Af Jacob Jensen – gårdejer og folketingsmedlem, miljøordfører for Venstre

I Folketinget er vi ved at forhandle om en ny havplan, der ser samlet på havet og de mange forskellige menneskelige aktiviteter, der påvirker dette.

I forlængelse heraf skal der også være en afklaring på vandplanerne, som har fokus ikke mindst på næringstilførsel til havmiljøet tæt under kysten.

Jeg vil i den forbindelse have særlig fokus på håndteringen af vores spildevand, der i dag i alt for mange tilfælde får lov til at løbe direkte og urenset ud i naturen.

Det gælder primært ved de såkaldte overløb, når der kommer kraftigt regnvejr, og hvor renseanlæggene ikke har kapacitet til at klare de pludselige store mængder vand. I de tilfælde åbnes slusen, og spildevandet ledes ud.

Alger og iltsvind i havene

Tænk hvis det var tilfældet, at en landmand konstaterede, at gylletanken var fuld, og derfor åbnede slusen og lod gyllen løbe ud i den lokale bæk. Så ville der falde brænde ned. Ikke desto mindre sker det fra renseanlæggene tusindvis af gange om året.

I stedet for ensidigt at fokusere på, hvordan man kan begrænse fødevareproduktionen i dansk landbrug, skal Folketinget begynde at fokusere på at begrænse spildevandsudledningen.

Spildevand er jo bare affald, mens en nærringsstofudledning fra landbruget medfører en værdifuld produktion. Desuden kommer overløbene af spildevand typisk i sommerperioden, hvor opblomstringen af alger med tilhørende iltsvind i havene er stor modsat den nærringstilførsel, som kommer fra landbruget, der primært kommer i det kolde halvår.

Mest miljø for pengene

I Venstre ønsker vi derfor, at der i havplanen og i de næste vandplaner samt ved en kommende klimatilpasningsplan laves en konkret køreplan for prioritering af ekstra kapacitet i de renseanlæg, hvor udfordringen med overløb er størst set ud fra et miljøperspektiv.

Den ekstra kapacitet er ikke nødvendigvis at bygge nye dyre slambassiner, men kan også i mange tilfælde være vandparkering og lignende.

I dag er der et meget ringe overblik over, hvor og hvor mange spildevandsoverløb, der finder sted samt hvad spildevandet indeholder af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer som for eksempel PFOS.

Det overblik skal skaffes, så indsatsen kan målrettes der, hvor vi får mest miljø for pengene. Nej til spildevand i naturen og ja til landbrug er vejen frem.

Læserdebat i LandbrugØst

LandbrugØst vil gerne bringe læsernes mening via debatindlæg, der som udgangspunkt ikke må være længere end 2.500 tegn inkl. mellemrum.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere/forkorte indlæg og afvise læserindlæg, der strider mod bladets interesser.

Indlæg sendes til redaktion@landbrugoest.dk – husk at oplyse navn og postadresse og vedhæft gerne et portrætfoto.