Ureatallet falder hos mange producenter. Men i de fleste tilfælde skyldes det ikke fodringsproblemer i besætningen, oplyser Seges.
I øjeblikket oplever en del mælkeproducenter, at ureatallet falder kraftigt. Sådan ser det også ud på landsplan, oplyser Seges.
Men store udsving i ureatallet er ikke usædvanligt. Det sker jævnligt henover året. Hvis man oplever faldende ureatal i tankmælken, skyldes det sikkert ikke fodringen eller proteinforsyningen i den enkelte besætning, vurderer chefkonsulent Niels Bastian Kristensen, Seges.
- Hvis man er bekymret for, at udslaget i egen tankmælk skyldes noget fodringsmæssigt, bør man gå sin foderplan igennem og eventuelt følge op med at få analyseret en prøve af foderet, siger Niels Bastian Kristensen.
Han understreger, at ureatallet er usikkert. Men det er dog ikke så usikkert, at det ikke i nogle tilfælde kan være en alarm i forhold til koens proteinforsyning.
Ureatal dur ikke til styring
Indholdet af urea i mælken er en indikator for blodets koncentration af urea umiddelbart inden malkning. Blodets indhold af urea er blandt andet påvirket af foderets indhold af protein.
- Men blodets ureakoncentration kan være meget forskellig på forskellige tidspunkter af døgnet og påvirkes af ædemønster og proteinkilde med videre. Samtidig ved man, at der også er en vis måleusikkerhed og årstidsvariation, siger han.
Han oplyser, at af samme grund gennemførte Seges i 2016 en undersøgelse af sammenhængen mellem fodring og urea i tankmælk målt ved forskellige metoder.
Resultatet af undersøgelsen viste blandt andet, at der ikke kunne påvises en sammenhæng mellem proteinniveauet i foderet og ureaindholdet i mælken i en sådan grad, at ureatallet kan bruges direkte som styringsværktøj.
- Hvis man derfor er i tvivl om, hvorvidt proteintildelingen er korrekt, bør man kontrollere proteinindholdet i rationen frem for at anvende ureatallene, råder konsulenten.