For at komme endnu tættere på målet om kalve med lav sygdomsforekomst, lavt antibiotikaforbrug og god tilvækst, er der i perioden 2018-2022 indsamlet en stor mængde data fra kalve på tværs af aldersgrupper og besætninger.
Seges Innovation peger i en meddelelse på, at kurven for kalvedødelighed har været nedadgående de seneste år, men til gengæld er kurven for antibiotikaforbruget til især kalve steget.
For at finde ud af, hvilke sygdomme der findes blandt de små kalve, er en række kviekalve født inden for den samme måned i ni forskellige malkekvægsbesætninger blevet fulgt i deres første tre levemåneder.
Der blev blandt andet set på, hvilke faktorer, der spiller ind i denne kritiske periode, som er præget en række stressende begivenheder som:
- Separation og enkeltvisopstaldning
- Introduktion til diverse sygdomsfremkaldende organismer i nærmiljøet og mulig klinisk sygdom
- Sammenblanding med andre kalve og fravænning
22 procent fik diarré i 1. leveuge
Et af målene for undersøgelsen var at afdække sygdomsniveauet og tidlig sygdoms betydning for kalvens umiddelbare præstation i de første levemåneder.
Diarrésymptomer var de mest fremherskende sygdomstegn hos kalve i 1. leveuge, hvor 22 procent af kalvene stod med vandig afføring.
Dette billede kunne genses ved 12. ugers alderen, hvor også 13 procent af kalvene stod med hårtab omkring bagen som følge af den tidligere diarré tilstand.
Set over hele perioden var der kun 10 procent af kalvene, der ikke havde vist alvorlige diarrésymptomer som vandig diarré og/eller hårtab ved nogen af de tre undersøgelsestidspunkter. Således stod knap en tredjedel (31 procent) med alvorlige diarrésymptomer på et tidspunkt i løbet af perioden.
Symptomer hos 45 procent af kalve
Luftvejslidelser var mest fremtrædende hos kalve i 12. leveuge. Næse- og øjenflåd og muligvis også hoste indgik som symptomer på luftvejslidelser.
Uklart flåd og spontan hoste blev defineret som symptomer på alvorlig luftvejslidelse, hvilket 45 procent af kalvene havde oplevet på mindst ét tidspunkt hen over perioden med en overvægt af tilfælde i 12. leveuge – helt præcist 91 procent af tilfældene.
Relativt høje forekomster
Disse fund kan ifølge Seges Innovation karakteriseres som relativt høje forekomster sammenlignet med tidligere studier i udlandet, hvor diarréforekomsten er beskrevet som værende 19-23 procent og luftvejslidelserne ni til 17 procent.
Der peges på, at forskellen i forekomsten skal findes i studiets opbygning, da gentagne målinger på de samme dyr vil give højere forekomster end tværsnitsundersøgelser.
Det er også beskrevet i et engelsk studie, der lavede ugentlige undersøgelser på kalvene i de første ni leveuger, og som fandt diarréforekomst hos 48 procent og luftvejslidelser hos 46 procent af kalvene.
Det er resultater, der ifølge Seges Innovation er meget sammenlignelige med det indeværende studie, og som understreger vigtigheden af en konstant og systematisk overvågning af kalvesundheden.
Tidlig sygdom giver kalvene ringere tilvækst
En systematisk overvågning af kalvesundheden er ifølge Seges Innovation af stor værdi, da den kan afdække potentielle risikodyr i tide og dermed højne sundhedsniveauet hos kalvene, inden de lider et knæk.
For ikke nok med at de syge kalve i undersøgelsen havde ringere tilvækst end deres raske artsfæller i forbindelse med aktuel sygdom ved 12. leveuge, påvirkede forudgående sygdom i 1.-3. leveuge også tilvæksten i den efterfølgende periode fra 3.-12. leveuge.
Tidlig erkendelse af og behandling af diarré er kan dermed være en afgørende faktor for kalvens udvikling, understreger Seges Innovation.
Undersøgelsen kunne ikke påvise entydige sammenhæng mellem opstaldningsforhold (for eksempel ude- versus inde-, enkelt- versus gruppeopstaldning) som risikofaktorer for sygdom, bortset fra det faktum, at der var højere diarréforekomst hos kalve i tredje leveuge, hvis disse var gruppeopstaldet.
Dette hænger meget godt sammen med de immunologiske udfordringer kalvene møder, når de blandes sammen i en tidlig alder, lyder det fra Seges Innovation.
Om undersøgelsen
I alt 77 kviekalve fra 9 besætninger blev inddraget i undersøgelsen. Besætningerne var af varierende størrelse fra cirka 150-1.000 årskøer og med stor variation i deres kalvepasningsrutiner.
Følgende data blev indsamlet:
- Kalvene blev undersøgt for klinisk sygdom i 1., 3. og 12. leveuge
- De fik udtaget blod-, næsesvaber- og gødningsprøver i 1., 3. og 12. leveuge
- Tilvækst blev vurderet ud fra brystmål
- Kalvens nærmiljø blev evalueret gentagne gange
- Den kalveansvarlige på bedriften udfyldte et BioSecure-spørgeskema om management, smitteforebyggelse med videre
Seges Innovation bemærker, at det ville have været en fordel at have oplysninger om vaccinationer og sygdomsbehandlinger på enkeltdyrsniveau med, men da validiteten af disse registreringer var meget svingende mellem de inkluderede besætninger, var dette ikke muligt i denne sammenhæng.
Læs mere om undersøgelsen på Landbrugsinfo.dk.
Kalven i fokus - One ,level up!