Gør malkestalden tiptop

Hvad sætter fem mælkeproducenter og en dyrlæge spot på, når de skal forbedre yversundheden? Malkestalden, malkerutiner og kemi. Sådan lyder det korte svar fra dyrlæge Signe Elkjær Bach fra Ans Kvægpraksis.
Hun har for nylig gennemført et staldskoleforløb med en gruppe engagerede mælkeproducenter, der ønskede at forbedre deres yversundhed og som på skift gæstede hinandens bedrifter for at se på forbedringsmuligheder. Forløbet fortæller hun om i Kvægnyt.
- Noget af det, som gik igen – og som i øvrigt ikke bare gælder disse bedrifter – er, at malkestalden ofte er lidt mørk, snavset og slidt. Den får virkelig ikke meget kærlighed. Og det kan godt undre, for det er i høj grad her, at pengene skal tjenes, lyder det fra Signe Elkjær Bach.

 

Kvægdyrlægen mener, at forklaringen typisk ligger i dårlig organisering og manglende fokus.
Rådet lyder at gøre vedligeholdet af malkestalden til en del af rutinerne i hverdagen.
- Der skal ikke være tvivl om, hvem der har ansvar for at skifte slanger, pattegummi – eller hvem, der bestiller en til at sætte lys op, forklarer Signe Elkjær og hæfter sig ved, at godt lys ikke behøver at være en dyr investering.
Hun undrer sig også over andre småting, som dog kan fylde meget i det lange løb.
- Hvorfor er der huller i gulvet, der hvor køerne går ind? Huller i gulvet giver vandpytter – og så vil køerne ikke gå ind. Så sørg for at få organiseret vedligehold af malkestalden og gør den til et rart sted at være for både køer og mennesker, lyder hendes opfordring.

 

Et andet område, som ifølge dyrlægen godt kan tåle lidt mere fokus, er malkerutinerne.
- Vores tur rundt på bedrifterne viste tydeligt, at det tit er helt tilfældigt, hvem der lærer malkerne op. Derfor bliver der forskel på malkningen fra malker til malker – og det kan køerne ikke lide, forklarer Signe Elkjær Bach.
Hun oplever, at malkerutinerne ofte ikke blevet drøftet, og der er ikke taget stilling til, hvordan den enkelte landmand ønsker, at malkningen skal foregå på bedriften – og ikke mindst hvorfor.
- På den måde bliver det tit tilfældigt, hvordan det foregår, og det går udover mælkekvaliteten, siger hun.
Derfor er det en god idé at lave en best practice for malkerutiner på bedriften, så alle malker ens – uanset, hvem der er i malkestalden.

 

En tredje gennemgående ting, som Signe Elkjær Bach og gruppen af mælkeproducenter nåede frem til, var, at rengøringsrutinerne kunne optimeres på flere punkter.
- For eksempel var der flere, der ikke brugte forskum til at gøre patterne rene med. De var også meget glade for pattespray, fordi det er så nemt at arbejde med, fortæller hun.
- Men pattespray er bare mindre effektivt end pattedyp. Hele den del af patten, der har været i kontakt med pattegummiet under malkningen, skal dækkes, og det er utrolig svært at få til at lykkes med en spray, lyder det fra dyrlægen.
Signe Elkjær Bach og de deltagende landmænd har været meget begejstrede for staldskolekonceptet.
- Det jeg har oplevet – og den tilbagemelding jeg har fået, er, at det bare fungerer godt, at man får set, hvordan de andre gør, at det er kolleger, der giver hinanden gode råd – og ikke mindst at det er kolleger, der følger op på, om man fik gjort det, der blev aftalt, slutter Signe Elkjær Bach.