Når koen fodres med græs med et naturligt højt E-vitamin-indhold, bliver mælkens indhold af E-vitamin højere, end hvis koen primært får foder tilsat syntetisk E-vitamin, viser undersøgelser foretaget af forskere ved AU Foulum.
- Der har gennem tiden været megen debat om den relative biologiske værdi af at tildele naturligt E-vitamin og syntetisk E-vitamin til køer.
I dag er det generelt accepteret, at den biologiske aktivitet af syntetisk E-vitamin er overvurderet i forhold til naturligt E-vitamin, skriver Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, som har undersøgt forskellen på mælkens vitaminindhold ved tildeling af naturligt og syntetisk E-vitamin i foderet.
Der har været rejst tvivl om, hvorvidt resultater fundet i forsøg med rotter, kan overføres til andre dyrearter. Rotteforsøgene har vist, at naturligt E-vitamin har 1,36 gange større aktivitet end den syntetiske form.
Amerikanske, canadiske og danske undersøgelser med mennesker, kvæg, får og grise har imidlertid vist en højere udnyttelse af det naturlige E-vitamin end de officielle værdier har vist.
Kun lille effekt ved syntetisk vitamin
I forhold til at tildele E-vitamin til malkekøer i praksis, har den simple måde været at tilføre mere syntetisk E-vitamin til foderet – men det har vist sig ikke at have en stor effekt på mælkens indhold af E-vitamin.
- Vi begyndte at undre os over forskellen i mælkens indhold af E-vitamin ved forskellige fodringsstrategier. Når vi fodrer køer med syntetisk E-vitamin, så kommer der ikke meget over i mælken – modsat når de fodres med græs eller får græsensilage med højt indhold af naturligt E-vitamin. Her får mælken et væsentligt højere E-vitamin-indhold, fortæller seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.
- For at blive klogere på det, lavede vi et forsøg med køer, som fik en enkelt stor injektion i halsmusklen med 2,5 gram syntetisk E-vitamin. Derpå fulgte vi de enkelte formers udskillelse i mælken over de næste 11 dage, lyder det fra Søren Krogh Jensen.
Stor forskel
Hovedresultatet af det 11 dage lange forsøg viste, at 16 procent af den naturlige form udskilles i mælken, mens kun 6-7 procent af det syntetiske E-vitamin udskilles i mælken.
- Dermed har vi vist, at det er den naturlige form for E-vitamin, der fortrinsvis udskilles til mælken og at køer skelner mellem naturligt og syntetisk E-vitamin. Køer diskriminerer altså meget mere til fordel for naturligt E-vitamin sammenlignet med for eksempel rotter. Den officielle omregningsfaktor på 1,36 mellem syntetisk og naturligt E-vitamin passer derfor ikke særligt godt med koens biologi, forklarer Søren Krogh Jensen.
Hvor meget E-vitamin der findes i koens mælk afhænger således meget af, hvordan landmanden fodrer sine køer.
- Hvis man vil producere mælk med et højt indhold af E-vitamin, er det derfor vigtigt at vælge fodermidler til køerne med et naturligt højt indhold af E-vitamin, som for eksempel frisk græs og græsensilage frem for majsensilage. Men samtidig skal man vide, at koen har en øvre grænse for, hvor meget E-vitamin, der kan udskilles i mælken. Jo højere mælkeydelse – jo tyndere bliver mælken også i forhold til koncentrationen af vitaminer og mikro-mineraler, fastslår Søren Krogh Jensen.
cc