bannerPos

Jagten på den klimavenlige slagtekalv

Seges har sammen med Aarhus Universitet, Danish Crown, Viking Genetics og fem slagtekalveproducenter indledt jagten på den klimavenlige slagtekalv, som udover klimaet også vil gavne både mælke- og slagtekalveproducentens økonomi.
10-08-2019 10:27

Seges efterlyser kalve til et fireårigt udviklingsarbejde, der gennem avl og den nyeste genteknologi skal skabe en klimavenlig slagtekalv, som vil blive en gevinst for både mælke- og slagtekalveproducenter.

Seges har indgået et samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, Danish Crown, Viking Genetics og fem slagtekalveproducenter om at skabe en klimavenlig slagtekalv gennem avl og genteknologi. Projektet skal strække sig over de kommende fire år og har et budget på 20 millioner kroner, skriver Seges i Kvægnyt.

- Vi vil undersøge, om der findes gener, som er med til at give et lavere metanudslip fra slagtekalve. Det kan måske være endnu en knap, vi kan skrue på i det store arbejde, kvægbruget allerede udfører for at sænke klimapåvirkningen, siger Trine Barrett, afdelingschef for Husdyrinnovation hos Seges.

Målet er at udvikle avlsværdital, som gør det muligt at identificere de kødkvægstyre, som giver kalve, der slipper mindst metan ud i atmosfæren, udnytter foderet mest effektivt og giver det møreste kød. Den slags kalve vil ikke kun gavne klimaet, men også både mælke- og slagtekalveproducenternes økonomi.

- Populært sagt vil kagen, der skal deles mellem slagtekalveproducenten og mælkeproducenten, blive større. Det er med andre ord til gavn for begge parter, forklarer afdelingsleder Anders Fogh, Seges, som står i spidsen for udviklingsarbejdet.

Angus- eller Charolais-far

At udvikle et avlsmæssigt værktøj, som kan bruges til at finde de bedste kødkvægstyre, kræver ifølge Anders Fogh rigtig mange registreringer. Derfor skal der afprøves cirka 12.000 krydsningskalve, som skal opfedes i de fem deltagende slagtekalvebesætninger.

- Men for at få nok kalve -– og kalve af forskellige krydsningskombinationer – har vi brug for hjælp fra mælkeproducenter med renracede Holstein-besætninger, som vil sælge deres krydsningskalve til de fem deltagende slagtekalveproducenter, forklarer Anders Fogh.

- Ved kun at arbejde med kalve, som har en Holstein-mor, øger vi mulighederne for at kunne beregne sikre tal for kødkvægstyrenes avlsmæssige niveau.

Seges og Viking vil udvælge den sæd, som køerne skal insemineres med.

- Ud over sæd fra Blåkvæg – der er mest brugt til krydsninger – vil vi anvende sæd fra Charolais og Angus, forklarer Anders Fogh.

- Vi er derfor på jagt efter mælkeproducenter, som ønsker at lave kalve med en Angus- eller Charolaistyr som far.

Da krydsningskalve efter Angustyre ikke giver den samme afregning til mælkeproducenten, som krydsninger af Blåkvæg, vil mælkeproducenten blive kompenseret med 100 kroner ekstra for kalve, hvis far er en Angustyr.

Forsøg ude i virkeligheden

Begrundelsen for at forsøge sig med sæd fra andre racer end blåkvæg er, at arbejdet med at skabe den klimavenlige kalv måske kan vise hidtil ukendte fordele ved andre racer, så det viser sig, at de i sidste ende har produktionsøkonomiske fordele.

Afdelingschef Trine Barrett betoner betydningen af, at forsøget med målinger af kalvene ikke foregår i laboratoriet, men hos fem jyske slagtekalveproducenter.

- Det er vigtigt for os at trække forsøgene ud i virkeligheden – ud til de landmænd, som kommer til at bruge den nye viden i deres produktion, understreger Trine Barrett.

Om fire år er værktøjet til at vælge de bedste tyre klar. Derefter skal tyrene bruges til inseminering – og så kan der fødes klimavenlige kalve.

cc

Landboforeninger raser mod urealistisk reduktionsmål

En meget lav målbelastning omkring Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster truer 190 landbrugsbedrifter på livet. - Det må være en fejl, lyder det fra Torben Hansen, formand for Gefion, der også undrer sig over, at målbelastningen blev ændret drastisk efter en høring for fem år siden.

- Det er så barokt, at jeg næsten ikke kan tage det alvorligt

Landmand Niels Rasmussen afvander til vandløb, der løber ud i den åbne del af Smålandsfarvandet. Det bliver svært at reducere en udledning, der ikke er der, siger han.

Fordelene ved tidlig såning afhænger af vejret

Der kan være fordele ved tidlig såning, men det afhænger af vejret. Vælg under alle omstændigheder en sort, hvis egenskaber passer til såtidspunktet

Sortsvalg i vinterhvede

Et højt, stabilt udbytte er den vigtigste parameter, når du skal vælge vinterhvedesort. Men ifølge Seges har også andre forhold betydning for sortsvalget.

Det varme vejr i pinsen har sat gang i flyvningen af hvedegalmyg

Planteavlskonsulenter landet over foretager hver uge observationer i afgrøderne og melder angreb af skadegørere ind til landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen. Her er en kort status på denne uges registreringer.

Landbrug og safari i Uganda

Uganda rummer masser af muligheder, som kun få danskere har stiftet bekendtskab med endnu. Men landet tæt på ækvator er inde i en hastig udvikling, som også nogle danske landmænd er med i.

Grundloven i klemme mellem spildevand og corona

Bæredygtigt Landbrugs formand skulle have holdt denne tale ved grundlovsmødet på Gråsten Landbrugsskole. Ligesom så meget andet i denne tid blev mødet aflyst. Talen kan nu læses her.

Vegetabilske olier kan trække rapsprisen op

Der er gode nyheder at finde for rapsproducenter i disse dage. Prisen for mineralolie er kommet godt op på det seneste, og nu er der også en ny potentiel optur i vente for vegetabilske olier i udsigt. Det kan gå hen og gavne prisudviklingen for rapsfrø frem mod og måske endda også under den kommende europæiske høst.
Side 1 af 1853 (37045 artikler)Prev1234567185118521853Next