bannerPos

Positive udsigter for mælkeproduktionen

Selvom alternativerne til mælk vinder frem, er der en lys fremtid for mælkeproduktionen – hvis man formår at udvikle og forny sig, mener forskningsnetværket IFCN. Arkivfoto

Redaktionen

20-08-2019 13:11
Mejeriprodukter vil klare sig fint i konkurrencen med alternativer til mælk, forudser forskningsnetværket IFCN, som forventer en global stigning af mælkeproduktionen på 45 procent over de næste 20 år.

Produktionen af mælk er de seneste 20 år steget med 63 procent på verdensplan. Det årlige forbrug pr. person ligger i gennemsnit på 116,5 kg mælk, hvilket svarer til en stigning på 26 procent i samme periode. Ser man på forbruget i Danmark, ligger vi i den høje ende med cirka 500 kilo mælk pr. person, skriver Seges i Kvægnyt.

Tallene stammer fra IFCN, som er et forskningsnetværk for økonomer og eksperter inden for mælkeproduktion. Netværket arbejder med sektorudvikling, landbrugsøkonomiske analyser og forskningsmetoder.

På den årlige IFCN-konference i Berlin for nylig blev der givet et bud på udviklingen de næste 20 år.

Her lød forventningen, at mælkeproduktionen vil stige med 45 procent frem til 2040, og at den globale handel med mejeriprodukter næsten vil fordobles. Efterspørgslen vil være drevet af en befolkningstilvækst på 23 procent og en stigning i efterspørgsel pr. indbygger på 20 procent.

Nødt til at udvikle sig

Specielle typer af mælk og plantebaserede drikke-produkter vinder popularitet – især i den vestlige verden, hvor forbrugere kræver nye typer af »mælk«.

De velprøvede ernæringsmæssige fordele ved mælk fra køer er til gengæld mindre i fokus. Ser man på konkurrencen fra plantebaserede og andre alternative former for »mælk«, forventer IFCN imidlertid, at mejeriprodukter vil klare sig fint. Salget af plantebaserede drikkevarer vokser ganske vist hurtigt både i værdi og volumen, men indtil videre har produkterne en lille markedsandel.

I 2018 repræsenterede plantebaserede drikkevarer 4 procent af salget af komælk.

For at bibeholde konkurrenceevnen er mælkesektoren dog nødt til at udvikle sig og gøre en seriøs indsats for at efterleve fremtidens behov fra forbrugerne, lød budskabet på konferencen.

IFCN arbejder med tre hovedtyper af alternativ mælk:

Alternative produkter fra forskellige kilder: Plantebaseret mælk, syntetisk mælk og ost osv.

Mælkeprodukter med speciel landbrugspraksis og tilgang til markedet: Økologiske, bio-dynamiske, lokalt producerede, GMO-fri og så videre.

Mejeriprodukter med ændret sammensætning via tiltag i produktion eller forarbejdning: Ændringer i den rå mælk via fodring, avl m.m., laktosefri mælk osv.

IFCN’s konklusion for specielle og alternative typer af mælk er, at differentiering af mælk tilføjer og skaber merværdi. Økologisk og lokal mælk værdsættes af forbrugerne som specialmælk, og forbrugerne ønsker at støtte deres lokale område og kende kilden til produkterne. Samtidig er deres efterspørgsel drevet af ønsket om at beskytte miljø og dyr. Og følelsesmæssige historier berører forbrugerne mere end fakta. Derfor er det på langt sigt vigtigt at markedsføre reelle værditilvækstprodukter med effektive kampagner og enkle beskeder, lyder budskabet.

cc

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.
Side 1 af 1636 (32717 artikler)Prev1234567163416351636Next