Vi varetager landmændenes interesser ud fra virkeligheden, ikke ud fra drømme

Viceformand i L&F Thor Gunnar Kofoed svarer her Ulrik Lunden på hans kritik om, at L&F anbefaler sine medlemmer at tage dialogen om frivillige BNBO-aftaler.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at landmænd som udgangspunkt er bedst tjent med at søge at indgå en frivillig BNBO-aftale, lyder det L&F's viceformand Thor Gunnar Kofoed.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at landmænd som udgangspunkt er bedst tjent med at søge at indgå en frivillig BNBO-aftale, lyder det L&F's viceformand Thor Gunnar Kofoed.

Af Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer

Den politiske aftale om de boringsnære beskyttelsesområder, også kaldet BNBO, blev indgået januar 2019. Alle partier, bortset fra Enhedslisten og Alternativet stod bag aftalen. Vi deler ikke frygten for pesticider, men må forholde os til den politiske virkelighed – og den var næppe blevet bedre med en aftale, som de to partier ville støtte.

Vurderingen af behovet for indsatser i BNBO er stadig i hænderne på kommunerne, men folketinget har besluttet, at hvis kommunerne ikke når i mål med beskyttelsen inden udgangen af 2022, vil der i 2023 komme et generelt sprøjteforbud i alle BNBO. Også i de BNBO, kommunerne har vurderet til at være beskyttet, eller som er undladt af anden grund.

Med baggrund i den politiske aftale, vurderer Landbrug & Fødevarer derfor, at landmænd som udgangspunkt er bedst tjent med at søge at indgå en frivillig aftale i fase 1 (inden udgangen af 2022), hvor der er mulighed for valg af virkemiddel og tilpasning af arealet til praktisk dyrkning. Pesticidfri drift er vanskeligt over tid, specielt i kornrige sædskifter, så det er vores formodning, at en del landmænd vil søge mod permanente virkemidler, såsom jordbytte, skovrejsning, frasalg, m.v. som bliver tilpasset deres nuværende arealfordeling. Altså løsninger som ikke kan forventes at blive mulige ved et eventuelt generelt sprøjteforbud i 2023.

Forringelse

Myndighederne kan godt kræve rådighedsindskrænkninger, her retten til at sprøjte med lovlige sprøjtemidler, hvis der er en hjemmel, tiltaget er nødvendigt, og der betales erstatning. Lovhjemlen er Miljøbeskyttelseslovens §24 i forhold til BNBO. Den er brugt til 10 meters fredningsbælter og mindre indgreb, men det er denne hjemmel, der nu ændres og udvides markant af Christiansborg i kraft af aftalen.  

Den politiske aftale om BNBO er skruet sådan sammen, at der inden udgangen af 2022 (fase 1) udbetales fuld erstatning udregnet individuelt og på markedsvilkår. Det er dog her vigtigt at få et bindende svar fra Skat, da det for nuværende besluttes fra sag til sag, om der er skattefrihed, og det er uacceptabelt.

Hvis folketinget vedtager et generelt sprøjteforbud i 2023, er der kun udsigt til en kompensationsordning i selve BNBO, som vi stadig mangler detaljerne om. Det er vores vurdering, at det er en forringelse for landmanden i forhold til fase 1 med frivillige aftaler, fuld erstatning udregnet individuelt, skattefrit, frit valg mellem virkemidler og mulighed for arrondering.

Kan gøre skade

Jeg hører nu og da, at der argumenteres for at gå rettens vej i sager som denne. Retssager er et virkemiddel, som vi skal bruge som sidste mulighed. Når det giver mening, og vi har en formodning om at få et positivt resultat. Ellers kan det gøre mere skade end gavn, og efterlade os i en vanskeligere position.

Landbrug & Fødevarer søger at varetage landmændenes interesser bedst muligt ud fra den politiske virkelighed. Det er ikke en let opgave, men vi påtager os ansvaret, også når det er de svære opgaver.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Fødevarer skal produceres med den mindste klimabelastning
Nyt indgreb går ud over skattefordele ved udlejning af bolig til nærtstående
Udkantsdanmark – nej, det er det Danmark, vi lever af
Knud Jeppesen: Kæmpe forskel på landfejl og byfejl
Annoncen er en ren provokation
Pesticiderne i drikkevandet betyder intet for din sundhed