Kvægbrugskonsulent: Optimeret fodring kan sænke koens udledning af metan

Der er begrænsede muligheder for at mindske klimaaftrykket på koens fodring. Men fedtkilder og en høj kvalitet af grovfoder kan være med til at sænke koens udledning af metan, fortæller kvægbrugskonsulent i Velas.

Kvægkonsulent i Velas, Peter Møller mener, at lidt også har ret, når der tales klimabelastning fra mælkeproduktionen. Han fremhæver derfor foderoptimering, som et af de håndtag, der kan skrues på, hvis dansk kvægbrug skal flytte sig i den rigtige retning i forhold til klimaaftryk. Arkivfoto: Flemming Erhard

Klimabelastningen i mælkeproduktionen har ikke overraskende haft et stort fokus gennem de seneste par år.

Og selvom den største effekt for både klima og landmandens økonomi ligger på markbidraget i form af udbytter såvel som blandt andet ydelse og management, så er der ifølge Peter Møller, kvægbrugskonsulent i Velas, også en gevinst at hente på selve foderet, om end det er en mindre en af slagsen.

- Kigger vi isoleret på koens foder i forhold til klimabelastningen, så er det begrænset, hvad vi kan gøre. Med en fuldstændig klimaoptimeret foderration kan vi reducere klimaaftrykket til cirka 0,60 kg CO2 pr. kg mælk mod cirka 0,70 kg CO2 pr. kg mælk i en foderration som den så ud for 5-10 år siden. Det er ikke de store reduktioner, vi finder i foderoptimeringen, men lidt har også ret, og vi er nødt til at skrue på de håndtag, vi kan, for at flytte os i den rigtige retning, siger Peter Møller.

Dyrk det du er bedst til

Han peger på, at når man kigger på grovfoder, så har roer det laveste klimaaftryk efterfulgt af majs og til sidst græs.

Koen kan ikke producere mælk af grovfoder alene, men kræver en sammensætning af kulhydrater, protein og fedt og dermed et supplement fra blandt andet rapsprodukter, sojaskrå og korn, og dermed udjævner forskellene i klimabelastningen sig ved valg af grovfoder.

- Summa summarum betyder det ikke så meget, om man vælger græs, majs eller roer i forhold til klimaaftrykket. Man skal hellere vælge det, man er god til at dyrke og dermed reducere klimabelastningen fra marken ved at opnå gode udbytte og samtidig en god produktionsøkonomi.

Mindre tørstof giver mindre metan

- Det, vi ved virker, er, at jo færre kilo fodertørstof koen skal omsætte for at få energi til at producere mælk, des mindre metan udleder den. Det kræver, at grovfoderet har en rigtig god kvalitet målt på fordøjeligheden – så des højere kvalitet i foderet des større reduktioner kan vi få i koens udledning af metan, siger han.

Rapsfrø er oplagte til foderet

Koens proteinforsyning kommer dels fra det hjemmedyrkede grovfoder - især græs – og dels fra forskellige indkøbte proteinkilder. De indkøbte proteinkilder har vidt forskellige klimabelastninger, der især hænger sammen med om de er belastet at transport over lange afstande som eks. sojaskrå eller kan hentes lokalt som eks. hestebønner, rapsfrø eller lupiner.

Et fokus på at øge andelen af hjemmedyrket protein kan således medvirke til at reducere klimaaftrykket. Samtidig kan der være en klimagevinst ved at øge mængden af fedt, som er meget energiholdigt og er restprodukt fra en række afgrøder, både hjemmedyrkede og oversøiske. Mikroorganismer gør nemlig, at fedt som fodringsmiddel ikke giver anledning til metanproduktion i koens vom samtidig med, at det fjerner behovet for tørstof.

- Grundlæggende har fedt en reducerende effekt på metanproduktionen i koen. Derfor vil en øget fedttildeling have en positiv effekt. Fedt fås typisk fra palmeolie, der lige pt. er det billigste produkt, men med klimabriller på er det mindre attraktivt, da produktet blandt andet skal sejles langt for at nå til koens foderration, siger Peter Møller.

Et alternativ til fedt fra palmeolie er hjemmedyrkede rapsfrø, der i nye forsøg har vist at kunne erstatte og supplere andre fedtkilder i foderrationen. Håndtering på bedriften kan være en udfordring da der skal være lager faciliteter til rapsfrøene, og den hårde skal på frøene skal valses, før koen kan få gavn af såvel fedt som protein. 

Sukkertang og andre midler

Koens bidrag til det samlede klimaaftryk har givet forskere over hele verden fokus på at finde måder at reducere koens metan produktion.

Eksempelvis kan midlet 3-NOP reducere metanproduktionen med op til 30 procent og senest er »faktor X« – udviklet af danske forskere - afprøvet og har vist stor effekt på reduktion af metanproduktionen.

Der er også lavet forsøg med sukkertang og en række andre produkter. Fælles for dem alle er dog, at det indtil videre medfører nedsat foderoptagelse hos koen, hvilket betyder en mindre mælkeproduktion

- Som landmand kræver det, at man danner sig et overblik over mulighederne og laver konkrete handlingsplaner på bedriften. I dansk mælkeproduktion har de sidste 10 år rykket os en del og reduceret klimabelastningen med 10-15 procent pr. kg leveret mælk. Det kan vi glæde os over, men vi skal også forsøge at blive endnu bedre. Vi skal ind i klimakampen og sammen flytte os i den rigtige retning, siger  Peter Møller.

Metan

Metan er en klimagas, der er 25 gange så kraftig som CO2.

Metan dannes under den mikrobielle omsætning af foder i koens vom.

Den mikrobielle omsætning kan påvirkes, og det giver god mening at arbejde på at reducere metanudledningen fra koen, hvilket blandt andet kan gøres ved at øge kvaliteten af sit foder.

Læs også