Skal den grønne omstilling af dansk landbrug lykkes, skal alle løsninger bringes til bordet – både af unge og erfarne landmænd. Det mener Mejeriforeningen, der forleden holdt møde mellem de to generationer.
- At sikre en bæredygtig omstilling af landbruget er én af de største udfordringer i nyere tid, og hvis mejerisektoren skal lykkes med målet om klimaneutralitet i 2050, er udveksling af viden og løsninger mellem unge og erfarne landmænd afgørende, lyder det fra Mejeriforeningen.
- Vi oplever, at unge landmænd har både viden og motivation til at arbejde med bæredygtighed, og derfor skal vi nu have de gårde frem i lyset, som allerede har taget innovative og bæredygtige løsninger til sig, så de kan inspirere næste generation, siger Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen.
Derfor havde man i mandags inviteret kommende landmænd fra Nordjyllands Landbrugsskole på besøg hos den erfarne »græsmælkslandmand«, Torsten Wetche. Her troppede 23 elever op, mens politikerne Lise Bech, Dansk Folkeparti og Susanne Zimmer fra Alternativet også var til stede for at lytte og give indspark til debatten.
Græs som en del af klimaløsningen
Torsten Wetche omstillede i 2017 sin produktion til »græsmælk«, som betyder, at hans køer kun spiser græs – og det seneste år har han gjort sig en interessant iagttagelse.
- Køerne er begyndt at tage på igen, fordi deres vom har vænnet sig til udelukkende at spise græs, og det betyder, at hver enkelt ko nu giver markant mere mælk end før, fortæller han.
På Aarhus Universitet forskes der netop nu i, hvordan landbrug kan omlægge til mere lokalt produceret og bæredygtigt foder – og her spiller græs, ifølge lektor Morten Ambye-Jensen, en central rolle.
- Der er rigtigt mange klima- og miljøfordele at hente ved en større anvendelse af græs, fortæller han.
- Det skyldes blandt andet, at græsmarker mindsker erosionen i jorden, reducerer drivhusgasemission og bidrager til at forøge biodiversitet. Vores forskning viser blandt andet, at protein udvundet fra grøn biomasse kan bruges som proteinfoder til dyr, og det er blot en af grundene til, at vi har en forventning om, at produktion af græsprotein bliver et fremtidigt forretningsområde for danske landmænd, lyder det fra lektoren.
cc
Fakta om græsmælk
Thise udviklede den nye mælketype »græsmælk« i 2017 i samarbejde med landmanden og andelshaveren, Torsten Wetche. I dag lever køerne på gården Hvanstrup i Nordjylland derfor udelukkende af græs, græsmarksplanter og urter fra marken.
Græsmælk bygger på »Feed no Food«-konceptet, der handler om, at det, som mennesker kan spise, ikke skal bruges som foder til køer. Derimod fodres køerne med det, som kun køer kan fordøje, og de fodres derfor ikke med noget, der kunne være fødevarer.
Som led i omstillingen har Torsten Wetche valgt at dyrke kløvergræs på 40 procent af sine marker, mens der på de resterende 60 procent dyrkes afgrøder til human ernæring. Med denne blandede driftsform bliver kløvergræsset og gødningen fra køerne fundamentet for produktion af både grøntsager og græsmælk.