Majsdyrkning på nye flasker

I flere år har vi været vant til at følge de enkelte køers ydelse, både målt i mængde og fedt og protein. I alt for lang tid har ydelseskontrollen i marken haltet bagefter, nu begynder systemerne at fungere og data kommer i en lind strøm, men hvordan bruger vi dem bedst?

Her ses udbyttet i to marker. Farverne indikerer forskel i det målte udbytte, her har snitteren registreret tørstofprocenten, mens mængden i form af tons grønmasse, vejes eksternt oftest i form af vejeceller på vognene. I de to pågældende marker er der høstet cirka 6.000 FEN pr. hektar som gennemsnit over hele marken. Her ses udbyttedata fra en bedrift, hvor de første tre marker er høstet i midten af september, de næste seks marker i slutningen af september, mens de resterende otte marker er høstet i midten af oktober.

Af Grovfoderrågiver Brian B. Søndergaard, LMO

MAJSDYRKNING I sommeren 2019 blev projektet Grovfoder 4.0 fra Seges skudt i gang og som deltager i projektet har LMO udvalgt en håndfuld spændende landmænd og maskinstationer, som vi i de næste to et halvt år vil følge tæt og sætte ekstra fokus på udbytteregistreringen.

Som et led i projektet blev der i efteråret indsamlet udbyttedata fra majshøsten 2019 og det har været en meget spændende omgang. På billedet ses den samlede opgørelse over udbyttedata på den ene af bedrifterne, de første tre marker er høstet i midten af september, de næste seks marker i slutningen af september, mens de resterende otte marker er høstet i midten af oktober.

Et af de udsagn vi oftest hører, når snakken falder på udbytteregistrering, er netop at udbytterne jo ikke stiger, når de bliver registreret, hvilket søjlerne jo også tydeligt viser. Til gengæld har vi nu en masse data at arbejde videre med! Efter høst har vi beregnet en fremstillingspris på markniveau, jeg vil ikke trætte jer med alle tallene, men gennemsnitsprisen lå på denne bedrift på 1,13 kroner pr. FEN, med et spænd fra 83 øre på den laveste og op til 2,01 kroner pr. FEN for den højeste.

Indsamling af data

Netop som med ydelseskontrollen ved køerne, så er der her også mulighed for at dykke ned i data og analysere nærmere. På billedet ses udbyttet i to marker, registreret med en Claas snitter og en NIR-sensor fra Claas, udbyttet er her logget med GPS koordinat, så data herfra kan sammenholdes med for eksempel jordprøver.

Farverne på kortet indikerer forskel i det målte udbytte, her har snitteren registreret tørstofprocenten, mens mængden i form af tons grønmasse, vejes eksternt oftest i form af vejeceller på vognene. I de to pågældende marker er der høstet cirka 6.000 FEN pr. hektar som gennemsnit over hele marken. Kombinerer vi det med de GPS-data, der er registreret fra snitteren, så ser vi, at udbyttet her varierer fra cirka 3.000 FEN pr. hektar og op til cirka 8500 FEN pr. hektar. Altså en væsentlig forskel, som bestemt er værd at jagte!

Tag imod de nye muligheder

På de her to marker er der en ganske fin sammenhæng mellem de røde pletter, og dermed lavt udbytte, og lave værdier i jordprøverne, enten i form af reaktionstal eller fosfor. En mindre del af de røde markeringer er også nabo til et læhegn, eller i forager på marken. Og netop i de områder er det andre metoder, der skal i gang. Som nabo til et læhegn vil der være konkurrence om næringsstofferne og lysindstrålingen er heller ikke det samme, derfor er det ikke altid, det er sandsynligt at ændre på udbyttet, men så er det måske et spørgsmål om det kan svare sig at dyrke netop den del. I forageren derimod vil det altid være relevant at kigge på ens kørselsmønster, måske jorden er for sammenkørt til at majsen kan få fat?

Selve årsagen til de lave udbytter er dog ikke det vigtigste – det vigtigste er derimod om du handler på den viden du har og får? Og med et nyt årti foran os, så er det vist på tide at tage de nye muligheder til os.

Læs også