Sårbare køer skal have mere ædeplads

Det er vigtigt for malkekøer, at de har nem adgang til et godt og velsmagende foder. Det er især vigtigt for køer i overgangsperioden fra nogle uger før til nogle uger efter kælvning. Det påpeger Seges Innovation i en meddelelse på Landbrugsinfo.

De uddyber, at køerne i den periode er mere sårbare og samtidig har et stort behov for konstant at få opfyldt behovet for energi og næring.

I »Bekendtgørelse om mindstekrav til hold af kvæg« er der derfor krav til, hvor mange køer, der må være pr. ædeplads. Og kravet er forskelligt hen over laktationen, netop for at sikre, at de særligt udsatte køer har nem adgang til foderet. Kravet gælder for hvert hold, køerne er inddelt i, bliver det oplyst.

Krav om én ædeplads pr. nykælver

For staldbygninger, der er taget i brug efter 1. juli 2010, skal der være mindst én ædeplads pr. nykælvet ko.

Seges Innovation forklarer, at med nykælvet forstås køer, der har kælvet inden for 12 dage eller har opnået fysiologisk balance efter kælvning. At en ko er i balance, betyder, at den klarer sig fint i de omgivelser hun er i. 

Er koen ikke i balance, vil den eksempelvis tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage.

Seges Innovation understreger, at det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning. 

Fleksibilitet

For de øvrige malkende køer må der maksimalt være to køer pr. ædeplads i stalde, der er taget i brug efter 2010.

Seges Innovation peger imidlertid på, at der i perioder med mange nykælvere, og hvor nykælverne dermed lægger beslag på flere ædepladser, må være op til 2,5 ko pr. ædeplads.

De uddyber, at periodens længde ikke er fast defineret, men det er ikke tilladt at tilrettelægge staldindretning og kælvningsfordeling, så der for det meste er 2,5 ko pr. ædeplads.

Hvis der fodres restriktivt, skal der dog altid være mindst en ædeplads pr. ko for alle køer, fastslår de.

En ædeplads er defineret som 70 centimeter foderbord for malkekøer af stor race, og 65 centimeter for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der for eksempel er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med, forklarer Seges Innovation.

Hvilke kostalde opfylder krav

Seges Innovation fremhæver, at hvorvidt et staldområde opfylder kravene til antal ædepladser, altid beror på konkrete målinger af foderbordets længde i forhold til det antal køer, der går i de forskellige afsnit i stalden.

De uddyber, at for køer, der ikke er nykælvere, vil der ofte være det tilstrækkelige antal ædepladser, hvis kravene til sengebredde samt bredde af tværgange er opfyldt, og der maksimalt er fire sengerækker bag foderbordet. Er der fem rækker, kan der mangle nogle ædepladser. 

For nykælvere vil staldafsnit med en sengebåserække bag foderbordet ifølge Seges innovation oftest give de nødvendige antal ædepladser. De understreger, at ved to rækker sengebåse bag foderbordet skal der måles nøjagtigt, da antallet af ædepladser kan være lige på grænsen til at opfylde kravet. 

De bemærker endvidere, at i nogle stalde vil en opdeling af et sengebåseområde i et nykælverhold og et ikke-nykælverhold, for eksempel med en bom elle kæde mellem to rækker af sengebåse, kunne sikre en ædeplads pr. nykælver.

De gør dog opmærksom på, at hvis der på den måde opstår blindgange, må længden af disse blindgange maksimalt svare til syv sengebåse. 

Nye krav om ædeplads 

I 2024 kommer der krav om én ædeplads pr. højdrægtig ko eller kvie. Det gør der ifølge Seges Innovation fordi, højdrægtige køer og kvier, ligesom nykælvere, er særligt udsatte og nemt vil få ædt for lidt, hvis der er konkurrence ved foderbordet.