Ny samlet historie om »roepolakkerne«: Drøm om eventyr blev til hårdt slid
Bogen »Roepolakkerne satte spor« fortæller historien om de polske landarbejdere, der ved 1900-tallets begyndelse arbejdede på Sydsjælland og Lolland-Falster. Tirsdag den 9. september kl. 16.00-17.30 præsenterer forfatterne bogen på Næstved Bibliotek.

Roepolakkerne var oftest unge piger, der havde hørt historier om slarrafenlandet Danmark. Virkeligheden var en helt anden. Foto fra bogen
De første polske piger kom til Danmark for at arbejde på roemarkerne på Lolland, Falster og Sydsjælland i 1893.
Og nu er der skrevet en bog ved navn »Roepolakkerne satte spor«, der forsøger at samle en række erindringer, fortællinger og betragtninger om de polske landarbejdere, der i tiden omkring det 20. århundredes begyndelse udførte sæsonarbejde i Danmark.
»Dengang var der vist ingen, der havde forestillet sig, at det første forsøg på polske roearbejdere skulle udvikle sig til at blive en indvandring af både mænd og kvinder med polsk som modersmål og den katolske tro i bagagen«, lyder det i en omtale af bogen.
Polakkerne blev primært indkvarteret i såkaldte polakkaserner, og på markerne blev de holdt i ave af opsynsmænd, der ofte selv var af polsk eller tysk afstamning.
Roepigerne var i begyndelsen kun sæsonarbejdere, men 1. verdenskrig gjorde det umuligt for dem at rejse hjem, og så levede de en kummerlig tilværelse i de uisolerede og pivkolde polakkaserner.
Kummerlige liv
Mange af pigerne fandt sammen med danske mænd, levede på polsk eller giftede sig og fik børn, børnebørn og oldebørn, der for hver generation kendte mindre og mindre til deres polske rødder.
I bogen fortælles roepolakkernes historie gennem en blanding af faktuelle artikler, slægtshistorier og noveller.
Der var tale om fortrinsvis kvinder, der blev hvervet i den polsktalende provins Galicien i det østrigske kejserrige.
De spillede en vigtig rolle i det danske landbrug, og deres skæbner er en værdifuld kilde til viden om udenlandsk arbejdskraft, kultur og mellemmenneskelige relationer.
Mange af pigerne fandt sammen med danske mænd, levede på polsk eller giftede sig og fik børn, børnebørn og oldebørn, der for hver generation kendte mindre og mindre til deres polske rødder.
Drøm om eventyr blev til hårdt slid
Mange havde tidligere erfaring fra Tyskland, Sverige eller Frankrig, men rygtet gik i Polen om, at Danmark var et særligt godt sted at tjene penge.
Hovedparten af de polakker, der kom til Danmark, var unge i alderen 15 til 24 år. En del var helt ned til 10-14 år, hvilket reelt betød børnearbejde. For mange var rejsen både drevet af fattigdom og mangel på arbejde, men også af eventyrlyst. Sæsonarbejdet blev med tiden en del af ungdomslivet, en slags dannelsesrejse, lyder det i en artikel fra Immigrantmuseet.
I følgende artikel beskriver studenten Jacob Sidor, hvordan Danmark blev fremstillet blandt polske arbejdere:
»De skildrede landet som et rent paradis – let arbejde og høj løn, god mad og flinke mennesker«.

Bogen er skrevet af lokale forfattere, og den rummer både litterære og historiske skildringer af de polske kvinders liv på Lolland, Falster og Sydsjælland.
Virkeligheden viste sig dog at være en anden. Arbejdet var langt hårdere og lønnen lavere end lovet
»Foruden malkningen hjalp vi til i huset, og vi sled og slæbte, som vi aldrig tidligere havde prøvet hjemme i Rusland. Vi var meget, meget ulykkelige og længtes hjem, men hjem kunne vi ikke komme [...]. Ville vi hjem, maatte vi selv betale rejsen, og det blev der ikke raad til de første par aar med den usle løn«, lød en fortælling fra Joseffa Brandis.
De polske arbejdere var dog kendt for deres effektivitet. Mange kom fra små landbrug i Galicien eller de russisk-polske områder, hvor hårdt manuelt arbejde var en del af hverdagen. Derfor var de vant til at samle sten, tærske med kæppe og skære korn med håndsejl. Erfaringen gjorde, at de hurtigt blev en værdsat arbejdskraft i det danske landbrug.
Skrevet af lokale forfattere
Bogen er skrevet af lokale forfattere, og den rummer både litterære og historiske skildringer af de polske kvinders liv på Lolland, Falster og Sydsjælland.
Bogen er redigeret af Lise Bostrup (Forfattergruppen Os hernedefra og Forlaget Bostrup), Alfred Gynther Christensen (LollandBibliotekerne) og Torsten Elsvor (Museum Polakkasernen og Forfattergruppen Os hernedefra).
Under præsentationen vil en række af bogens forfattere deltage og læse uddrag af bogens prosatekster og digte højt. Det vil også være muligt at stille spørgsmål.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Polsk-Dansk Forening.
Det finder sted tirsdag den 9. september kl. 16.00-17.30 på Næstved Biblioteks Lille Scene, og via bibliotekets hjemmeside kan man bestille gratis billetter.