På Dansk Holsteins årsmøde fik den nye formand rosende ord med på vejen – det fik samarbejdet med Viking Danmark derimod ikke.
Der var stående bifald til den nye formand for Dansk Holstein efter hans beretning ved racens årsmøde 2022, der blev holdt fredag på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming.
Formanden Johnny Nielsen blev således taget godt imod og fik flere rosende ord med på vejen ved den efterfølgende debat. Han havde lagt ud med, at han gik til opgaven som formand med ydmyghed.