Tre måder at sikre økonomien uden aflivning af tyrekalve

Et nyt videnskatalog anviser tre muligheder for at sikre, at det ikke går økonomisk ud over bedriften, når man fra nytår ikke må aflive raske jerseytyrekalve.

Ved årsskiftet betyder brancheanbefalingen mellem L&F Kvæg og Dansk Jersey, at det ikke længere er en mulighed at aflive raske tyrekalve. I et nyt videnskatalog opstiller Seges tre potentielle muligheder for at løse problemstillingen, skriver Seges i Kvægnyt.

Seges anbefaler, at landmanden får regnet igennem hvilke tiltag, der er bedst for den enkelte bedrift.

- Det er en rigtig god anledning til at samle dyrlæge, avlsrådgiver og produktionsrådgivere for sammen at sætte den bedste strategi i besætningen, lyder det i Kvægnyt.

Salg af malkeracekvier

En mulighed er salg af opdræt til mælkeproduktion. Her er der overordnet tre veje at gå:

- Eksport af levedyr. Her skal man dog være opmærksom på risikoen ved nedlukninger lokalt og nationalt, lyder det.

- Salg af malkekvægskrydsninger, der eventuelt kan være baseret på længere kontrakter.

- Salg af jerseykvier til raceskifte, hvilket giver en midlertidig afsætning indtil den nye besætning kan producere eget opdræt.

I besætninger med godt management og billige opdrætsomkostninger kan det være økonomisk rentabelt at producere kvier til salg. Det er dog meget vigtigt at have en sikker afsætningskanal, inden man går all-in på kvieproduktion, advarer Seges.

Samtidig er det vigtigt at være bevidst om fremstillingsprisen på kvier. Seges anbefaler at få et hurtigt bud på fremstillingsprisen via Simherd.

Salg til specialiseret kødproduktion

En anden mulighed er krydsning med kødkvæg. Her er der typisk to afsætningsmuligheder for opdræt til kødproduktion:

- Kalveproduktion. En produktion, der eksisterer i dag og er baseret på unge dyr i høj vækst.

- Oksekødsproduktion, der ligger i tråd med Task Force slagtekalves anbefaling om en større produktion af dansk oksekød.

Ved at bruge kødkvægssæd kan antallet af renracede tyrekalve reduceres kraftigt og i stedet erstattes af krydsningskalve med højere salgsværdi. Seges påpeger, at det er vigtigt, at kødkvægssæd bruges i kombination med hunlig kønssorteret sæd for at opnå de bedste resultater både økonomisk og for at reducere antallet af opdræt.

Det kan også være en mulighed at anvende hanlig kønssorteret kødkvægssæd og derved få flere krydsningstyrekalve, der afregnes bedre end kviekalvene.

Færre fødte kalve

En tredje mulighed er forlænget laktation for at reducere antal fødte kalve. Seges vurderer dog, at forlænget laktation kun kan benyttes i begrænset omfang, uden at det går udover økonomien. For førstekalvskøer med en mere flad laktationskurve kan det være en fordel at forlænge laktationen. Ved ældre køer med mere stejl laktationskurve er det mere risikabelt at forlænge laktationen.

Et værktøj, der præcist kan udpege de bedste køer til forlænget laktation, vil potentielt kunne forbedre økonomien i forlænget laktation.

Forlænget laktation skal formodentlig ses i sammenhæng med udsætningsstrategien. I Simherd arbejdes der på en intelligent udsætningsmodel, der viser, hvilke køer det bedst kan betale sig at udsætte. Der vil både blive udviklet et operationelt og strategisk værktøj.

Læs også