Markedet for okse- og kalvekød er for nuværende karakteriseret ved en stabil efterspørgsel på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Den stabile handel i både ind- og udland gør, at Himmerlandskød fastholder noteringen på alle kategorier. Det skriver Himmerlandskød i sin ugentlige markedsberetning torsdag.

- Afsætningen af hakket oksekød og udskæringer til hverdagsretter til detailhandlen har fundet et mere roligt leje, mens salget af de dyre udskæringer fortsat er pænt til foodservice som følge af sommerens fester, skriver virksomheden.

Ifølge slagteriet ligger efterspørgslen fra de sydeuropæiske markeder på et fornuftigt niveau med en primær interesse for bagfjerdinger og rygge.

I indeværende uge slagtes der grundet 2. pinsedag 2050 dyr på slagterierne i Aalestrup, Hadsund og Kjellerup.

Kvæg