Danmarks største Vector-anlæg sat i gang

Danmarks største Lely Vector-anlæg er taget i brug ved mælkeproducent Ole Larsen som skal fodre sine kommende 500 malkekøer, ungdyr og goldkøer ved hjælp af tre foderrobotter på sin ejendom i Fjerritslev.

Far og søn, Ole og Simon Larsen, har taget deres Lely Vector-anlæg i brug. Et anlæg med tre foderrobotter. Fotos: Tenna Bang Tre robotter skal stå for fodringen af 500 malkekøer, ungdyr og goldkøer.

Tre foderrobotter skal fodre ungdyr, malkekøer og goldkøer på Stierslevgaard i Gøttrup nær Fjerritslev hos mælkeproducent Ole Larsen.

Entreprenørfirmaet Kristian Hansen ApS har sat sokkel og støbt gulv, hvorefter Lely er kommet med selve huset på lastbiler direkte fra Holland.

Huset er aflangt og i den ene ende holder den robot til, som skal fodre ungdyr og goldkøer, mens der i den anden ende er to robotter, som skal fodre malkekøerne.

Midt i bygningen ses det grå betongulv med en masse firkanter på, som er markeret med rødt.

- Det er her, jeg placerer foderet, forklarer mælkeproducenten, som har sine køresiloer til at ligge lige bag ved foderrobothuset.

Mælkeproducenten og de ansattes opgave bliver at lægge græsensilage, majsensilage og de øvrige foderemner i de rigtige firkanter, herefter sørger en lille kran for, at foderet bliver hentet og læsset i foderrobottens blandekar ud fra den præcise opskrift, som Ole Larsen har givet, hvorefter foderrobotten kører ind og læsser foderet af i den rette mængde, til den rette tid og foran den rette gruppe køer. Alt sammen noget Ole Larsen selv kan styre.

Kraftfoder, korn og lignende er placeret for enden af bygningen i siloer.

Godt for klima og miljø

At traktoren og fuldfoderblanderen nu har skiftet plads med tre robotter, har flere grunde. En af dem bunder i hele snakken om bæredygtighed, klima og miljø.

Før havde Stierslevgaard en traktor og fuldfodervogn til opgaven, nu er det tre robotter, som kører på el. Før skulle Ole Larsen også skubbe foder ind, og det skal han fremover heller ikke startes en minilæsser for, da de nye foderrobotter skubber foder ind på vej gennem stalden, når den alligevel er på vej med foder til et af holdene i stalden.

- Vi kommer helt sikkert til at spare diesel, konstaterer Ole Larsen, som kan lide tanken om at tilgodese klimaet og miljøet og blive mere bæredygtig.

Holdfodring

En anden grund til robotfodring er at kunne dele køerne i hold, køerne malkes af seks malkerobotter, og dermed lave en fodring, som er tilpasset det enkelte hold og ikke til 200 køer i hver sin ende af laktationen.

- Det giver en fordel rent fodringsmæssigt, men her handler det også om bæredygtighed, forklarer Ole Larsen.

Med fuldfodervognen kunne han ikke blande en ration til måske ti køer, så skulle der blandes til flere dage samtidig.

- Her kan jeg jo i princippet blande foder til en ko. Samtidig sikrer jeg, at der altid er frisk foder, da jeg har muligheden for at fodre mere ofte, siger Ole Larsen.

 

Attraktiv arbejdsplads

Baggrunden for overhovedet at begynde at bygge er, at fremtidssikre virksomheden. Og når man snakker om fodring, med mulighed for enten en fuldfodervogn eller automatisk fodring, har Ole Larsen kigget meget på arbejdskraft.

Ikke alene hos Ole Larsen, men generelt i landbruget har man mærket, at det har været svært at rekruttere medarbejdere.

- Hvis vi skulle fodre 500 køer med en fuldfodervogn, vil der gå rigtig mange mandetimer bare med fodring. Det her anlæg kræver heller ikke, at jeg har en landbrugsuddannet eller en landbrugselev til at fodre. Jeg kan jo for eksempel ansætte en pedel til at stå for opgaven, fordi det helt forsimplet udelukkende handler om, at der er fyldt foder op i firkanterne og så klarer systemet resten, siger Ole Larsen og peger ind i foderrobothuset.

Han lægger heller ikke skjul på, at alt det med automatisering i høj grad også handler om, ikke at slide sig selv ned og i høj grad at gøre sig til en attraktiv arbejdsplads.

Det lykkes fordi det skal

At investere i et automatisk fodersystem, som udelukkende kører et enkelt sted i Danmark, nemlig hos Steen Hansen, som fodrer sine godt 200 køer på Søvang på Djursland med systemet, har ikke skabt usikkerhed eller tvivl hos mælkeproducenten i Fjerritslev.

Foruden anlægget på Djursland har Ole Larsen både set systemet i drift i Tyskland og i Italien, endda i store staldsystemer, som hans eget.

- Det har jeg ingen betænkeligheder ved. Vi kan jo lade fuldfodervognen stå over bag ved, griner han og kigger på sin søn, 20 årige Simon.

Ole Larsen mener det i sjov. For, som med den store stald, malkerobotterne og også fodersystemet, så skal det virke, for der er ingen vej tilbage.

- Og det er også derfor, jeg har glædet mig så meget. For det skal lykkes, og så gør det også det, siger Ole Larsen, med anerkendende nik fra Karl J. Bisgaard, som har haft hovedentreprisen på selve staldbyggeriet. Han har kun ros til Simon og Ole Larsen.

- Det er også den holdning, som gør, at det lykkes, siger han.

Stierslevgaard

Mælkeproducent Ole Larsen har taget sit nye staldanlæg i brug ved Fjerritslev i Nordjylland.

 Ole Larsens har flyttet sine 200 malkekøer fra den gamle kostald og over i et splinternyt staldanlæg i Gøttrup nær Fjerritslev på Stierslevgaard.

Kostalden har plads til 500 malkekøer og den gamle kostald skal rumme stedets kvier.

Ole Larsen går fra malkestald til seks Lely malkerobotter og fra fuldfodervogn til automatisk fodring med tre Lely Vector foderrobotter.

Det forventes at indkøringen er overstået og stalden fyldt op ved årsskiftet.

Læs også