Undtagelsesbrug – fordel eller ulempe med nye krav?
Rigtig mange landmænd er begrænset af fosforloftet, og derfor er det forskellen mellem 30 og 34 kg fosfor, der afgør, om man skal køre videre med et undtagelsesbrug.
Indsatsbehovet er vist i procent af efterafgrødegrundarealet i de enkelte kystvandoplande, hvor der er kommet krav om at reducere udledningen af kvælstof. Kilde: Agri Nord
Af planteavlskonsulent Anders Spanggaard, Agri Nord
En række mælkeproducenter, der i dag driver landbrug efter undtagelsesbestemmelserne med 2,3 dyreenheder, bliver nu presset til at vælge 1,7 dyreenheder.
Årsagen er de nye »vejledende indsatsbehov for målrettet kvælstofregulering«, der allerede er gældende fra 2024. De nye indsatskrav er tilpasset Danmarks nye vandområdeplaner, og i 2024 er den øvre grænse for det vejledende indsatskrav 44,2 procent af efterafgrødegrundarealet (se kortet).
Presset på harmoniarealer
Jeg så helst, at landmændene kunne fortsætte med undtagelsesbrug. Men en af hovedreglerne for undtagelsesbrug er, at landbruget skal have 80 procent grønne marker. Desværre tæller efterafgrøder ikke som grønne marker, og 80 procent-kravet suppleres nu med det nye krav på yderligere 40 procent. Derfor kan landmænd i de udpegede områder ikke opnå tilstrækkeligt grønne arealer, og det vil hermed medføre et temmelig stort kvotetræk.
I forvejen er landmændene presset på harmoniarealer. Fire procent brak og udtagning af paragraf 3-jord har lagt beslag på en del arealer. Hertil kommer normtallene og fosforloftet, som udfordringer vi fortsat skal tage hensyn til i planlægningen.
Fosforloftet udgør halvdelen af mælkeproducenternes udfordring, og det faldt for undtagelsesbrugene i 2023 til 34 kg fosfor pr. hektar. I 2024 er det fortsat 34 kg pr. hektar, mens det i 2025 bliver 33 kg pr. hektar. For landbrug med 1,7 dyreenheder er fosforloftet i 2024 stadig 30 kg pr. hektar.
Undtagelsesbestemmelser
Rigtig mange mælkeproducenter benytter i dag undtagelsesbestemmelsen, der populært sagt handler om, hvor meget gylle du må køre ud på egne arealer. Med undtagelsesbestemmelsen må du udbringe 230 kg kvælstof pr. hektar i organisk gødning – og med undtagelsesbestemmelserne følger også en række komplicerede regler og krav, som landmanden skal efterleve.
En del af de landmænd, der modtager gylle fra biogas, kan nu med fordel skifte til 1,7 dyrenheder og samtidig slippe for komplicererede regelsæt omkring undtagelsesbrug.
Intet er dog sort-hvidt, og ingen løsninger passer alle. Men mine tal viser, at fordelene ved at skifte fra 230 til 170 kg kvælstof pr. hektar kan overstige ulemperne.
Biogas kan blive løsningen
Levering til biogas kan hermed blive nøglen til en løsning.
Biogasanlægget får gyllen ind og leverer afgasset gylle retur. Hermed får man halvdelen af gevinsten »gratis«, idet biogasanlægget både modtager gylle fra landbrug med 1,7 og 2,3 dyreenheder, og loftet beregnes som et gennemsnit heraf.
Et er sikkert: Mange mælkeproducenter er presset på harmoni, og jord er dyrt. Derfor har det indtil nu været en fordel at vælge undtagelsesbrug med 2,3 dyrenheder, når man skal køre gylle væk fra ejendommen. Men i fremtiden kan det betale sig at køre mere gylle væk for at komme ned på 1,7 dyreenheder. Rigtig mange landmænd er begrænset af fosforloftet, og hermed er det forskellen mellem 30 og 34 kg fosfor, der afgør, om man skal køre videre med et undtagelsesbrug.
