Bluetongue: Situationen udvikler sig fra dag til dag
Flere og flere besætninger rammes af bluetongue – og det forventes at fortsætte de næste måneder med.
Arkivfoto: Alexander Dornwith
Bluetongue breder sig fortsat – og er nu fordelt over hele landet inklusive Nordjylland, Fyn og Sjælland og nogle af de små øer. Det fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor man hver dag kan finde et opdateret billede af situationen.
- Fødevarestyrelsen har tidligere, på baggrund af en risikovurdering, meddelt at vi må forvente at se nye udbrud frem til slutningen af november. Mitterne er aktive – de små myg, som smitter dyrene – er i sæson, så længe det er varmt nok for dem, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
De peger på, at det kommer an på vind, vejr og temperaturen, hvor smitten vil sprede sig hen, og hvor mange der vil være i risiko.
Der er både fåre-, kødkvægs- og malkekvægsbesætninger blandt de smittede.
Fra dyret bliver smittet, til det viser symptomer, kan der gå fem til 20 dage, og smittede drægtige dyr kan overføre virus til fostret, der kan fødes som virusbærere.
Offentligt tilsyn er ophævet
Fra den 9. september har Fødevarestyrelsen ændret på håndteringen af bluetongue. Dette skete på baggrund af, at de mitter, der bærer smitten, nu var til stede i hele landet. Restriktioner på flytning af dyr vurderes derfor ikke at kunne forhindre spredning af smitten.
Hvis ens besætning mistænkes for smitte, eller hvis ens besætning findes smittet med bluetongue, vil man fremover ikke længere blive pålagt et offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen.
Konkret betyder det, at ens besætning ikke længere pålægges restriktioner om flytning af dyr i Danmark i forbindelse med bluetongue. Man vil i stedet modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om mistanke eller smitte.
Hvad sker der, hvis min besætning smittes?
Landbrug & Fødevarer minder om, at bluetongue er en anmeldepligtig sygdom, hvilket vil sige, at man som besætningsejer skal tilkalde en dyrlæge, hvis man har mistanke om, at dyr i sin besætning er ramt af sygdommen.
Dyrlægen anmelder en eventuel mistanke om bluetongue til Fødevarestyrelsen, og dyrlægen udtager prøver, som skal testes på Statens Serum Institut.
Det er ikke alle dyr, der viser symptomer i besætningerne, ligesom det ikke er alle syge dyr, der viser alle symptomer. Det varierer fra besætning til besætning, hvor mange af dyrene, der bliver syge.
Ved start af udbruddene i besætningerne er der ifølge Landbrug & Fødevarer set symptomer hos mellem et til fire dyr. Billedet varierer fra besætning til besætning, og der er tale om et øjebliksbillede.
- Vi ved, at sygdommen udvikler sig over tid i besætningerne og det er derfor endnu for tidligt at komme med klare udmeldinger om, hvordan sygdommen udvikler sig i den enkelte besætninger, lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der dog fortæller, at sygdommen ikke smitter fra dyr til dyr, og at ét smittet dyr ikke nødvendigvis betyder, at alle dyr smittes.
Tilbagemeldinger fra Holland
Landbrug og Fødevarer henviser til tal fra Holland, som viser en gennemsnitlig dødelighed på 16,6 procent for får og 13,8 procent for lam i besætninger smittet med bluetongue.
For kvæg er der tilbagemeldinger fra Holland om, at i ramte besætninger, ses der i gennemsnit 12 procent dyr med symptomer på smitte. Men med en meget stor variation.
Der var to til tre gange forøget dødelighed i ramte malkekvægsbesætninger over nogle uger.
Det samlede, gennemsnitlige produktionstab var 8.000 kg mælk pr. 100 køer i løbet af et udbrud. Igen med stor variation.
