Trods lidt mindre mælk viser en undersøgelse af 400 non GM-besætninger og 1.150 GM-besætninger, at der kan være økonomi i at lægge om. Der er bare en joker i snakken om non GM-fodring, og det er et 10 procent højere fosforindtag for køerne.
Med en erindring om at en af konklusionerne fra Fodringsdag 2017 var, at der ikke er en negativ forskel på kilo EKM før og efter omlægning til non GM-fodring, skød seniorkonsulent Henrik Martinussen, Seges, rækken af indlæg i gang. Det gjorde han med et opdateret forsøg, der viser, hvilken betydning non GM-fodring har for mælkeydelsen og fodermiddelvalget på årets Fodringsdag i Herning.
Han præsenterede et forsøg beregnet ud fra DSM foderkontroller i 2019 med omkring 1.150 GM-besætninger og 400 non GM-besætninger. Herunder omkring 300 med stor race og 100 med Jersey.
- Det er beregnet ud fra, hvor besætningerne er placeret i DSM. Der kan være en risiko for, at besætninger er placeret forkert, men jeg håber ikke, det skævvrider resultaterne, forklarede Henrik Martinussen indledningsvis.
Kigger man på foderrationerne ved stor race, ser man blandt andet et lavere indhold af råprotein og AAT i non GM-blandingerne. Der opleves et foderoptag på niveau, men et højere kraftfoderoptag ved non GM-besætningerne for stor race.
Ved non GM-jerseybesætningerne ser man også et lavere råproteinindhold, lavere AAT og her også et lavere PBV-indhold. Hos Jerseyerne er foderoptaget højere ved non GM og kraftfoderoptaget lavere.
Økonomi
Økonomien i non GM-fodring ved stor race skal blandt andet ses på baggrund af en lidt lavere ydelse fra 30,8 kilo mælk pr. ko pr. dag i GM-besætninger til 30,5 kilo mælk pr ko pr. dag i non GM-besætningerne - plus en lavere fedtprocent i mælken. Det giver en EKM-ydelse på 34,6 kilo ved non GM og 34,9 kilo ved GM-besætningerne, som vejes op af en 6 øre højere mælkeindtægt pr. kilo EKM ved non GM.
Det betyder, at man ved stor race ser et restbeløb pr. kilo EKM på 1,54 kroner ved non GM og 1,45 kroner i GM-besætningerne, og et restbeløb pr. ko på 53,29 kroner ved non GM og 51,11 kroner ved GM. Begge beregnet med standard grovfoderpriser.
Hos Jersey viser tallene en højere ydelse ved non GM-besætningerne på 21,3 kilo mælk pr. ko pr. dag mod 20,7 kilo mælk pr. ko pr. dag ved GM-besætningerne plus en højere mælkeindtægt. Dog har non GM-besætningerne en lavere fedt- og proteinprocent, som giver en EKM-ydelse på 30,7 ved non GM-besætningerne og 30,5 ved GM-besætningerne.
Restbeløbet pr. kilo EKM, beregnet ud fra standard grovfoderpriser, giver 1,78 kroner ved non GM og 1,64 ved GM-besætningerne. Restbeløbet pr. ko er ved Jersey knap 5 kroner højere. Altså har non GM-besætningerne et restbeløb pr. ko på 53,80 kroner mod 48,95 ved GM-besætningerne.
- Der er altså ikke noget, der antyder en dårligere økonomi ved at lægge om, forklarer Henrik Martinussen.
Fosfor kan blive den næste udfordring
Men, selvom det, som Henrik Martinussen sagde, ligger lige til højrebenet at skifte et par kilo soja ud med raps, er der et kæmpe men, og det er fosfor.
For generelt er fosfor-indholdet højere i non GM-rationerne.
- Fosfor er det store spøgelse i det her. Det ligger lige til højrebenet at skifte et par kilo soja ud med raps, men det giver et andet problem, og det er fosfor, lød det fra Henrik Martinussen.
Det blev i seniorkonsulentens undersøgelser set et øget fosforindtag på cirka 10 procent i non GM-besætningerne.
- Det betyder jo, at vi kigger ind i et øget normtal for fosfor, krav til ekstra harmoniareal for mange, og især undtagelsesbrug og Jersey vil blive ramt, sluttede han af.
Non GM-mælk fra 2021
Mejerivirksomheden Arla startede med non GM-mælk i efteråret 2016 efter et krav fra tyske forbrugere. Mælkeproduktionen i Sverige er lagt om, mens stort set hele Tyskland lagde om til non GM-mælk i 2019.
I dag udgør mælk fra non GM-produktion cirka 25 procent af alt mælk i Danmark.
Fra 1. oktober 2021 skal al dansk mælk til Arla være non GM. Derfor forventer man, at op imod 80-90 procent af de resterende mælkeproducenter starter omlægningen 1. januar 2021.
Kilde: Søren Just, Hedegaard.