagtpremieredag. Forud for bukkejagten har hovedparten af jægerne forberedt sig længe, og forventninger er ofte store.

Der er plantet skov, levende hegn og remiser for at skabe gode dækningsmuligheder, og sået vildtagre for at sikre et velegnet fødeudbud for råvildtet. Selvom råvildtbestandene ikke har brug for fodring, og det generelt frarådes, praktiserer nogle jægere fodring af råvildt.

Mange jægere har også dannet sig et overblik over hvilke bukke, der skal afskydes i bukkejagten. Endelig indgår nogle jægere og lodsejere samarbejde på tværs af naboskel, så afskydningen kan tilpasses lokale forhold og koordineres.

Og i nogle tilfælde vejes de lam (afkom) som afskydes i efterår og vinter, så man kan følge med i bestandens generelle trivsel. Går vægten på lam ned, er det ofte et udtryk for begyndende mistrivsel, og man bør derfor afskyde flere dyr.

Skævvridning i bestanden

I Danmark nedlægges én buk pr. 64 hektar i landsgennemsnit. Vi nedlægger cirka 90.000 stykker råvildt, og da vi har cirka 3.780.000 hektar landbrugs- skov og naturarealer i Danmark, er landsgennemsnittet dermed et stk. råvildt pr. 32 hektar.

Omkring halvdelen af det råvildt, vi nedlægger, er bukke, så det giver cirka én buk pr. 64 hektar i landsgennemsnit. Ud fra grove gennemsnitsbetragtninger nedlægges der én buk pr. 10-15 hektar i de geografier med det højeste råvildtudbytte, og én buk pr. 80-120 hektar i de geografier med det laveste udbytte.

Spørgsmålet er så, om det er et ideal at stræbe efter? Mange steder er de foregående års afskydning formentligt helt igennem bæredygtig, men når mere end 50 procent af den årlige afskydning har været bukke, så giver det en skævvridning i bestanden. En skævvridning som betyder, at bestanden stiger eksplosivt, for derefter at have risiko for at bliver ramt af tæthedsafhængig dødelighed – »råvildtsyge«.

Ligelig fordeling mellem kønnene

En bæredygtig afskydning af råvildt skal sikre en afgang fra bestanden, som fordeler sig ligeligt mellem kønnene og har hovedvægten på de helt unge dyr – primært lam.

Hvor meget, man så kan skyde på sit terræn, er herefter betinget af terrænets størrelse og ikke mindst biotoper.

Tænk på udbyttet som værende pr. areal. Hvis man på fem hektar skyder én buk årligt, betyder det så, man accepterer, at naboen med 100 hektar kan skyde 20 bukke årligt? Mindst én af disse jægere vil nogen nok kunne beskrive som grisk.

Jagttiden på buk er oprindeligt tænkt som en mulighed for at afskyde de bukke, der ikke bør indgå i avlen. Det gælder bukke, der har en lille kropstørrelse, er i dårlig kondition, eller har fejet opsatsen sent, eller har en ringe udviklet opsats.

Opleves mistrivsel i en råvildtbestand ved for eksempel nedadgående vægt på lam eller observationer af dyr med lille kropsstørrelse kan følgende afskydning anbefales:

• Læg fokus af afskydningen på råer og mindre dyr.

• Afskyd bestanden kraftigt, så den med sikkerhed er et godt stykke under områdets maksimale bæreevne.

• Stop eventuel fodring med majs, hvede, valset eller formalet korn.

Læs også