Der er ofte kun ét menneske i køkkenet, når panderne og gryderne svinges i de danske hjem. Hver anden dansker laver nemlig næsten altid mad alene.

Og det er særligt af praktiske årsager, når vi vælger at lukke døren til køkkenet. For fire ud af ti af dem, der foretrækker at lave mad alene, skyldes det, at det er lettere at danne overblik, når man er alene, mens lige så mange gør det, fordi det giver mere plads. Det viser en ny undersøgelse fra Arla.

Men faktisk kan halvdelen af dem, der oftest laver mad alene, godt lide at mad sammen med andre. Der er nemlig mange sociale fordele ved at være flere om madlavningen.

I Arlas undersøgelse siger seks ud af ti af dem, der foretrækker at lave mad sammen med andre, at det er en god måde at være sammen på, mens halvdelen af dem siger, at det skaber rum for nogle gode snakke.

- Der kan være utallige praktiske årsager til, at man vælger at være alene om at stå for madlavningen derhjemme. Vi kan se i undersøgelsen, at tid og overskud generelt er en mangelvare, når det kommer til at lave hjemmelavet mad. Derfor vælger mange – og særligt børnefamilierne – at få madlavningen overstået uden forstyrrelser i køkkenet, siger Britta Surland, der er leder af Arlas inspirationskøkken.

Hvert andet barn vil nemlig gerne lave endnu mere mad, end de gør, viser Arla Fondens seneste analyse af børn og unges madvaner. Foto: Arla

Hvert andet barn vil nemlig gerne lave endnu mere mad, end de gør, viser Arla Fondens seneste analyse af børn og unges madvaner. Foto: Arla

Mange børn vil lave mad

Hun tilføjer:

- Der er meget, vi ikke får tid til, når hverdagen ruller, og derfor er det endnu vigtigere, at vi prioriterer de fælles stunder, når der endelig er plads i kalenderen.

- Sænk skuldrene, giv slip på perfektionismen og nyd et køkken fyldt med snak og rod. Oprydningen er også sjovere, når man tager den sammen.

Undersøgelsen fra Arla viser, at det er mere end hver fjerde forælder med hjemmeboende børn, der foretrækker at lave mad alene. Og det er en skam, mener Britta Surland.

Hvert andet barn vil nemlig gerne lave endnu mere mad, end de gør, viser Arla Fondens seneste analyse af børn og unges madvaner.

- I Arla Fondens analyse svarer hvert femte barn, at de slet ikke bliver spurgt, om de vil med i køkkenet. Og hvert fjerde har endda fået et nej, når de selv har opsøgt det. Dét er virkelig ærgerligt, når nu børnene gerne vil, siger Britta Surland.

- Der er meget, vi ikke får tid til, når hverdagen ruller, og derfor er det endnu vigtigere, at vi prioriterer de fælles stunder, når der endelig er plads i kalenderen

Britta Surland, leder af Arlas inspirationskøkken

Udnyt ferier

Hun opfordrer forældre til at udnytte ferier til at tage børn med i køkkenet.

- Lad børnene tage del i det sjove med at finde på og smage til. Måske opdager forældrene, at børnene faktisk kan være en god hjælp i køkkenet, så den fælles madlavning kan fortsætte, når hverdagen begynder igen.

Arlas befolkningsundersøgelse baserer sig på cirka 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Norstats panel i perioden 16. januar - 26 januar 2023.

Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.