Gebyr og bureaukrati slår branche ihjel

Nye gebyrer for dyrlægegodkendelsen ved aflivning af dyr vækker stor frustration for ikke mindst den gruppe af kødkvægavlere, der har dyr til helårsafgræsning. Den nye bekendtgørelse kan ifølge formand for Fynsk Kødkvæg, Jytte Schaldemose, få afgørende konsekvenser for branchens fremtid.

Med en ny bekendtgørelse har Fødevarestyrelsen indført nye og meget forhøjede takster for dyrlægegodkendelsen forud for henholdsvis gårdslagtning, nødslagtning og slagtning af vilde dyr. Jytte Schaldemose, der driver Jersore Naturkvæg på Nordfyn, frygter, at det kan være med til at tage livet af branchen. Arkivfoto
Med en ny bekendtgørelse har Fødevarestyrelsen indført nye og meget forhøjede takster for dyrlægegodkendelsen forud for henholdsvis gårdslagtning, nødslagtning og slagtning af vilde dyr. Jytte Schaldemose, der driver Jersore Naturkvæg på Nordfyn, frygter, at det kan være med til at tage livet af branchen. Arkivfoto

- Det virker som om, at der er to ministerier, der tænker i hver sin retning. Det ene vil lukke os kødkvægavlere ned, og det andet tænker i biodiversitet og vil have mere naturpleje. De snakker åbenbart ikke sammen.

Formanden for Fynsk Kødkvæg, Jytte Schaldemose, som driver Jersore Naturkød, lægger ikke skjul på sin frustration over den lovgivning vedrørende dyrlægeattester ved slagtning af naturdyr, der trådte i kraft her pr. 1. januar.

Der er tale om en lovgivning omhandlende en praksis, hvor det ikke længere er nok med et syn af slagtedyr på marken foretaget af en lokal dyrlæge. Synet skal foretages af en embedsdyrlæge. Og selvom Fødevarestyrelsen har indgået en aftale med de danske dyrlægevirksomheder om at stille dyrlæger til rådighed til at varetage opgaven på vegne af Fødevarestyrelsen, så skal administrationen alligevel omkring Fødevarestyrelsen, og kan dermed ikke klares til hidtidig takst.

Takster der firdobles

Med den nye bekendtgørelse har Fødevarestyrelsen dermed indført nye og meget forhøjede takster for dyrlægegodkendelsen forud for henholdsvis gårdslagtning, nødslagtning og slagtning af vilde dyr. Takster, som ifølge en skrivelse til Fødevareminister Rasmus Prehn underskrevet af Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, reelt gør det økonomisk umuligt for landmændene i fremtiden at gøre brug af disse ordninger.

I skrivelsen bemærkes det netop, at det forhøjede gebyr for dyrlægegodkendelsen af vilde dyr forud for slagtning, står i stærk modstrid til regeringens og EU’s ambitioner inden for natur og biodiversitet, hvor afgræsning af naturarealer spiller en vigtig rolle.

Der meldes om takster på minimum 1.700 kroner i timen. For Jytte Schaldemose, hvis kødkvægbesætning udfører naturpleje ved at afgræsse på omkring 180 hektar fordelt på fire forskellige steder, blandt andet Enebærodde ved Odense Fjord, vil en firdobling af den nuværende takst betyde så høje omkostninger, at en fremtid som kødkvægavler må tages til revision.

- For mig vil den nye takst løbe op i over 50.000 kroner i ekstra omkostninger, og så må jeg få slagtet min tyr, så jeg ingen kalve får og over de næste år udfase min besætning, påpeger Jytte Schaldemose.

Dermed gør hun det klart, at manglen på naturplejere, der skal sikre en øget biodiversitet, vil blive endnu større – og i værste fald vil en stor del af de helårsgræssende dyr helt forsvinde, som følge af prisstigningen.

Urimelige konsekvenser

Helårsgræssere er, ifølge Jytte Schaldemose, ikke vilde dyr. De er bare ikke håndterbare. Det betyder, at de ikke bare lige kan indfanges, sorteres ud og køres hjem til gården, så reglerne omkring omkring »gårdslagtning« kan anvendes. Det vil dels være en farlig arbejdsgang for de personer, der arbejder med dyrene, og dels betyde en voldsom stressfaktor for dyrene samt forringet kødkvalitet som følge af et stresset dyr forud for slagtning.

På Fyn markskydes der omkring 1.000 dyr om året. Hvis de forsvinder, er det ikke kun naturplejen, der går tabt.

- Den fordyrende administration vil også koste arbejdspladser hos de lokale slagtehuse og gårdbutikker vil forsvinde, vurderer formanden for Fynsk Kødkvæg, der om den hidtidige og nye praksis fortæller:

- Når vi markskyder, er dyret godkendt af den lokale dyrlæge. Samtidig står der en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen i slagtehuset og godkender dyrene dér. Er det rimeligt, at vi, som gør en indsats for at bevare naturen, sikre biodiversiteten, lokale fødevarer, dyrevelfærdet, madspildet og CO2-nedbringningen skal betale for det, lyder spørgsmålet fra Jytte Schaldemose og de øvrige i den lille gruppe, der har taget kampen op for deres erhverv.

Uforstående er gruppen også overfor, at det, ifølge Helle Slot, formand for Faggruppe Kvæg og andre produktionsdyr, Den Danske Dyrlægeforening, nok ikke er muligt at få det ændret, så landmanden fortsat kan takseres direkte, idet der er tale om en EU-forordning. Ifølge skrivelsen stilet til Fødevareministeren fra Britta Riis, Per Kølster, og Christian Lund er man nemlig bekendt med, at privatpraktiserende stordyrsdyrlæger for eksempel i Tyskland kan udføre godkendelsen i disse situationer, som det hidtil har været tilfældet i Danmark.

Ministeren indkaldes til samråd

Lørdag den 9. januar drøftede fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, dyrlæge Steffen Knold (der var med online), Jørgen Andersen, Lamdrup Naturkød, Pia og Svend Nielsen, Fællinggaard »Den lille Gårdbutik« og Jytte Schaldemose, Jersore Naturkød, den aktuelle problematik.

På baggrund af de konsekvenser som branchen nu står i, har Erling Bonnesen nu taget sagen op og har indkaldt fødevareminister Rasmus Prehn i samråd.

I den forbindelse skriver Erling Bonnesen blandt andet i en kommentar:

»Regeringen skal fjerne den unødvendige voldsomme gebyrstigning og fjerne det nye bureaukratiske opkrævningsbøvl. Der sker ingen ændring i den høje danske kødkvalitet og den høje danske veterinærkontrol fortsætter uændret.«

»Det er stærkt kritisabelt og fuldstændig utilfredsstillende, at regeringen med store gebyrstigninger på afgræsningskreaturer på græs- og naturarealer ved slagtning af kreaturerne ved skydning af kreaturerne på marken ødelægger driftsøkonomien for naturplejerne og landmændene, som skal til at betale de stærkt forhøjede gebyrer og dermed mister deres indtjening på afgræsningskreaturerne på naturarealerne.«

Erling Bonnesen peger endvidere på konsekvenserne i forhold til biodiversiteten og naturværdierne, når de hidtidige græsarealer ikke længere vil blive afgræsset, men blot gror til i krat, ligesom han gør det klart, at tiltaget betyder lukning af flere gårdbutikker og mistede arbejdspladser - også hos lokale slagtere.

Ligeledes påpeger Venstres fynske fødevareordfører, at det også vil betyde øget import af billigere og dårligere udenlandsk kød, når det danske kvalitetskød forsvinder fra de lokale græsningsaftaler og lokale græsningslav.

 

Læs også

Tilpas og fordel proteintildelingen
Omlægning til non-gm-foder for mælkeproducenter
Varmt vejr påvirker ikke ensilageblokkes kvalitet
Oksekødsmarkedet: Dyre udskæringer står i stampe
Stort ta’ selv-bord i rekordbesætning
Ny cutter klarer rundballerne