Endnu en ko runder 200.000 kg i livsydelse

For blot anden gang i nogensinde i Danmark har en ko rundet 200.000 kg EKM i livsydelse.

Konummer 38911-02235 fra Over Kreiberg, Nykøbing Mors har i en alder af 18,5 år opnået at runde 200.000 kg EKM. Denne flotte præstation er hun kun den anden ko i Danmark, som har opnået. Det skriver Dansk Holstein i en pressemeddelelse.

Men faktisk stod hun ikke hos Ove Kreiberg, da hun i foråret rundede de magiske 200.000 kg EKM, men hos Herman Iversen, nogle få kilometer derfra.

Men blot få dage efter hun havde rundet de 200.000 kg, flyttede hun altså i en alder af 18,5 år. Det må ligeledes være noget nær verdensrekord, at en ko bliver flyttet i en så høj alder og slipper så godt fra det, lyder det fra Dansk Holstein.

 

Første ko var også fra Mors

Den første ko til at runde de 200.000 kg EKM i Danmark var ligeledes en ko fra Mors, nærmere præcist fra Jens Hansen, Erslev.

En præstation koen opnåede sommeren 2018. Hun er ifølge Dansk Holstein den dag i dag indehaver af Danmarksrekorden på 206.986 kg EKM, men nu er 38911-2235 altså så småt ved at nærme sig. Hun mangler blot 4.000 kg EKM, men Dansk Holstein understreger, at i den alder kan der pludselig ske så meget, så det bliver spændende at se, om hun kommer til at overtage Danmarksrekorden.

Fra avlsforeningen lyder det, at præstationen af 38911-02235 er noget udover det sædvanlige. I dag er der på verdensplan således kun 32 Holsteinkøer, som har opnået at runde 200.000 kg.

 

Læs også