Lovende forventninger til fodring med græspulp

Lige nu er forskere i fuld gang med at undersøge foderværdien af pulp – et biprodukt fra proteinraffinering af kløvergræs. De første resultater er lovende.

Tanken er at bioraffinering af kløvergræs skal sikre en større selvforsyningsgrad af protein for den danske husdyrproduktion som helhed.

En kløvergræsmark kan producere 700-1400 kilo bioraffineret protein pr. hektar kløvergræs, der kan fodres som et proteinkoncentrat til énmavede dyr.

Biproduktet herfra, den fiberholdige pulp, er lige nu under lup, da forskere fra AU er i gang med at undersøge foderværdien af den til kvæg.

Et alternativ til kløvergræsensilage

Pulpen kan ensileres og anvendes som foder og skal ses som et alternativ til fodring med helt almindeligt kløvergræs, som er skårlagt, snittet og ensileret på traditionel vis, skriver DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Tanken er at man på den måde sikre en total udnyttelse af kløvergræsset.

Foulum har tidligere undersøgt kløvergræspulp og fundet frem til, at det har en positiv effekt på mælkeydelsen.

Fordøjelighed af pulp

Forsøget lige nu, som kører fra 2018-2021, har fokus på fordøjeligheden og den dertil knyttede metanproduktion.

- I forsøget blev pulp, som var presset ved forskellige intensiteter, sammenlignet med græs fra samme mark, der var skårlagt på samme tid og efterfølgende snittet. Sammenligningen blev gentaget på to forskellige udviklingstrin, og alt græsset blev ensileret. Den ensilerede pulp og snittede græs udgjorde hver 65 procent af tørstof i foderblandingen, som blev fodret til seks køer i et såkaldt ukomplet romerkvadratforsøg, fortæller Ph.d.-studerende Nikolaj Peder Hansen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet til DCA.

Forsøgets foreløbige resultater viser, at køerne gerne ville have både den snittede græs og pulpen.

Foderværdien er klar ved årets afslutning

Et sideløbende ensileringsforsøg viser desuden, at pulpen havde en god ensilerbarhed til trods for det lave indhold af let omsættelige næringsstoffer, som mikroorganismerne er afhængige af i ensileringsprocessen.

- Pulpen kan karakteriseres ved at have nogenlunde samme proteinkoncentration som kløvergræsset fra før proteinraffinering, mens koncentrationen af fiber er højere. Derimod har pulpen gennemgået en ekstrem fysisk behandling samtidig med at de letopløselige proteiner, kulhydrater, andre lavmolekylære stoffer og letopløselige mineraler er trukket ud af plantens celler. Behandlingen medfører, at plantematerialet virker mere flosset, og at plantens fibre er mere eksponeret for mikrobiel nedbrydning i vommen, fortæller Nikolaj Peder Hansen.

Den øgede eksponering forventes at forbedre fordøjeligheden af fiber og være en del af forklaringen for den højere observerede mælkeproduktion, der tidligere er fundet ved fodring med pulp, skriver DCA.

Resultaterne fra den fysiske behandling skal hjælpe med at fastsætte foderværdien af pulpensilagen sammenlignet med traditionel græsensilage og forventes at være klar sidst på året.

teba

Læs også