Handel med grovfoder: Få afklaret usikkerheder inden aftalen
Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden – køber og sælger – så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås. Det fastslår kvægrådgiver.

Det, der omsættes mest af, er græs til ensilering. Forudsætningerne er forskellige fra bedrift til bedrift, og derfor findes der ikke én pris på afgrøden. Arkivfoto
Handler man med grovfoder, er der ting, man skal være opmærksom på. Det er, hvad enten man sælger eller køber. Står man over for at skulle lave en aftale om køb eller salg af grovfoder af høsten 2024, er det formålstjenligt at få aftalen på plads i god tid.
Det understreger Hans Lund, kvægrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark vigtigheden af i Fagligt Talt på ØkoNu.
Ét er ifølge kvægrådgiveren, hvad grovfoder står til i status, noget andet er, hvordan det skal prissættes.
Han peger på, at et godt udgangspunkt er at bruge en alternativ afgrøde til den afgrøde, man ønsker at lave en aftale om.
Det, der omsættes mest af, er græs til ensilering. Hans Lund minder om, at forudsætningerne er forskellige fra bedrift til bedrift, og derfor findes der ikke én pris på afgrøden.
Kvægrådgiveren anbefaler, at man sætter sig sammen – køber og sælger – og aftaler en model for prissætning og opgørelse af den høstede mængde.
- Det er meget nemmere at gøre det, før »ploven kommer i jorden«, eller senest før skårlæggeren kører ind i marken, lyder det fra kvægrådgivere.