Britt Brøchner-Nielsen stod mellem valget om at trække sig tilbage i løbet af de næste fem år eller investere i bedriften. Nu er de nye malkerobotter, vandsenge og foderrobotten på plads, og landmanden er klar til mindst 10 år endnu.
- Vi stod mellem valget om at slide det hele ned for så at trække os tilbage inden for de næste fem år eller investere og blive her lidt længere. Vi valgte det sidste, så nu skulle vi gerne fortsætte i hvert fald 10-15 år endnu, fortæller Britt Brøchner-Nielsen, der i år har fået installeret to nye malkerobotter, lagt vandmadrasser i sengebåsene og sendt en ny foderrobot ud på fodergangen til de 135 årskøer.
Forleden bød hun indenfor på Søndergaard i Vroue ved Skive sammen med DeLaval, som de seneste uger har været medvært på fire Åben Stald-arrangementer i Jylland og på Fyn.
Hos Britt Brøchner-Nielsen var det derfor også de nye DeLaval VMS V300-malkerobotter, der var i fokus.
Hurtig vask og påsætning
Efter at have indhentet tilbud fra både DeLaval og Lely, besluttede Britt Brøchner-Nielsen sig for at fortsætte med de blå robotter, og skrev under på købsaftalen på sidste års Agromek i Herning. De nye robotter blev så sat ind i april måned, og det har været noget af en opgradering i forhold de to, der – dog med opdateringer undervejs – havde kørt siden 2004.
- Vi var med helt fra starten, hvor de kørte med luft i stedet for hydraulik, så der er sket noget siden da, konstaterer landmanden, der især peger på vaske- og påsætningstiden som den helt store forbedring.
- Den gamle robot stod og søgte meget, men nu tager det kun 38-39 sekunder at vaske og sætte på. Jeg ved ikke præcis, hvor lang tid, det tog på de gamle, da de ikke registrerede tiden, men jeg vil tro, at det var hen imod det dobbelte. Og det betyder altså meget, at den gør det hurtigt, for køerne kan godt blive irriterede, hvis det tager over 40 sekunder, siger Britt Brøchner-Nielsen, der samtidig glæder sig over, at nye køer ikke skal indlæres i robottens computer.
- De går bare ind, og så finder den selv ud af det. Det er en stor fordel, at de ikke skal malkes ind, forklarer landmanden.
Flere malkninger
Køerne på Søndergaard vænnede sig hurtigt til det lille trin, der er op i den nye robot, som er udstyret med fast bund, mens de i den gamle stod på staldgulvet, fortæller Britt Brøchner-Nielsen.
- Og den lidt mere hule lyd vænnede de sig også hurtigt til, så efter 10 dage var vi oppe på 2,8 malkninger pr. ko om dagen, hvor vi før kæmpede for at komme over 2,0, siger Britt Brøchner-Nielsen, der dog har set malkningsfrekvensen falde igen.
- Men det er ikke robotternes skyld. Det er fodringsmæssigt, vi kæmper lidt. For da det begyndte at falde, skiftede vi kraftfoder og så var vi pludselig oppe på 2,8 malkninger igen. Nu er det så igen begyndt at gå nedad, forklarer hun og fortæller, at ydelsen lige nu ligger på 35-36 kilo EKM pr. ko om dagen.
Huldscore skal hjælpe
Udover selve malkningen har Britt Brøchner-Nielsen også investeret i DeLavals system til huldscoring af køerne, et system, der sammen med RuminAct-systemets registrering af tyggetid, skal gøre hende endnu skarpere på køernes velbefindende.
- Det er et redskab til at hjælpe os med vores beslutninger, men det skal stadig helst være os, der ser problemerne før kameraet. For hvis det er systemet, der fanger det, så er vi for sent på den. Men det er en god hjælp, for når man fanger ting i opløbet, vil man altid være i tvivl – her kan vi så bruge tallene til at støtte os op ad, forklarer hun.
- I en lille besætning som her hos os, hvor vi gerne selv skulle have overblikket over alle køer, fungerer det formentlig også anderledes end hos en, der har 1.000 køer. Der vil kameraet formentlig fange flere, og sikkert også blive indstillet til at pege dem tidligere ud end vi har gjort. Vi kunne selvfølgelig også sætte det til at skride tidligere ind, men så ville der bare være alt for mange »ulven kommer«, hvor der alligevel ikke var noget problem, og så ville vi slet ikke have så meget gavn af det, forklarer Britt Brøchner-Nielsen, der blandt andet har haft stor hjælp af huldkameraet, når køerne skal goldes.
- Her må de for guds skyld ikke tabe sig, men det har vi kunnet se, at nogle alligevel har gjort. Ikke voldsomt, men de har alligevel fået et knæk, og det er måske forklaringen på, hvorfor der ikke rigtig var noget råmælk at komme efter. Så har vi noget at skrue på der, konstaterer hun.