»Køer og klima – hvor står vi, og hvad kan vi gøre?«. Det var titlen på et webinar, der blev afholdt forleden af Seges. Her stillede sektordirektør for Kvæg, Ida Storm, skarpt på landbrugsaftalen om grøn omstilling, og hvad det betyder for kvægbruget.

Inden Ida Storm fik ordet, bød Hans Thygesen, klimachef i Seges, velkommen til webinaret og understregede, at der allerede er tiltag i gang for at hjælpe kvægbruget med klimaløsninger.

- Her i Seges, der handler vi, og vi er i fuld gang med at finde løsninger til kvægbruget, så vi kan reducere drivhusgasserne, lød det fra klimachefen.

- At landbrugsaftalen er en bred aftale, er vi grundlæggende rigtig glade for, sagde Ida Storm, da hun tog over på indlægget.

Hun pegede nemlig på, at det giver en vis mængde af forudsigelighed for, at det ikke kommer til at svinge fra højre til venstre fremadrettet i retningen for den udvikling, landbruget skal igennem.

Klima er et af de emner, der fylder rigtig meget i landbrugsaftalen.

- Der ligger et nationalt reduktionsmål på 70 procent i 2030 – og det har ligesom været barren for, hvor Folketinget gerne vil have aftalen henad, og hvor meget landbruget skal bidrage med til reduktionen, sagde Ida Storm.

Men hvad er det så, kvægbrugerne kan gøre her og nu samt fremover? Det havde chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen, Seges nogle gode bud på.

Metan påvirker i høj grad klimaaftrykket

- Grunden til, at man snakker så meget metan, er, at det fylder rigtig meget i den måde, man opgør klimaaftrykket for mælk og kød på, fortsatte han.

Nicolaj Ingemann Nielsen viste et eksempel med data fra 13 danske malkekvægbesætninger, hvor godt halvdelen af klimaaftrykket på mælk således kom fra den enteriske metan.

Enterisk metan kommer fra dyrenes fordøjelse af organisk stof i vommen og er det, som køerne bøvser op, når de tygger drøv.

- Og så er der foderdelen, som fylder rigtig meget. Cirka 30 procent af klimaaftrykket kommer fra foderet – både grov- og kraftfoder, nævnte Nicolaj Ingemann Nielsen og fastslog:

- Hvis vi virkelig skal nedbringe klimaaftrykket på mælk og kød, så skal vi have gjort noget ved vores metan.

Rapsfrø som fedtkilde

Et af de tiltag, som Nicolaj Ingemann Nielsen havde valgt at fokusere på, var tildeling af fedt i foderet.

- Baggrunden for, at Folketinget har haft fokus på mere fedt i foderet, er Rapporten »Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget«. Et af reduktionstiltagene, der er nævnt i forhold til kvægbrug, har været mere fedt i foderet gerne i form af rapsfrø, som skulle give en metanreduktion på cirka otte procent pr. årsko, fortalte han.

Rapsfrø i foderet er et virkemiddel, vi kan tage i brug med det samme, men som priserne og hele forsyningskæden er lige nu, er det ifølge Nicolaj Ingemann Nielsen lidt en udfordring i praksis at få fat i rapsfrøene.

Udover at fedt kan reducere metanen, peger Nicolaj Ingemann Nielsen også på en yderligere fordel ved rapsfrø – nemlig at der er et lavere klimaaftryk i forhold til mættet fedt, som flere kvægbrugere bruger, og som kommer fra Malaysia.

- En anden ting, der er interessant ved rapsfrø, er, at de indeholder en del energi, lød det fra chefkonsulenten, som nævnte, at rapsfrø har et indhold af råfedt på 48,9 procent pr. kg tørstof og et proteinindhold på 18,8 procent pr. kg tørstof.

Foderadditiver skal undersøges nærmere

En anden mulighed for at reducere metanen er tilsætning af foderadditiver.

- Her kommer der også nogle muligheder afhængigt af, om vi snakker konventionelt eller økologisk, sagde Nicolaj Ingemann Nielsen.

Han nævnte blandt andet tilsætningsstoffet 3-NOP – der indgår i produktet »Bovaer« – og som er under godkendelse i EU. Firmaet bag »Bovaer« forventer, at det bliver godkendt i 2022.

Tilsætning af nitrat i foderet kan også bruges som et metanreducerende tiltag, men her er der også nogle restriktioner.

- Vi må ikke øge kvælstof- eller proteinindholdet i vores rationer, når vi bruger det, påpegede Nicolaj Ingemann Nielsen, som kunne fortælle, at de er ved at undersøge, om det kan bruges, så det giver mening uden at det går udover ammoniakfordampningen.

Det hemmelige Stof x blev også nævnt. Også her er der lidt udfordringer, for selvom det har vist, at det kan reducere metan, går det også udover foderoptagelse og mælkeydelse.

- Så det skal vi også arbejde lidt videre med, før det bliver en mulighed, konstaterede Nicolaj Ingemann Nielsen.

En fjerde mulighed kunne være tang, som måske kunne bruges i økologisk kvægbrug, men det er ifølge chefkonsulenten en tidsrøver at høste, og samtidig ligger der også en del udvikling, førend det kan blive et kommercielt produkt.

Hvad når vi inden 2025?

I 2025 skal det evalueres, hvor langt man er nået med de forskellige tiltag i forhold til landbrugsaftalen. Og Nicolaj Ingemann Nielsen opsatte et scenarie, hvor han antog, at der vil blive brugt 45 gram fedtsyrer til alle konventionelle køer.

- Så kan vi måske nå de 0,12 millioner ton CO2e – i aftalen står der noget med 0,17. Det vil koste 600 kroner pr. ton CO2e at reducere eller cirka 250 kroner pr. årsko i de konventionelle besætninger, sagde Nicolaj Ingemann Nielsen og fortsatte:

- Det er selvfølgelig med store forbehold, da det som nævnt lige nu er meget svært at skaffe rapsfrøene.

Hvis man laver samme regnestykke med foderadditivet 3-NOP til konventionelle køer, vil det ifølge Nicolaj Ingemann Nielsen give følgende:

- Så vil man komme i nærheden af det, der ligger i landbrugsaftalen, med 0,9 millioner ton CO2e. Det koster lidt mindre med 400 kroner pr. ton CO2e at reducere eller cirka 700 kroner pr. årsko i de konventionelle besætninger.

Men igen slog han fast, at tallene er forbundet med stor usikkerhed.

Hvis vi virkelig skal nedbringe klimaaftrykket på mælk og kød, så skal vi have gjort noget ved vores metan

Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent, Seges

Sænk kælvningsalderen og hjælp klimaet

Optimal kælvningsalder og færre opdræt kan også være med til at sænke klimaaftrykket på kvægbedriften.

Reduceret kælvningsalder betyder færre foderdage pr. produceret kvie og derved en reduceret effekt på klimaet. Dog må kælvningsalderen ikke blive så lav, at det går ud over kviens størrelse ved kælvning. Det påpeger Seges på Landbrugsinfo.dk.

Succesfuldt kvieopdræt gælder om at få opdrættet gode kælvekvier, der kan klare kælvningen og overgangen til malkeko uden problemer. Samtidig skal de være udviklet, så de udnytter deres potentiale for foderoptagelse og mælkeproduktion, lyder anbefalingen.

Derfor kræver det veludviklede kvier af en passende størrelse. Man kan ikke sænke kælvningsalderen uden også at øge den daglige tilvækst. 

Klimaeffekten afhænger af, hvor mange måneder kælvningsalderen sænkes, og derfor vil potentialet være meget varierende fra besætning til besætning.

Hvis kælvningsalderen reduceres fra 27 måneder til 24 måneder, kan man ifølge Seges’ beregninger som udgangspunkt forvente en klimareduktion på 450 kg CO2 ækvivalenter pr. kvie, hvilket svarer til en reduktion af klimaaftrykket på syv procent for at opdrætte en kælvekvie.

Det daglige klimaaftryk vil imidlertid stige 0,3 kg CO2 ækvivalenter pr. kvie, da det kræver et lidt højere foderniveau for at opnå samme vægt ved en lavere alder, men idet kvierne skal fodres færre måneder, betyder det samlet en lavere klimabelastning pr. kvie. Det bliver der slået fast i meddelelsen.

Lavere udskiftningsprocent betyder sparet foder

Et passende antal opdræt betyder også mindre klimabelastning fra mælkeproduktionen, påpeger Seges.

En lav udskiftningsprocent betyder sparet foder til de kvier, der ikke er nødvendige at opdrætte.  Det koster ifølge Seges rundt regnet 5.800 kg CO2-ækvivalenter at opdrætte en kvie, hvis kælvningsalderen er 27 måneder. Hvis man kan sparer fem kvier om året, vil det være en reduktion på cirka fem procent på det samlede klimaaftryk ved en besætningsstørrelse på 100 køer.

En måde at spare fem kvier på vil eksempelvis være at reducere udskiftningsprocenten fra 40 procent til 35 procent. 

Effekten af at reducere ens kvieopdræt vil være forskelligt fra besætning til besætning og afhænge af, hvad udskiftningsprocenten er i dag, og hvad den reduceres til. Derudover vil den også afhænge af kælvningsalderen.

Der findes forskellige muligheder for at kontrollere bedriftens opdræt, så man får det rigtige antal kvier til produktionen. Her er kønssorteret sæd og kødkvægssæd vigtige redskaber, lyder det fra Seges på Landbrugsinfo.dk. 

Reducér klimaaftrykket ved at dyrke det, du er bedst til

Det rigtige valg af fodermidler kan være med til at sænke klimaaftrykket. 

Det er ifølge Seges svært at sige, hvilke fodermidler der vil give det laveste klimaaftryk, da det vil være forskelligt fra bedrift til bedrift.

Har man lokale forhold, der betyder, at man generelt avler højere udbytter i en afgrøde modsat en anden afgrøde ved samme input, vil det give det laveste klimaaftryk at fodre med store mængder af den afgrøde, der giver det højeste udbytte, påpeger Seges på Landbrugsinfo.dk.

Derudover nævner Seges, at nogle områder har potentiale til at opnå høje udbytter i græs eller roer, hvorimod majs ikke fungerer så godt. Andre områder vil have gode forhold til at dyrke majs, mens græs ikke fungerer så godt.

Det betyder, at det er svært at anbefale specifikke grovfodermidler med henblik på at reducere klimaaftrykket. Man skal derimod kigge på, hvilke afgrøder man generelt har succes med at dyrke, når det gælder hjemmeavlede fodermidler, lyder anbefalingen fra Seges.

Kvæg