Vandmiljøet vantrives – løsningerne skal findes lokalt

- Det er helt afgørende, at vi står sammen, at vi løfter i flok, og at vi har fokus på alle faktorer, der presser vandmiljøet. Det er nu, vi i fællesskab skal i gang med at løse opgaven, skriver formanden for Landboforeningen Midtjylland i dette læserbrev.

Af Frede Lundgaard, Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland. - I landbruget er vi selvfølgelig klar til at tage vores del af ansvaret, men vi er nødt til at arbejde med alle udfordringer i fjorden, hvis vi skal i mål med et vandmiljø i god økologisk tilstand, skriver Frede Lundgaard Madsen.

Af Frede Lundgaard, Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland

Nye vandområdeplaner er på trapperne. Målet er at sikre renere vand i vores søer, vandløb og fjorde. Det er vi forpligtede til i forhold til EU's vandrammedirektiv, der skal beskytte vandmiljøet i alle EU-lande. Det er en vigtig opgave, vi skal have løst, men spørgsmålet er hvordan. Hvad er det for virkemidler, der skal til? Hvilke indsatser har den største effekt? Hvordan griber vi opgaven an? For mig at se er der kun én vej, hvis vi skal i mål. Vi er nødt til at undersøge, hvilke udfordringer der er i de enkelte vandmiljøer og skræddersy løsninger, der passer præcist til dem. Det kræver, at vi arbejder – og samarbejder – lokalt.

En del af medlemmerne i Landboforeningen Midtjylland afvander til Hjarbæk Fjord. SEGES har netop udarbejdet fjord- og oplandsanalyser, som kaster lys over nogle af de faktorer, der belaster fjorden. Analyserne viser, at vi i landbruget er kommet langt med at tilbageholde kvælstof, men at vandmiljøet også er udfordret på en lang række andre områder. Der ligger blandt andet et stort lag slam på bunden af fjorden fra den tid, hvor samfundet ikke rensede spildevandet. Der er også en sluse, som skaber ubalance, når saltvand og ferskvand lægger sig i lag. Begge dele er med til at forårsage iltsvind om sommeren. Derudover er der en række andre lokale fysiske, biologiske og kemiske forhold, som har betydning for vandmiljøets tilstand. I landbruget er vi selvfølgelig klar til at tage vores del af ansvaret, men vi er nødt til at arbejde med alle udfordringer i fjorden, hvis vi skal i mål med et vandmiljø i god økologisk tilstand.

Fælles lokal indsats

I regeringens udspil til nye vandområdeplaner er fokus udelukkende på landbrugets udledning af kvælstof, hvor løsningen er flere efterafgrøder på vores marker. Det er der ikke noget nyt i. I de sidste mange år er der blevet skruet ned på kvælstofknappen – men uden det har haft den ønskede effekt. Vandmiljøet lider fortsat. Vi er langt fra at være i mål og kommer det heller ikke, hvis vi ikke retter blikket mod alle de faktorer, der presser fjorden. Vi er nødt til at gøre noget andet, end det vi plejer. Vi er nødt til at arbejde lokalt med fjorden. Vi er nødt til at sikre, at vi ikke fejlinvesterer i vandmiljøet og samtidig mister en række arbejdspladser lokalt.

Der er ingen tvivl om, at vandmiljøet i Hjarbæk Fjord er udfordret, og at det kræver en stor indsats fra alle parter at få fjorden i den rette biologiske balance igen. Det er uvidenhed fra mange sider, der igennem 100 år har ødelagt fjorden. Nu skal vi samle den bedste viden for at genskabe den gode tilstand. Derfor har vi sammen med et par andre landbrugsforeninger taget teten og nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder for et bedre vandmiljøet i både Hjarbæk- og Skive Fjord – netop gennem en fælles lokal indsats. Vi ønsker at tænke nyt og finde de bedste løsninger i samspil med de lokale myndigheder og organisationer og har allerede en rigtig god dialog med borgmestre og grønne foreninger. Det er helt afgørende, at vi står sammen, at vi løfter i flok, og at vi har fokus på alle faktorer, der presser vandmiljøet. Det er nu, vi i fællesskab skal i gang med at løse opgaven!

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også