Tre nye midler til pattedesinfektion
DeLaval udvider sit yverhygiejne-sortiment med tre nye glykolsyrebaserede pattedesinfektionsmidler.

En god forberedelse og malkerutine, kombineret med pattedesinfektion efter malkning, har en dokumenteret effekt på at nedbringe mastitis. Foto: DeLaval
Yversundhed er meget vigtig for mælkeproducenter, da det påvirker besætningens ydelse og gårdens rentabilitet.
En god forberedelse og malkerutine, kombineret med pattedesinfektion efter malkning, har en dokumenteret effekt på at nedbringe mastitis.
DeLaval udvider derfor sit yverhygiejne-sortiment med produktserien OceanBlu, som består af tre nye, innovative pattedesinfektionsmidler, der er baseret på glykolsyre. Det oplyser DeLaval i en pressemeddelelse.
Barriere mod mastitis-patogener
De nye produkter skal ifølge producenten hjælpe med at kontrollere spredning af mastitisfremkaldende patogener, samtidig med at de opretholder en god yversundhed og produktivitet.
En god pattekondition er den første barriere mod mastitis-patogener, fastslår DeLaval.
De fremhæver, at en af fordelene ved OceanBlu-produkterne, der fås som henholdsvis spray, pro og barrier, er de hudplejende egenskaber med blødgøringsmidler som glycerin og sorbitol.
OceanBlu indeholder desuden den patenterede GlyTec-teknologi, der giver de tre produkter effektive, desinficerende egenskaber sammenlignet med andre jodholdige produkter på markedet.