Dyrlægen: Tørstofprocenten er nøglen til succes med fiber

Om der er savsmuld, sand eller fiber i køernes lejer er dybest set ikke så afgørende. Det handler derimod om, at lejematerialet er tilstrækkeligt tørt, hvis man skal undgå sundhedsproblemer i stalden.

Det siger kvægdyrlæge Torben Bennedsgaard fra Dyrlægerne Himmerland.

- Vi skal have tørstofprocenten tilstrækkeligt langt op. Det helt afgørende for at undgå problemer. Det gælder også fiberstrøelse, siger han.

Engelsk undersøgelse om fiberstrøelse

Dyrlægen forklarer, at der er lavet en stor engelsk undersøgelse, som viser, at fiber kan fungere godt som strøelse i kvægstalde. 

- Undersøgelsen peger netop på, at det altafgørende er tørstofprocenten. Den skal op på cirka 34 procent, siger dyrlægen.

Han tilføjer, at undersøgelsen konkluderer, at fiberstrøelse ikke er mere problematisk end andre strøelsestyper, hvis der er styr på fugtindholdet. 

- Det er vigtigt at forstå. At det er højt fugtindhold, som skaber risiko for bakterievækst og problemer. Det er derimod ikke typen af strøelse. Husk på, at det hele handler om bakterier. Bakterier vokser også godt i andet strøelse, hvis det er fugtigt, fastslår Torben Bennedsgaard.

Køernes dørmåtte 

Torben Bennedsgaard forklarer, at der er stor forskel på de erfaringer, som danske besætningsejere har med fiberstrøelse.

- Nogle bruger det i kummer og kan godt undgå forhøjede celletal og yverbetændelser. Så det kan lade sig gøre – også selvom der er forskellige erfaringer med det i besætningerne, siger han.

Ifølge dyrlægen kræver det noget arbejde at få det til at fungere godt. Torben Bennedsgaard råder eksempelvis til at strø mindst to gange om ugen.

- Derudover er det vigtigt at fokusere på den bagerste del af sengebåsen. Vi plejer at kalde den køernes dørmåtte. Den del bliver fugtig, og det er her, problemerne kan opstå. Det er derfor vigtigt, at kvægbrugerne arbejder med at holde den del af båsen så ren og tør som muligt, siger dyrlægen.

Dyrlægen fraråder også, at kvægbrugere sætter lid til bakteriehæmmende produkter som for eksempel Stalosan. 

- Selvom man vælger at strø Stalosan eller kalk ud sammen med strøelsen – så har det kun effekt i de første timer bagefter. Der går imellem 12 til 24 timer og så vokser bakterierne frem igen. Det er altså en kortvarig effekt, man opnår, siger han.

Fraråder varmebehandling

Torben Bennedsgaard fraråder kvægbrugere at investere i teknik til varmebehandling af fiberstrøelsen.

- Der er ikke noget, som tyder på, at varmebehandling virker. Varmen slår nogle bakterier ihjel, men ikke alle. Der er varmeresistente bakterier, som overlever. 

- Varmebehandlingen sørger selvfølgelig for, at tørstofprocenten kommer højere op. Men der er altså ikke noget, der tyder på effekt af ekstra tør strøelse. Det er tilstrækkeligt med en tørstofprocent på 34, lyder rådet.