Nyt koncept: Bakterieteknologi kan erstatte antibiotika

Virksomheden AHV har udviklet forskellige koncepter, som kan komme infektionssygdomme til livs uden brug af antibiotika.

AHV har i Danmark også haft rigtige gode erfaringer med deres kalvekoncepter, som blandt andet indbefatter produkter mod diarre og lungebetændelse. Arkivfoto - Ser man på økonomien i at behandle en yverbetændelse, har man ved vores koncept ingen tilbagehold på hverken kød eller mælk. Hvis man regner den mælk, man normalt ville smide væk, med som leveret mælk, så er vi meget tæt på at være billigere end en antibiotikabehandling. Afhængigt af hvad det er for en form for yverbetændelse, forklarer Jesper Rask Pedersen. Arkivfoto: Erik Hansen

Der er ingen tilbageholdelsestid på hverken mælk eller kød, hvis man vælger et af behandlingskoncepterne fra AHV (Animal Health Vision).

- Det er det helt essentielle i det her. Hvis man bruger konceptet til en yverbetændelse, behøver man ikke malke koen fra, hvis der er plads i celletallet, fortæller Jesper Rask Pedersen, som er ansat af AHV til at skubbe gang i koncepterne i Danmark.

AHV arbejder i 25 lande, har 400 ansatte på verdensplan og kommer i mellem 9.000-12.000 kvægbesætninger på verdensplan.

Dårlige bakterier gemmer sig i biofilm

Koncepterne, som indeholder produkter til behandling og forebyggelse af infektionssygdomme hos køer og kalve, har baggrund i »Quorum Sensing«, som er dokumenteret molekylærbiologi og handler om, hvordan bakterier kan kommunikere med hinanden og arbejde sammen.

- Der findes både gode og dårlige bakterier. Ved en infektion i yveret vil de dårlige bakterier gøre alt for at formere sig og overleve. En af måderne, hvorpå de gemmer sig i koen, er, at de danner en biofilm. Når de dårlige bakterier er gemt inden i biofilmen, kan koens eget immunforsvar ikke se dem, forklarer Jesper og beskriver, at her kan koen have en infektion i yveret uden, at man nødvendigvis kan se det med det blotte øje, men måske se et forhøjet celletal.

- De dårlige bakterier kan ligge skjult længe og pludselig bryde ud. Det, der sker, er, at koen for eksempel er blevet udsat for stress. Det gør, at biofilmen krakelerer, og de dårlige bakterier kommer frem, og her er det, at vi for eksempel ser en akut yverbetændelse. Inden vi får opdaget den og måske behandlet koen med antibiotika igen, har nogle af de dårlige bakterier dannet en ny biofilm og gemt sig, og man får altså kun behandlet toppen af isbjerget, fordi antibiotika har meget svært ved at nedbryde biofilmen. Og det er derfor, man sommetider oplever infektioner, som bliver ved med at komme igen, forklarer Jesper Rask Pedersen.

Sygdomme bliver ved med at vende tilbage

Og netop det, at man som landmand oplever, at sygdomme indimellem bliver ved med at vende tilbage, var grunden til, at en hollandsk dyrlæge i 2014 begyndte at undersøge bakterier og interessere sig for Quorum Sensing. Han så, at antibiotika ofte kun får taget toppen af isbjerget, da dele af infektionen gemmer sig i en biofilm, som antibiotika ikke kan nedbryde.

- Det betyder, at man ude i stalden ofte vil se infektionen forsvinde ved behandling med antibiotika, men reelt set er det hele ikke væk, og det kan komme til udtryk senere for eksempel, hvis koen udsættes for stress. Og sådan kan det blive ved, forklarer Jesper Rask Pedersen.

 

Bakterieteknologi

Nu har AHV udviklet flere koncepter, som alle gives oralt som en bolus.

- Man skal altså ikke stikke i dyrene, siger Jesper Rask Pedersen og forklarer, hvad man vil opleve ved at bruge AHV-konceptet til at komme en akut yverbetændelse til livs.

- Det, man typisk ser ved en akut mastitis, er, at efter at have brugt vores bakterieteknologi vil man se, at der de næste par dage er mange flere klatter i mælken, og så klinger det af. Det er fordi, at koen renser ud.

- Det, bakterieteknologien kan, og som er unikt ved Quorum Sensing, er, at den teknologi kan nedbryde biofilmen, hvorefter koen selv renser ud. Samtidig får man ikke slået gode bakterier ihjel, som man ofte vil gøre ved brug af antibiotika, forklarer Jesper Rask Pedersen.

Gode erfaringer fra de første danske besætninger

Erfaringerne fra verden er mange, og nu begynder også de første erfaringer fra Danmark at komme.

- Jeg har fået de første genbestillinger, og det er det største succeskriterie for mig, forklarer Jesper Rask, som har både ko- og kalvekoncepter i gang i Danmark.

- De oplever, at det virker. For eksempel ved tilbageholdt efterbyrd. Der giver de en bolus, og efterbyrden vil blive løs. Hvis koen har feber, får den to boli og smertestillende. Det smertestillende, vi har, er flydende, som også gives oralt, og der er heller ingen tilbageholdelse på mælk og kød ved det.

- Og når det gælder celletallet, så behøver man ikke malke koen fra, og der er heller ingen medicinregistrering, da det her er registreret som fodermiddel, forklarer Jesper Rask Pedersen.

Hos malkekøer findes der også et koncept inden for blandt andet kalcium- og energiforsyning.

Forebyggelse i kalvestalden

AHV har i Danmark også haft rigtige gode erfaringer med deres kalvekoncepter, som blandt andet indbefatter produkter mod diarre og lungebetændelse. Her forgår alt også oralt, blandt andet ved udfordringer med diarre, hvor kalven ofte får en mini-bolus og smertestillende.

- Vi har rigtig gode erfaringer mod cryptosporidier og coccidier, som blandt andet medfører diarre. Her har vi fået lavet en pasta, som indeholder komponenter fra calf bolus og Aspi, som er smertestillende. Denne pasta giver man på tredje-femtedagen, hvorved man eliminerer mange af de udfordringer, cryptosporidier og coccidier kan give, forklarer Jesper Rask Pedersen.

Kan erstatte antibiotika

Jesper Rask Pedersen er ikke i tvivl om, at disse koncepter sagtens kan stå alene.

- Man kan sagtens stoppe med at bruge antibiotika og så bruge dette i stedet, siger han.

Han erkender også, at selvom der er rigtig gode erfaringer, kan bakterieteknologien ikke klare alt. Men i de tilfælde det ikke kan, mener Jesper Rask Pedersen heller ikke, at antibiotika har kunnet klare opgaven.

- Kommer du med en 5. eller 6. laktations ko, som har været kroniker siden tredje laktation, kan det være hammersvært at nedbryde biofilmen, men dem kan man jo heller ikke behandle med antibiotika. Så det er klart, at jo før man starter med konceptet, jo højere er succesraten, forklarer han.

 

Der er mere på vej

Økonomien i at bruge konceptserien fra AHV er ikke meget anderledes end at bruge de mere almindelige præparater på markedet, hvis man spørger Jesper Rask Pedersen.

- Ser man på økonomien i at behandle en yverbetændelse, har man ved vores koncept ingen tilbagehold på hverken kød eller mælk. Hvis man regner den mælk, man normalt ville smide væk, med som leveret mælk, er vi meget tæt på at være billigere end en antibiotikabehandling. Afhængigt af hvad det er for en form for yverbetændelse, forklarer han.

Et er pris og effekt, noget andet er de sidegevinster, der følger med. Som for eksempel at der ingen tilbageholdelsestid er, ingen medicinregistrering og at man ikke behøver at stikke i dyrene.

- Og så er der hele snakken om multiresistente bakterier og antibiotika. Her har man et koncept, som er et alternativ til antibiotika og endda med lige så høj og i flere tilfælde højere succesrate end antibiotika, forklarer Jesper Rask Pedersen.

Koncepterne indenfor kvæg bliver netop nu rullet ud i Danmark, som skal være springbræt for resten af Skandinavien. Til efteråret vil lignende koncepter, med fokus på sundhed blandt grise, blive præsenteret fra AHV i Danmark.

Læs også