bannerPos

Jagten på den klimavenlige slagtekalv

Seges har sammen med Aarhus Universitet, Danish Crown, Viking Genetics og fem slagtekalveproducenter indledt jagten på den klimavenlige slagtekalv, som udover klimaet også vil gavne både mælke- og slagtekalveproducentens økonomi.

Redaktionen

10-08-2019 10:27
Seges efterlyser kalve til et fireårigt udviklingsarbejde, der gennem avl og den nyeste genteknologi skal skabe en klimavenlig slagtekalv, som vil blive en gevinst for både mælke- og slagtekalveproducenter.

Seges har indgået et samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, Danish Crown, Viking Genetics og fem slagtekalveproducenter om at skabe en klimavenlig slagtekalv gennem avl og genteknologi. Projektet skal strække sig over de kommende fire år og har et budget på 20 millioner kroner, skriver Seges i Kvægnyt.

- Vi vil undersøge, om der findes gener, som er med til at give et lavere metanudslip fra slagtekalve. Det kan måske være endnu en knap, vi kan skrue på i det store arbejde, kvægbruget allerede udfører for at sænke klimapåvirkningen, siger Trine Barrett, afdelingschef for Husdyrinnovation hos Seges.

Målet er at udvikle avlsværdital, som gør det muligt at identificere de kødkvægstyre, som giver kalve, der slipper mindst metan ud i atmosfæren, udnytter foderet mest effektivt og giver det møreste kød. Den slags kalve vil ikke kun gavne klimaet, men også både mælke- og slagtekalveproducenternes økonomi.

- Populært sagt vil kagen, der skal deles mellem slagtekalveproducenten og mælkeproducenten, blive større. Det er med andre ord til gavn for begge parter, forklarer afdelingsleder Anders Fogh, Seges, som står i spidsen for udviklingsarbejdet.

Angus- eller Charolais-far

At udvikle et avlsmæssigt værktøj, som kan bruges til at finde de bedste kødkvægstyre, kræver ifølge Anders Fogh rigtig mange registreringer. Derfor skal der afprøves cirka 12.000 krydsningskalve, som skal opfedes i de fem deltagende slagtekalvebesætninger.

- Men for at få nok kalve -– og kalve af forskellige krydsningskombinationer – har vi brug for hjælp fra mælkeproducenter med renracede Holstein-besætninger, som vil sælge deres krydsningskalve til de fem deltagende slagtekalveproducenter, forklarer Anders Fogh.

- Ved kun at arbejde med kalve, som har en Holstein-mor, øger vi mulighederne for at kunne beregne sikre tal for kødkvægstyrenes avlsmæssige niveau.

Seges og Viking vil udvælge den sæd, som køerne skal insemineres med.

- Ud over sæd fra Blåkvæg – der er mest brugt til krydsninger – vil vi anvende sæd fra Charolais og Angus, forklarer Anders Fogh.

- Vi er derfor på jagt efter mælkeproducenter, som ønsker at lave kalve med en Angus- eller Charolaistyr som far.

Da krydsningskalve efter Angustyre ikke giver den samme afregning til mælkeproducenten, som krydsninger af Blåkvæg, vil mælkeproducenten blive kompenseret med 100 kroner ekstra for kalve, hvis far er en Angustyr.

Forsøg ude i virkeligheden

Begrundelsen for at forsøge sig med sæd fra andre racer end blåkvæg er, at arbejdet med at skabe den klimavenlige kalv måske kan vise hidtil ukendte fordele ved andre racer, så det viser sig, at de i sidste ende har produktionsøkonomiske fordele.

Afdelingschef Trine Barrett betoner betydningen af, at forsøget med målinger af kalvene ikke foregår i laboratoriet, men hos fem jyske slagtekalveproducenter.

- Det er vigtigt for os at trække forsøgene ud i virkeligheden – ud til de landmænd, som kommer til at bruge den nye viden i deres produktion, understreger Trine Barrett.

Om fire år er værktøjet til at vælge de bedste tyre klar. Derefter skal tyrene bruges til inseminering – og så kan der fødes klimavenlige kalve.

cc

Kryb og kravl virker mod skadegørere

Hos Borregaard Bioplants i Hvidovre fører man et stort udvalg i såvel nyttedyr som bakterier og svampe, der virker mod skadegørere. Flere er godkendt i markafgrøder.

Strammere krav i ny ordning

Tilsagnskrav vægter miljøeffekter højere end bedriftsstørrelsen i ny ordning til kvæg og gartneri.

EU-tilskud hjalp generationsskifte i mål

En støtteordning med tilskud fra EU var med til at gøre et generationsskifte muligt for far og søn i Thy. Forarbejde og rådgiver-hjælp sikrede dem en smidig proces, mener de.

Knap halvdelen af rapsmarkerne skal sprøjtes mod jordlopper

Planteavlskonsulenterne har i denne uge fundet bekæmpelsesbehov for larver i 45 procent af rapsmarkerne landet over.

Moderne kameraløsninger gør det nemt at overvåge bedriften inde og ude

Overvågning af landbrugsbedrifter vinder frem. Optagelserne kan dokumentere adfærd overalt og brugs som værn mod aktivister eller til efteruddannelse, når udførte arbejdsopgaver filmes og evalueres.

De danske svineproducenter samles til årets største møde

Tirsdag og onsdag i næste uge mødes svineproducenter fra hele landet for at debattere, netværke og tanke ny viden i Herning.

Nyt bejdsemiddel mod rapsjordlopper

Efter EU's forbud mod insektbejdse med neonikotinoider er der behov for en anden type bejdse til blandt andet rapsudsæd. Corteva har nu midlet Lumiposa klar, som også vil aflaste den stigende pyrethroid-resistens.
Side 1 af 1664 (33269 artikler)Prev1234567166216631664Next