Seges Innovation vil undersøge, om danske køer på græs udleder mindre metan, end køer, der fodres på stald. I så fald peger de på, at det kan være et billigt virkemiddel til at sænke mælkens klimaaftryk.
Udenlandske undersøgelser har vist, at køer på græs udleder 20-30 procent mindre metan, end køer der fodres på stald. Nu vil Seges Innovation undersøge, om de samme resultater kan findes hos danske køer på danske græsmarker. Det oplyser de i en meddelelse på Landbrugsinfo.
Det er chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen, som står i spidsen for undersøgelsen, og han er spændt på resultatet.