Efter en tæt dialog med blandt andre Landbrug & Fødevarer er Fødevarestyrelsen nu klar med en vejledning til de landmænd, som gerne vil aflive dyr på deres egen gård fremfor på et slagteri.
Flere landmænd stod med et problem, da Fødevarestyrelsen i sommer indskærpede, at det ikke er tilladt at aflive dyr på marken for derefter at sende de døde dyr til et slagteri. Medmindre der er tale om nødslagtning eller dyr, der er uvante med at blive håndteret.
Årsagen var, at styrelsen var blevet gjort opmærksom på, at den procedure, der blev brugt i Danmark, var i strid med EU-reglerne.
Henover efteråret har L&F været i tæt dialog med Fødevarestyrelsen for at få en alternativ løsning for de få landmænd, som af flere grunde ikke ønsker at transportere deres dyr levende til slagteriet.
Fødevarestyrelsen er nu klar med en løsning, der betyder, at landmænd fra 1. januar 2020 igen må aflive dyr på marken, når bestemte krav til hygiejne og fødevaresikkerhed er opfyldt på bedriften, skriver Seges.
Danske mælkeproducenter er effektive og dygtige
Det danske lønniveau er højt – også indenfor mælkeproduktion. Det viser de seneste tal fra IFCN, som er det internationale forskningsnetværk, der hvert år indsamler data fra en lang række lande i Europa og sammenligner mælkesektoren på tværs af grænser. Her har de danske bedrifter de næsthøjeste gennemsnitlige lønomkostninger pr. time – kun overgået af Holland.
Men de danske mælkeproducenter er ifølge IFCN også dygtige til at optimere både produktion, ydelse og mælkekvalitet – og samtidig nogle af de bedste til at udnytte den arbejdskraft, de har. De opnår således nogle af de højeste afkast pr. arbejdstime, da en dansk bedrift producerer meget mælk pr. arbejdstime.
Så selvom timelønnen er høj, er selve arbejdsomkostningerne generelt lave, sammenlignet med andre europæiske lande, når der ses på kr. pr. kg EKM, Skriver KvægNyt.
Arbejdsomkostningerne inkluderer aflønning af medarbejdere, men også fuld ejeraflønning. Det indikerer, at danske mælkeproducenter er meget effektive. Tallene viser også, at danske mælkeproducenter har investeret mere kapital i bedrifterne end gennemsnittet. Og her er en del investeringer foretaget, fordi lønninger er dyre, og arbejdstid derfor skal minimeres. En fransk landmand, der betaler det halve i løn, vil formentlig ikke prioritere at investere i arbejdsreducerende tiltag i samme grad, vurderer KvægNyt.
Klimavenlige mælkekartoner
Om kort tid bliver Thise Mejeris mælk tappet på en ny klimavenlig karton.
Selve pappet i kartonen vil som hidtil stamme fra træmasse fra skandinaviske skove, og fremover vil såvel yder- som indersiden heraf også være helt ubleget. Endvidere vil plastmembranen på kartonens yder- og inderside, der sikrer kvalitet og holdbarhed, fremover være baseret på træolie, der er udvundet af fyrretræer fra skove i Skandinavien.
Det er således første gang i Danmark, at et mejeri sender en karton i handlen, hvor al kartonmaterialet inklusiv plastmembranen stammer fra træmasse fra skandinaviske skove.
- Vi er meget glade for, at vi i samarbejde med vores kartonleverandør, Elopak nu vil kunne sende en mælkekarton ud i handlen, som helt og holdent er baseret på fornybar og regionale kilder siger direktør for Thise Mejeri, Poul Pedersen.
Thise Mejeri forventer at hovedparten af mejeriets kartoner er udskiftet i løbet af første halvår af 2020.
Indere plantede Gandhi-træ hos Viking
I anledningen af 150 året for Mahatma Gandhis fødsel gæstede repræsentanter fra den indiske regering forleden VikingGenetics i Assentoft.
Delegationen ønskede at plante et træ under en ceremoni foran virksomhedens hovedkontor og lære mere om bæredygtig mejeriproduktion, genetisk udvælgelse og dyrevelfærd indenfor nordisk kvægavl.
Mindeceremonien var et led i det officielle program for det indiske besøg, som er arrangeret i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet.
- Indien er verdens største producent af mejeriprodukter, så det er naturligvis en ære at være værter for denne ceremoni og dele vores best-practices med delegationen, lyder det fra Sara Petersson, Chief Sales Officer, VikingGenetics.