Goldkøer og nykælvere i centrum
Ann Zaar Christensen er produktkonsulent ved DLG Nordjylland, hvor hun blandt andet er ekspert indenfor virksomhedens tre produkter X-Zelit, Easy X-Plus og Easy Boost. Tre produkter, som henvender sig til goldkøer og nykælvere – to dyregrupper som DLG Nordjylland har sat ekstra fokus på.

Produktkonsulent Ann Zaar Christensen er DLG Nordjyllands ekspert i de tre foderprodukter X-Zelit, Easy X-Plus og Easy Boost. En af dem, der har prøvet produkterne ved sine køer, er mælkeproducenten Thomas Møller fra Thy.
Hun har været med i kostalden, siden fingerspidserne lige akkurat kunne nå vakuumrørene. Det var hendes opgave at fodre kalve, når hun kom hjem fra skole, ikke fordi hun skulle, men fordi hun ikke kunne lade være.
I dag er Ann Zaar Christensen 30 år gammel, Agro Business Manager og produktkonsulent ved DLG Nordjylland.
- Dengang hjemme ved mine forældre blev det naturligt for mig, når jeg fodrede kalve også at have et øje på kælvningsboksen og se, hvem der snart ville få kalv. Og senere goldkoafdelingen, hvor jeg hurtigt lærte at spotte, hvem der ville få problemer, husker Ann Zaar Christensen.
Mere og mere mælk
Hun har både fra barnsben og senere gennem sin landbrugsfaglige uddannelse arbejdet på flere kvægbrug både i ind- og udland. Her har hun set, hvordan man tidligere behandlede køer forebyggende mod for eksempel mælkefeber.
- I dag ser man heldigvis andre muligheder og ved hjælp af korrekt fodring undgår man at skulle behandle forebyggende, fortæller hun.
Ann Zaar Christensen oplever mælkeydelser, som man for år tilbage ikke engang turde at håbe på.
- Og hvis man vil have meget mælk, er der simpelthen ikke noget, der hedder opstartssygdomme, det er der bare ikke plads til, forklarer hun.
Komplet foderkoncept
Derfor tilbyder DLG tre produkter, som netop sætter fokus på at få koen godt gennem goldperioden og de første uger som lakterende ko.
Tre produkter, hvor Ann Zaar Christensen er DLG Nordjyllands ekspert, efter virksomheden har valgt at sætte endnu mere fokus på netop goldkøer og nykælvere.
- Det er et komplet foderkoncept fra 14 dage før kælvning og til en måned efter kælvning. Det er her man kan sætte ind, hvis man virkelig vil have mælk af sine køer. Koen kommer i ubalance omkring kælvning, det er helt naturligt, men vi kan lige så godt hjælpe hende godt igennem perioden og det er det, disse tre produkter kan hjælpe med til, siger hun.
Stabilisere calciumstofskiftet
Inden kælvning handler det i høj grad om at stabilisere koens calciumstofskifte.
- X-Zelit er et granulat til at blande i foderrationen de sidste 14 dage inden kælvning. Det binder calcium fra foderet og træner dermed koen i at mobilisere calcium gennem sine knogler. Undersøgelser viser, at 50 procent af de danske malkekøer står med subklinisk mælkefeber og ser man på 1. kalvskøerne alene, er det en fjerdedel, forklarer Ann Zaar Christensen.
Konsekvenserne af en subklinisk mælkefeber vil ifølge Ann Zaar Christensen blandt andet være, at koen starter ud på et lavere ydelsesniveau, end hun har potentiale til. Det samme gælder koen som får en klinisk mælkefeber, foruden omkostninger til dyrlægen og så videre.
X-Zelit koster 175 kroner at give en ko de sidste 14 dage inden kælvning.
Styr på energitildelingen
Foruden calciumstofskiftet er det vigtigt at have fokus på koens energitildeling inden kælvning og i høj grad hvor energien kommer fra, mener Ann Zaar Christensen.
- I Easy X-Plus får man foruden egenskaberne fra X-Zelit også Methionin. Methionin er en essentiel aminosyre, som skal tilføres gennem foderet. Hvis koen er i mangel, vil hun igen starte på et lavere ydelsesniveau, forklarer Ann Zaar Christensen.
Easy X-Plus koster 270 kroner at give koen de sidste 14 dage før kælvning.
- Det er kostbart, og hvor mange køer skal gå ned før man skal købe det? Et er jo regningen til dyrlægen, noget andet er lavere ydelse, flere arbejdstimer og så videre. Alt sammen omkostninger, som er svære at sætte tal på.
Spark gang i ydelsen
Efter kælvning er den begrænsende faktor for ydelsespotentialet, AAT.
- Easy Boost sparker ydelsen i gang. Det er i pilleform med aromastoffer og koen skal have 2,5 kilo om dagen de første fire uger efter kælvning. Det er her, hun skal bruge allermest energi og derfor er der brugt råvarer med et højt aminosyreindhold, blandt andet vombeskyttet Methionin og Lycin. AAT-niveauet heri ligner det, man finder i majsgluten 60, men i Easy Boost er der brugt flere fodermidler for at få et bredere vindue af aminosyre, forklarer Ann Zaar Christensen.
Easy Boost koster 360 kroner at give koen de første fire uger efter kælvning.
- Er det dyrt, hvis man kan redde en løbedrejning og et par tilfælde af ketose?, spørger Ann Zaar Christensen.
Høj ydelse kræver mere
Hun oplever, at tilskudsprodukter til køer er meget udbredt i for eksempel i USA, men at man herhjemme er lidt mere tilbageholdende.
- Ydelsen ved de danske køer ligger generelt så højt, at der er flere og flere, som oplever opstartsproblemer. De fleste oplever, at det egentlig ikke er ret svært at få en høj ydelse, men at få det uden problemer, kan være en udfordring. Derfor bliver det også mere og mere nødvendigt, at for eksempel kunne dele sine goldkøer op og give dem tæt på kælvning noget ekstra, siger Ann Zaar Christensen.
DLG har ansat Dorte Bossen som teknisk konsulent og hun hjælper, hvis der skal kigges på fodersammensætningen til køerne ved den enkelte kunde.
Søger køer til calcium-undersøgelse
DLG Nordjylland har valgt at sætte endnu mere fokus på goldkøer og nykælvere. Tidligere undersøgelser viser, at 50 procent af de danske køer står med subklinisk mælkefeber, hvilket gør at de blandt andet begynder på et lavere ydelsesniveau, end hvis deres calciumniveau i blodet var højere.
DLG Nordjylland ønsker at få taget en række blodprøver på køer, for at få målt deres calciumniveau i blodet og se om de tidligere målte tal stadig holder stik. Herudover vil de se effekten af at tildele deres Easy Boost til en gruppe af køer og måle deres calciumniveau i blodet, for at kunne dokumentere, at der er en udfordring med subklinisk mælkefeber, men også en løsning hertil.
Der er ingen krav til besætningsstørrelse, blot at man vil dele sin resultater med DLG mod en kompensation til blodprøveudtagningen, som foretages af ens egen dyrlæge.









































