Landbruget er centralt – hvis klimamålene skal indfries

Der skal mere viden på klimaområdet. Reglerne skal baseres på faglighed, og der skal lyttes mere til virkeligheden. Vi vil være en positiv medspiller, skriver formanden for Bæredygtigt Landbrug.

Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

LÆSERBREV Danmarks nye klimalov, der blev offentliggjort fornyelig, synes mere at være gode hensigter, formelle rammer omkring afrapportering og organisering samt en lovfastsættelse af allerede udstukne mål end en egentlig konkret, håndfast lov som man umiddelbart kan rette sig efter. Der er ikke meget andet reelt indhold – end de gode, grønne hensigter. På den måde er det en underlig lov.

Men nuvel – Bæredygtigt Landbrug vil som altid være en positiv medspiller – specielt når det kommer til fagligt og sagligt underbygget indhold. Derfor er det også her vi tager fat, når det gælder kommentarer til den nye lov og specielt den klimahandlingsplan, der skal følge i foråret 2020.

Det vigtigt i klimasammenhænge, at tage de store briller på og se på helheden. Fødevareproduktion er nødvendig for ethvert samfund – at producere fødevarer på en klog måde – bæredygtigt, intensiveret og videnbaseret – vil derfor have en førsteprioritet i en klimavenlig landbrugsstrategi. En sådan klog landbrugspolitik vil hjælpe regeringen godt på vej med dens ambitiøse mål.
Klimapåvirkning og CO2-udledning er komplekse størrelser, derfor er yderligere forskning strengt nødvendig f.eks. ved man i dag ikke ret meget om lattergasemission fra jorden. – På den anden side findes allerede en masse viden og danske landmænd er som altid omstillingsparate.

CO2 lagring

Intensiv, bæredygtig dyrkning af afgrøderne er et klimagode. En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16.750 kg CO2 pr. ha, når halmen udnyttes. En del optages i bladmassen en del af rødderne.

Andre afgrøder, der dyrkes optimalt, optager lignende mængder. Sunde, store planter i god vækst optager mest og bidrager også bedst til den permanente kulstof- (CO2) lagring i jorden. De sunde planters store rødder kan simpelthen trække mest CO2 ned i jorden. Kulstof i en godt gødet jord er vigtig for CO2lagring.
En brakmark eller en økologisk dyrket mark vil ikke kunne optage tilsvarende mængder. Et højt udbytte pr ha er en forudsætning for at bibeholde eller øge kulstofindholdet i dyrket jord.
Derfor er første læresætning for landbrugets positive bidrag: Gødskning er nødvendig for at planter og jord kan hjælpe optimalt med CO2 optag.

Mindst mulig mekanisk brug

Et moderne, bæredygtigt landbrug har så lille en mekanisk jordbehandling som overhovedet muligt. Derved holdes på jordens næringsstoffer og CO2-bindingen optimeres. En minimal jordbehandling kræver moderne midler som Roundup til ukrudtsbekæmpelse.
Alternativet til brug af Roundup er mekanisk ukrudtsbekæmpelse med flere gange harvning – og deraf følgende større dieselforbrug. Det betyder flere sorte marker efterår og vinter, og det betyder, at der ikke er afgrøder til at holde på de næringsstoffer, der måtte være tilbage. Det betyder så også større CO2-udledning. Og det betyder brug af anderledes stærke ukrudtsmidler.
Derfor harmonerer et forbud mod Roundup i erhvervsmæssig sammenhæng dårligt med en målsætning om at sænke CO2udledningen.

Økologi er ikke klimavenligt

Et nyt engelsk studie viser, at hvis landmændene i England og Wales går over til økologi vil udledningen af drivhusgasser stige med op til 56 %.

Det er også værd at bemærke at FNs 17 verdensmål ikke taler om økologi, men om bæredygtig produktion. Det er denne bæredygtige, videnbaserede landbrugsproduktion, der skal fremmes til glæde, ikke blot for klimaet, men også for miljøet og fødevareproduktionens skyld.

På Chalmers Teknologiske Universitet i Göteborg har en gruppe internationale forskere undersøgt hhv. videnbaseret/konventionel og økologisk fødevareproduktions klimaaftryk og er, som en række andre internationale videncentre, nået til, at udledningen af klimagasser pr. kg. produceret vare er markant højere i økologien.

Det er således ikke økologien, der viser klimavejen.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også