Virksomheden BIMEDA Nordic har netop lanceret Bimoxyl, der er et nyt Amoxicillin- injektionsprodukt til kvæg, svin og får.

Siden den 28. januar 2022 hvor nye EU- regler betingede, at dyrlægerne skal følge lægemidlers anvisning til punkt og prikke, har det været svært at finde et amoxillin-injektionsprodukt, der havde de indikationer, dosering og tilbageholdelsestid, der er behov for i moderne husdyrbrug. Enten har indikationerne været for smalle, doseringen uflexibel eller slagtefristen alt for lang.

Bimoxyl som Bimeda Nordic nu lancerer på det danske marked har, ifølge medicinalvirksomheden, den anvisning som man hidtil har savnet.

Det gælder blandt andet en bred indikation i forhold til følsomme mikroorganismer, samt en hurtig indsættende effekt med en hurtig fordeling til blod og væv.

Desuden indeholder produktet en one-shot dosering der kan gentages efter 48 timer, hvis dyrlægen skønner det nødvendigt.

Derudover fremhæves en kort tilbageholdelsestid (slagtefrist 21 dage på svin og 18 dage på kvæg samt tre døgn på mælk), og en høj opløselighed, der gør det nemt at ryste indholdet op.

Produktet sælges i praktiske stødfaste plastikflasker i 100 ml og 250 ml.

Bimoxyl skal udskrives via recept fra dyrlægen og bliver tilgængelig fra alle apoteker og forhandlere af veterinærmedicin i Danmark.

Bimeda Nordic ApS er den nordiske afdeling af Bimeda Animal Health, der med hovedkontor i Dublin, Irland, er en global producent, markedsfører og distributør af veterinære lægemidler i over 70 lande.

Bimeda har 11 produktionsfaciliteter i otte lande, seks R&D afdelinger og cirka 850 ansatte med salg og distribution af veterinære lægemidler.

Bimeda Nordic står for salg og distribution til Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island. Se mere på www.bimedanordic.com.

Kvæg