bannerPos

Dansk Hereford-avler har succes i Storbritannien

SMH King Size 87K er med hele Storbritanniens bevågenhed blevet kåret til »Sire of the Year«. Tyren er født hos Jens Michael Jensen, Søndermarkens Hereford, Glud ved Juelsminde, som nu for anden gang kan glæde sig over denne titel som den eneste danske.
16-11-2019 10:03
Den mest prestigefyldte titel, som en Hereford-avler kan opnå i Storbritannien, »Sire of the Year« - Årets Tyr - blev for anden gang i The Hereford Cattle Societys historie tildelt en dansk-avlet tyr.

Der ligger en helt fantastisk dansk Hereford-avlerpræstation bag årets titel »Sire of the Year 2019« i Storbritannien, fortæller Herefordforeningens formand Knud Erichsen.

Han kan i samme år, som Herefordforeningen i Danmark fylder 50 år, glæde sig over, at den prestigefyldte titel går til en dansk-avlet tyr: den nu fem år gamle SMH King Size 87K.

Den fantastiske avler-præstation står Jens Michael Jensen, Søndermarkens Hereford, Glud ved Juelsminde, for. Jens Michael Jensen, der har avlet tyren SMH King Size 87K, har også avlet tyren SMH Castro 0001C ET, der i 2013 var den første danskavlede tyr, der i Herefordracens hjemland blev tildelt titlen »Sire of the Year«.

Krav

Avlstyre, der deltager i konkurrencen »Sire of the Year«, skal have afkom udstillet på skuer, show eller salgsauktioner, hvor der som minimum skal være 20 fremmødte dyr fra minimum fire forskellige avlere/udstillere.

Afkommet efter tyrene optjener point afhængig af placering. Et dyr kan ikke tage rundt til samtlige skuer, show eller salgsauktioner og vinde disse, og derved vinde titlen til deres far. Det er forskellige dyr, som optjener pointene. Det viser, at tyren er en sikker avler.

Point, som optjenes, skal ske med dyr, som er født i Storbritannien. Tyren »Sire of the Year« skal desuden være født eller have opholdt sig i Storbritannien.

Imponerende

Tyren SMH King Size 87K blev i sommeren 2015 solgt af Jens Michael Jensen til den engelske kvægavlsforening Cogent, og i slutningen af 2016 videresolgte de tyren til den nordengelske Hereford-besætning Moralee, hvor han hvert år har avlet mange topdyr, der er strøget til tops på dyrskuer og auktioner.

På auktionen Designer Genes Hereford Sale i England i december 2018 blev to kvier på henholdsvis 13 og 14 måneder efter SMH King Size 87K solgt hver for 70.400 kroner, og på Storbritanniens største Hereford dyrskue, The National Poll Hereford Show, i september 2019, var SMH Kingsize 87K den helt store topscorer blandt fædrene til de udstillede Hereford.

Han var far til blandt andet: Bedste gruppe af tre dyr efter den samme far, Bedste gruppe af tre dyr ejet af samme udstiller, Bedste Tyr, Bedste Junior Tyr, Bedste Tyrekalv, Næstbedste Tyrekalv, Bedste Junior Kvie, Næstbedste Junior kvie samt tre holdvindere, der ikke blev tildelt en titel.

Ved prisuddelingen i Hereford var der mere hæder til SMH King Size 87K, da sønnen, den nu 18 måneder gamle tyr, Moralee 1 Rebel Kicks KS R12, blev udpeget til »Poll Bull of the Year«.

To toptyre i Storbritannien

SMH King Size 87K er individafprøvet med en daglig tilvækst på 2,0 kilo og en 365 dages vægt på 649 kilo. Faren til ham er den irske tyr Gouldingpoll 1 Superduty ET.

Moren er SMH Delight Sally 16, der er datter af den skotske tyr Romany 1 Captain R22 C1, og som kvie blev hun Bedste Hereford Hundyr på Kødkvægsskuet på Agromek 2009.

Jens Michael Jensen, der står bag de to prisvindende toptyre i Storbritannien, SMH Kingsize 87K og SMH Castro 0001C ET, er en anerkendt dommer for Hereford både i Danmark og på De Britiske Øer, hvor han har dømt de største dyrskuer for Hereford: The National Poll Show og Royal Show i England, Royal Highland Show i Skotland, Royal Ulster Show i Nordirland og The National Show i Irland.

Jens Michael Jensens Herefordbesætning, Søndermarkens Hereford, blev grundlagt i 1973 af hans far, Børge Jensen, og består i dag af cirka 12-14 moderdyr. Igennem årene er der i besætningen via inseminering brugt de bedste sædtyre fra hele verden, og der er også købt embryoner fra Canada og Irland.

Eksportsucces

Dansk Herefords resultater har både imponeret i ind- og udland.

- Eksport af danske Hereford-dyr til Herefords hjemland, Storbritannien, var noget, mange danske Hereford-avlere ikke havde troet muligt, siger Herefordforeningens formand Knud Erichsen, og tilføjer:

- Men i de sidste 10-12 år har mange Hereford-avlere fra de britiske øer fået øjnene op for kvaliteten af dansk Hereford, og været i Danmark og købt avlsdyr, da dansk Hereford har høj sundhedsstatus, top-afstamninger fra hele verden, og for mange britiske Herefordavlere dyr med en helt anderledes afstamning.

teba

Høst af Canola skuffer mere end forventet

Den canadiske høst af rapsfrø, også kaldet Canola, er ved at være overstået og det tyder på, at høsten kommer til at skuffe mere end forventet. Våde vejrforhold har således resulteret i den dårligste canadiske rapsproduktion i fire år.

Lån til bæredygtige investeringer kan blive billigere end de traditionelle

Adm. direktør i DLR, Jens Kr. A. Møller, spår, at »brune« lån over tid vil blive væsentligt dyrere end lån til bæredygtige investeringer.

Fortsat stigende traktorsalg

Der er dødt løb i toppen af traktorstatistikken og december måned bliver afgørende for, hvem der løber med førstepladsen som årets mest solgte traktor.

Amerikansk medie fremhæver Danmark som antibiotika-foregangsland

Danske svineproducenter viser, at man kan gøre det på en bedre måde end i USA, når det kommer til antibiotika, lyder det i stor artikel i New York Times. Artiklen har været undervejs i over et år, fortæller Søren Søndergaard, næstformand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

L&F med roser til aftale om ny klimalov

L&F glæder sig over, at der ikke er fastsat specifikke reduktionsmål for landbruget og andre sektorer i aftale omkring ny klimalov.

Grotesk efterafgrødesag bliver taget op på samråd

Sagen om landmænd, der med efterafgrøder skal kompensere for en produktion af fisk, der aldrig har fundet sted, bliver del af samråd med fødevareministeren i denne uge.
Side 1 af 1717 (34337 artikler)Prev1234567171517161717Next