Køernes produktionsværdi er steget

Fra 2010 til 2020 er en Dansk Holstein-ko genetisk forbedret med knap 2.000 kroner. Ydelse og sundhed vægter særligt tungt.

En gennemsnitlig Dansk Holsteinko ydede ifølge RYKs opgørelser i 2010 9.700 kg mælk med en proteinprocent på 3,35 procent. Disse tal var i 2020 steget til 11.441 kg mælk og en proteinprocent på 3,51 procent. I samme periode er fedtprocenten faldet fra 4,09 procent til 4,07 procent. Det fremhæver Seges Innovation på Landbrugsinfo.

Her gør de også opmærksom på, at de øvrige racer har fulgt den samme udvikling, hvilket, de peger på, skyldes en øget viden om management, bedre fodring og en avlsmæssig fremgang.

Denne udvikling har ifølge opgørelser, som Seges Innovation har foretaget, bidraget med en produktivitetsstigning på knap 2.000 kroner pr. årsko i perioden.

- I forhold til økonomien er det naturligvis primært ydelsen og ikke mindst andelen af værdistoffer i mælken, der øger værdien. Men også den avlsmæssige fremgang for de sundhedsmæssige egenskaber betyder noget for økonomien og ikke mindst dyrevelfærden, understreger Anders Fogh, afdelingsleder, Seges Innovation.

Klimabelastningen i fokus via avl

Avlen er også et vigtigt redskab i arbejdet for en mere klimavenlig ko. Helt basalt handler NTM om at øge produktionen af mælk og kød med mindre input, og Seges Innovation slår fast, at det har en gunstig effekt på klimabelastningen.

Forklaringen lyder, at helt specifikt mindsker NTM spildet i form af færre kalve, der dør ved fødsel og i opdrætsperioden, og køer der holder længere. Længere holdbarhed giver et mindre behov for kvier, hvilket også gavner klimaet.

- I Norden har vi via NTM en lang tradition for et vægtet avlsværdimål, der betyder fremgang for såvel ydelse som øvrige egenskaber. Faktisk er det fantastisk at se fremgang på både yversundhed og ydelse. De to egenskaber er normalt avlsmæssigt modsatrettede, forklarer Anders Fogh.

Konkret betyder avlsfremgangen godt 4,5 procent færre førstegangsbehandlinger af mastitis i en gennemsnitlig Dansk Holsteinbesætning i 2020 i forhold til 2010.

Avlsfremgang kommer ikke af sig selv

Avlsfremgangen kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er det lange seje træk, der akkumuleres over tid.

De nordiske lande har ifølge Seges Innovation altid været avlsmæssige frontløbere med et samlet indeks, det tidligere S-indeks og i dag NTM, årtier før andre lande. Det samme gælder avlsværditallet »Sparet foder«, der kom til for godt tre år siden.

Anders Fogh er meget bevidst om, at grundlaget for dansk avlsarbejde ikke kommer af sig selv.

- Vi vil gerne rose danske mælkeproducenter for stadigvæk flittigt at lave de frivillige registreringer på for eksempel fødselsforløb og temperament. Uden dem kan vi ikke lave avlsværditallene, siger han.

På Nordisk Avlsværdivurderings hjemmeside kan man selv gå i dybden med udviklingen i de specifikke egenskaber. Med få klik får man ifølge Seges Innovation en overskuelig grafisk visning sorteret på både lande og racer.

 

 

- Vi vil gerne rose danske mælkeproducenter for stadigvæk flittigt at lave de frivillige registreringer

Anders Fogh, afdelingsleder, Seges Innovation

Tabel 1. Avlsmæssige forbedringer i perioden 2010-2020.  

 

Egenskab

Gennemsnitlig indeks køer

Gennemsnitlig indeks køer

Forbedring i perioden

 

2010

2020

 

Fedt

92,5

102,9

25 kg på 305 dage

Protein

90,4

102,6

24 kg på 305 dage

Interval fra 1. til sidste inseminering for køer

90

101,9

-9,5 dage

Livskraft i 1. laktation (fødsel)

96,1

100

1,4 procent levendefødte

Livskraft i 1. laktation (kælvning)

92,9

101,3

3,8 procent levendefødte

Antal behandlinger for mastitis

93,2

101

-4,4 procent 1. behandlinger

Øvrige metaboliske sygdomme end ketose

94,8

101

-0,9 procent 1. behandlinger

Sålesår

95,8

101,5

-0,03 gennemsnitsscore på en skala fra 0-3

(0 er rask)

Holdbarhed

88,4

102,5

157 dage i produktion

Sen ungdyroverlevelse for kvier

95,5

100,8

0,6 procent flere overlevende

NTM

-21

4,8

1.935 kroner pr. årsko

Kilde: Seges Innovation

Læs også