Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, får mange kommentarer for sin uoverensstemmelse med Arla Foods om, hvordan andelshaverselskabets vedtægter skal fortolkes.

- Nogle misforstår og tror, at LDM har anlagt en retssag. Det er foreløbig ikke tilfældet. I første omgang har mejeriet fået fire uger til at svare på spørgsmål og fremlægge den dokumentation, som er efterlyst i henvendelsen, inden begæringen ellers vil blive afleveret til retten, skriver LDM i sit seneste nyhedsbrev.

LDM møder også holdningen, at »en jurist have én mening, og en anden jurist en anden mening«. 

- Dertil må kommenteres, at jura – og herunder læsning af vedtægter – er ikke en disciplin, hvor alle meninger eller forståelser er lige gode. I så fald ville Mette Frederiksen jo have frit spillerum, og domstolene være overflødige, lyder det fra LDM, der fortsætter:

- Besynderlig

- Senest har en række kredsformænd udtrykt deres støtte til demokratiet i Arla Foods i en fælles udtalelse, en udtalelse som virker lidt besynderlig. Demokrati har jo ikke noget med overholdelse af vedtægter at gøre. 

- Vedtægten er vedtaget af demokratiet på foranledning af bestyrelsens forslag, men man stemmer ikke om overholdelse af vedtægten. Vedtægten gælder, lige meget om man er for eller imod.

mip

Kvæg