Resultater fra fodringsforsøg ved Aarhus Universitet i Foulum tyder på, at tilsætning af enzymet fytase i foderet kan øge malkekøers fordøjelighed af fosfor og dermed mindske udskillelsen.
Stigende bekymring om udledning af overskud af fosfor til vandmiljøet har ført til stramninger i lovgivningen for danske og europæiske mælkeproducenter, og der stilles krav om at reducere fosfor-udledningen med henblik på at undgå overgødskning og minimere landbrugets påvirkning af vandmiljøet. Et muligt middel til at sænke udledningen kan være tilsætning af fytase til foderet.
Fytase er et enzym, der bruges i stort omfang til én-mavede dyr for at øge tilgængeligheden af fosfor i foderet. Det har endnu ikke været helt klarlagt, hvorvidt dette enzym vil kunne bruges til at øge fosfor-tilgængeligheden på samme vis hos drøvtyggere, skriver Aarhus Universitet.
Derfor har man på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet gennemført et studie, der skulle teste, om fytase i foderet kan reducere fosforudledningen fra malkekøer. Endvidere var målet at undersøge, om effekten af fytase afhang af proteinkilden.
24 køer, tre proteinkilder
Forsøget blev gennemført ved Danmarks Kvægforskningscenter, AU Foulum. Her er udskillelsen af fosfor i afføringen/fæces og via urin samt total fordøjelighed blevet målt hos 24 malkekøer. Køerne var opdelt i fire blokke efter paritet og laktationsstadie.
Der indgik i alt seks forskellige typer foder baseret på tre forskellige proteinkilder – ikke-toastede hestebønner, rapsskrå og sojaskrå – med og uden tilsætning af fytase. De seks typer foder var alle sammensat med et fosforindhold under minimumskravet. Andelen af proteinkilden udgjorde 30-40 procent af det totale fosfor. Grovfoder/kraftfoderforholdet lå på 60:40 for alle seks foderbehandlinger.
Større udskillelse ved raps
Resultaterne viste, at rapsskrå førte til større udskillelse og lavere fordøjelighed af fosfor end de to andre proteinkilder. Der var ingen forskel i energi-korrigeret mælk blandt de tre proteinkilder, men hestebønner og rapsskrå resulterede i en højere fedtprocent i mælken sammenlignet med sojaskrå.
Grunden til den større fosforudskillelse ved rapsskrå kan være, at foderrationen med raps havde et lidt højere fosforindhold end de andre rationer.
God effekt i tidlig laktation
Fytase øgede fosfor-fordøjeligheden hos køer i tidlig laktation og reducerede dermed udskillelsen af fosfor i gødningen, men der blev ikke observeret nogen effekt for køer i midt-laktation.
Dette kan skyldes, at køer i tidlig laktation har et højere fosforbehov og dermed er i stand til at udnytte det ekstra fosfor, som bliver tilgængeligt ved hjælp af fytasen. Derimod har køerne i midt-laktation et lavere behov, som formentlig allerede var dækket, selvom fosforindholdet i rationerne var under minimumsnormerne. Mineralbalancen for både fosfor, calcium og magnesium blev forbedret ved at tilsætte fytase i tidlig laktation.
Samlet set viste resultaterne, at det med ikke-toastede hestebønner er muligt at sænke fosfor i foderet uden at kompromittere mælkeproduktionen. Ved at tilpasse fosforindholdet i foderet mere præcist til fosforbehovet gennem hele laktationen kan man opnå en bedre fosfor-fordøjelighed samt reducere udledningen af fosfor til vandmiljøet. Endelig viser resultaterne, at der i praksis er mulighed for at reducere fosforindholdet i foderet og at få en bedre udnyttelse af fosfor ved at tilsætte fytase og gøre fosfor mere tilgængeligt.
cc