Råmælkshygiejne: Bakterievækst kan være en usynlig synder
Hvis man bøvler med diarré blandt kalvene, kan dårlig hygiejne af råmælken være årsagen.
- Mange ved måske ikke, at dyrlægen kan måle, om der er udfordringer med hygiejnen på råmælken, siger Betina Tvistholm, dyrlæge, Seges Innovation. Arkivfoto: Line Brusgaard
Gennem de seneste 10 år har der været stort fokus på, at indholdet af antistoffer er afgørende for råmælkens kvalitet – det betyder også, at brixmålere bliver flittigt brugt af dygtige kalvepassere, lyder det fra Seges Innovation i augustudgaven af KvægNyt.
De peger imidlertid på, at mange bedrifter oplever udfordringer i kalvestalden til trods for gode brixværdier i råmælken.
I disse tilfælde er det, ifølge dyrlæge Betina Tvistholm fra Seges Innovation, helt essentielt, at der følges op ved at måle kalvenes reelle optagelse af antistoffer ved undersøgelse af blodprøver.
Undersøg for colibakterier
De peger på, at det derudover – specielt her i sommervarmen – kan være en rigtig god ide at undersøge råmælkens indhold af colibakterier.
For ikke nok med, at et højt indhold af bakterier udgør en smitterisiko for kalven, så nedsætter bakterierne også den positive effekt af de gyldne dråber.
- En af råmælkens væsentligste egenskaber er at forsyne den nyfødte kalv med antistoffer, der er med til at opbygge et stærkt immunforsvar. Men bakterierne binder sig til råmælkens antistoffer, og det betyder, at antistofferne ikke kan optages fra kalvens tarm til blodet, fortæller Betina Tvistholm.
Mål bakterieindholdet i råmælken
Betina Tvistholm anbefaler derfor, at bedrifter, der slås med uforklarlige udfordringer blandt kalvene, får deres praktiserende dyrlæge til at måle indholdet af colibakterier i råmælken. Ofte er et par mælkeprøver af råmælken nok.
- Mange landmænd er gode til at malke råmælken hurtigt af koen, de har styr på mængderne og kvaliteten. Men mange ved måske ikke, at dyrlægen kan måle, om der er udfordringer med hygiejnen på råmælken, siger Betina Tvistholm, der gennem en årrække har arbejdet intenst med smittebeskyttelse i kvægbedrifter.
Hun anbefaler, at råmælken til kalvene er af samme gode kvalitet, rent hygiejnemæssigt, som den mælk, der leveres til mejeriet. Og det kræver, at man holder fast i de gode rutiner, hver dag. Særligt i sommerperioden kan det gå stærkt, da antallet af bakterier i 20 grader varm mælk fordobles på 20 minutter.
- Bakterier er luskede, fordi vi ikke kan se dem med det blotte øje. Og hvis framalkningsspanden og råmælken ser ren ud, mister vi nogle gange fokus på, hvor stor skade dårlig hygiejne kan være skyld i, lyder det fra Betina Tvistholm.
