SALMONELLA Seges erfarer, at nogle landmænd undlader at levere mælk fra køer med højt antistofniveau for på den måde at snyde sig til en lav tankmælkstiter og få sin besætning i salmonellastatus 1. Det skriver videnscentret i Kvægnyt.
Og den tendens er Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, ikke ligefrem begejstret for: - Jeg må sige, at jeg er dybt rystet. En sådan procedure – og andre former for snyd – er fuldstændig uacceptabel og udtryk for en rystende lav moral og mangel på ansvarsfølelse over for de kolleger, der hver dag arbejder for at beskytte deres besætning mod smitte og over for dem, der yder en kæmpe indsats for at sanere.
Christian Lund håber derfor, at der kun er tale »fjoget snak«, og at alle mælkeproducenter tager situationen alvorligt og forstår, at vejen til et salmonellafrit kvægbrug kræver en fælles indsats.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.