Bedriftsbesøg om det gode håndværk

Få dage inden forsamlingsforbuddet blev sænket yderligere lagde knap 100 interesserede kvægfolk, naboer og kunder vejen forbi Kongeåvej 144 i Lintrup, hvor de blev præsenteret for en veldrevet familiegård, hvor principperne om godt håndværk og gode vaner er i højsædet. 

Og hvad vil godt håndværk og gode vaner i realiteten sige? 

For familien Hansen handler det om at være tæt på sine dyr: At man holder øje med køerne og har en god fornemmelse af, hvad der rør sig i stalden. At man har overblik over, hvordan dyrene har det og at man reagerer hurtigt, når det er nødvendigt. 

I stalden bruger de ingen overvågning i form af Heatime, malkerobotter eller andet management software. De tilser selv dyrene. Det er fortrinsvist Jakob, der tager sig af livet i staldene, mens Conny står for regnskabet og Henning har ansvar for arbejdet i marken. 

Jakob Hansen begyndte at tage del i driften af gården for godt to år siden. Driftstallene tyder på, at han gør det godt, for der er god sundhed blandt dyrene, lav dødelighed og køerne yder godt. Tallene ligger over landsgennemsnittet, og de er steget betydeligt indenfor de seneste to-tre år. 
Han nævnte de områder, hvor han har sit fokus:

Godt foder og gode ben

Der er nul tolerance overfor dårligt foder. Foder til dyrene skal være af en super kvalitet. Det betyder blandt andet, at han passer ensilage-stakkene godt. Det kunne deltagerne opleve ved selvsyn under rundturen først på aftenen. Her kunne de se en velpasset og trimmet grovfoderstak med en del dæk og vægt henover, hvilket gør, at der ikke kommer luft ind under plastikken. 
Det kræver en del arbejde med hele tiden at afdække stakken, men det betyder også, at ensilagen holder sig godt uden at mugne. 

Derudover bruges der en del tid på dyrenes klove, så der ikke opstår problemer med benene. Klovene bliver beskåret tre gange årligt, og derudover sørger familien selv for at kigge klovene jævnligt igennem, og indimellem filer de dem selv til, så de sikrer, at dyrene altid går godt. 

Hold øje med dyrene

Jakob Hansen pointerede flere gange, at dyrene skal tjekkes og holdes under opsyn. Et dyr, der skranter, skal opdages, inden det bliver rigtig syg. 

- Er et dyr utilpas, så behandles det med det samme. Det gælder også, hvis man opdager det sent om aftenen. Vi venter ikke til næste dag, men handler med det samme, pointerede Jakob Hansen. På den måde undgår vi, at koen bliver rigtig syg. Jeg sparer penge – og tjener faktisk flest penge efter kl. 18 ved at være hos dyrene døgnet rundt, pointerede han. 

Hurtig reaktion og rettidig omhu gælder også i forhold til dyr, der fx har mistet appetitten. Det skyldes ofte dehydrering og afhjælpes ved, at koen pumpes med vand og altså tvinges til at drikke. Det lyder måske voldsomt, men det resulterer stort set altid i, at koen får sin ædelyst igen og dermed atter trives. 

Hellere lille og vågen
I forbindelse med at Jakob Hansen kom hjem på gården og blev en del af bedriften, overvejede familien at bygge ny stald. Den ide er indtil videre lagt på hylden. I stedet vil han først blive rigtig god til at passe køer, som han selv sagde.

- Hellere blive bedre, før du bliver stor. Eller sagt på en anden måde: Hellere styrke sine gode vaner og det gode håndværk – fremfor at eskalere noget, der ikke fungerer optimalt, lød det fra Jakob Hansen.

Familien Hansen har 180 årskøer og driver 127 hektar jord. På bedriften produceres der 12.743 kg EKM. Celletallene har ligget mellem 100.000 og 130.000 de seneste tre år 
Reproduktionen er et godt stykke over landsgennemsnittet med 0,34 blandt køer og 0,4 blandt kvierne  Siden 2015 er fremstillingsprisen sænket med 15 øre
Mælkeleverancen er hævet fra 1.800 tons EKM til 2.150 tons EKM Stalden er fra 1999 og blev opgraderet i 2002 med plads til flere køer.
Gården i Lintrup drives af ægteparret Conny og Henning Hansen samt sønnen Jakob.

hka