bannerPos

Malkeanlæg med »alt i udstyr«

Mælkens sammensætning kombineret med en registrering af mælkens ledningsevne bruges til at overvåge koens helbred. Systemet giver blandt andet en alarm ved tegn på yverbetændelse eller ketose.

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
14-11-2020 10:52
Den nye Grotrian-malkestald på Tinghøjgaard overvåger og registrerer alt. Det betyder blandt andet, at den himmerlandske kvægejendom har meldt sig ud af RYK og dermed ydelseskontrollen. Det har givet en besparelse på 300.000 kroner om året.

Den store malkestald på Tinghøjgaard ved Arden i Himmerland, hvor brødrene Karl og Kristian Niss Pedersen arbejder, har »alt i udstyr«.

Det er en Grotrian-malkestald, der overvåger malkeprocessen. Afimilk-udstyr måler ydelse, fedt, protein og laktose samt blod, som bruges til at vurdere mælkens kvalitet.

- Vi behøver ikke noget laboratorie til at analysere mælken. Med den her Afimilk-teknologi har vi vores eget laboratorie, forklarer Karl Niss Pedersen.

Det har gjort, at Tinghøjgaard har meldt sig ud af RYK.

- De analyser, vi fik derfra før, kan vi jo selv se her uden at bruge ydelseskontrollen. Den eneste forskel for os er, at de ikke kan bruge vores data. Vi har faktisk sparet 300.000 kroner om året ved at melde os ud, forklarer Karl Niss Pedersen.

Forventer lavere dødelighed

Mælkens sammensætning kombineret med en registrering af mælkens ledningsevne bruges til at overvåge koens helbred. Systemet giver blandt andet en alarm ved tegn på yverbetændelse eller ketose.

- Jeg forventer, at kodødeligheden falder med 1-2 procent, fordi systemet fortæller os, når der er noget galt med en ko, før vi selv kan se det, fortæller Karl Niss Pedersen.

Tinghøjgaard har en kodødelighed på 6,5, og forventer, at den nu vil komme under 5.

De to brødre tror på, at det, at de får en melding, så snart koen afviger fra normalen, også vil gøre, at de får opdaget ting så tidligt i processen, at en direkte behandling mange gange vil være unødvendig.

- Vi kan nå at reagere og gøre noget, inden vi er nødt til at behandle. Måske skal hun bare have sukkervand og så er hun frisk igen, siger Karl Niss Pedersen, som også ser en stor tryghed ved systemet i dagligdagen, og også når det en gang imellem sker, at de mister en ko.

- Systemet giver en tryghed. Som i sidste uge, hvor vi havde en ko, der pludselig lå død. Der kunne jeg gå ind og se, at alt havde været, som det skulle op til, at hun blev fundet død i en sengebås. Hun var blevet malket og ikke glemt et sted. Så kan vi sige til hinanden, at her kunne vi ikke have gjort mere. For her dør der jo også køer, sådan er det, men jeg er sikker på, at teknologien vil gøre, at der fremadrettet dør færre, siger Karl.

Drægtighedsundersøger

På Tinghøjgaard vil man i fremtiden også bruge teknologien til at drægtighedsundersøge køerne.

- Nu går vi to mand rundt blandt køerne hver uge. Ved bare at kunne se på computeren sparer vi en time om ugen, og køerne bliver mindre stresset, fordi vi ikke skal ind og gå mellem dem, forklarer Karl Niss Pedersen.

Teknologien måler køernes adfærd.

- Vi kan allerede nu se, at langt de fleste drægtige køer også viser dette på deres »adfærdskurver«, hvorfor vi ikke forventer at skulle drægtighedsundersøge køer med en jævn adfærdskurve fremover. Vi har hørt fra andre brugere af Afimilk-systemet, at de har samme erfaring.

Sikkerhed i flytning

Hele teknologien, der ligger bag, oplever brødrene allerede nu også giver en sikkerhed i forhold til hvilke dyr, der bliver flyttet.

- Vi kan allerede nu mærke, at vi flytter langt færre dyr end tidligere, og dem vi flytter, er også de rigtige, forklarer Karl Niss Pedersen.

Den eneste ulempe, der er ved teknologien i malkeanlægget, er, at den på nuværende tidspunkt ikke snakker sammen med kvægregistrering – en ting man fra Grotrians side arbejder på, ligesom man også arbejder på, at systemet kan »snakke« dansk.

Ledelse og motivation

Der er lige nu ansat 10 udlændinge, som i tre hold sørger for den daglige malkning.

- Vi malker selv i den »gamle« malkestald nede ved nykælverne, og heroppe er det de ansatte. Det nye system giver et overblik, som vi kan bruge i forhold til ledelse og motivation af medarbejderne, siger Karl Niss Pedersen.

Malkningerne skulle gerne være ens, men det er de ikke nødvendigvis, fordi det er mennesker, der står i den anden ende af malkesættet. Derfor vil brødrene Niss Pedersen nu kunne se, at det måske altid er ved malkehold 2, at der er variationer.

- Vi havde faktisk snakket om at installere kameraer i malkestalden for at kunne se, hvor fejlene sker, og kunne optimere ud fra det, men det er unødvendigt nu, forklarer Karl Niss Pedersen

Brødrene håber også, at teknologien kan motivere de ansatte til at gøre det endnu bedre, fordi det nu er tydeligt for enhver, hvor effektiviteten og kvaliteten er størst.

- Det at kunne malke hurtigt er ikke det, som betyder noget, men derimod kvaliteten af hver malkning, og det kan vi se nu, siger Karl Niss Pedersen.

Optimerer løbende

Selvom den nye malkestald kun har kørt siden i sommers, har brødrene Niss Pedersen allerede set steder, hvor der har kunnet optimeres.

- Vi har blandt andet valgt at lave fire hold køer i stedet for kun tre, blandt andet så de står kortere tid på opsamlingspladsen, forklarer Kristian Niss Pedersen.

De får hele tiden data ind fra både malkestalden og køernes bentranspondere, og er lige nu i gang med at lære det hele at kende og finde ud af, hvor der fremover skal optimeres.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

- Vi behøver ikke noget laboratorie til at analysere mælken. Med den her Afimilk-teknologi har vi vores eget laboratorie.

Karl Niss Pedersen, Tinghøjgaard

Nye tilskudsmuligheder til energioptimering på landbrugsbedrifter

I første kvartal af 2021 bliver det igen muligt at søge tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag i virksomheder. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens nye erhvervspulje, som afsætter 605 millioner kroner i tilskud til energieffektiviseringer i det kommende år.

Vandets pH betyder overraskende meget for midlernes effekt

- Det er en øjenåbner at se, hvad regulering af sprøjtevandets hårdhed betyder for virkning af midlerne. Det kan for eksempel reducere forbruget af glyphosat, fortæller planteavlskonsulent Bente Andersen.

Vores klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.
Side 1 af 1984 (39678 artikler)Prev1234567198219831984Next