Sjællandske landmænd langer ud efter statsminister Mette Frederiksen i minksag. Advokatundersøgelser og kommissioner vil ikke være tilstrækkelige, mener de.
Af Povl Fritzner, formand i Østlige Øers Landboforeninger, og Poul Henrik Prahl, næstformand i Gefion
Vi har som en væsentlig del af Danmarks befolkning utrolig stor medfølelse med de danske minkavlere. Med et pennestrøg, eller rettere ét pressemøde, blev en hel produktionsgren og generationers livsværk udslettet.
Det er fuldstændig ufatteligt, at det kunne ske i Danmark. I virkeligheden er det så stor en tragedie, at vi næsten savner ord.
Efterfølgende viser det sig, at hele processen har været decideret ulovlig og at alle kendte demokratiske spilleregler, har været sat ud af kraft. Hvordan i al verden kunne det komme så vidt for vores regering?
Steget til hovedet
Et bud er, at magtfuldkommenheden er steget ikke bare statsministeren, men hele regeringen til hovedet. Undervejs i processen er ”folkesundhed” åbenbart blevet et password til at gennemføre ulovligheder og overtræde selve Grundloven. Det mest skræmmende er, at det nok blev gjort med helt åbne øjne.
Handlinger uden lovhjemmel og overtrædelse af selve Grundloven. Af Danmarks statsminister. Der siger, at hun ville gøre det igen!
Det kommer statsministeren forhåbentlig til at stå til ansvar for.
Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. Heri slås det fast, at der i Danmark er en tredeling af magten. Tredelingen af magten er vedtaget for at undgå, at magten samles ét sted med risiko for magtmisbrug. Vi synes mink-sagen med al ønskelig tydelighed, viser netop et misbrug af magt.
Usikkerhed
Vi kan ikke leve med den usikkerhed, det kan medføre for grundejere i Danmark. Hvis de Grundlovssikrede rettigheder, som den fri ejendomsret og fri og lige adgang til erhverv, reelt ikke eksisterer, fordi Grundloven kan ignoreres, så er investeringer og udvikling af øvrige produktionsgrene og andre erhverv principielt værdiløse.
- Og Grundloven gør det jo ikke alene, det kræver mod og initiativ at være selvstændig og sætte både sig selv og kapital på spil, for at bidrage til velfærdssamfundet. Ét pressemøde aflivede et helt erhverv ved at trampe Grundloven under fode og sætte vores grundlæggende rettigheder under pres.
Vi har ikke hørt nogen forsikre, at det ikke kan ske igen, så hvem tør nu sætte alt på spil?
Den danske model
Ifølge Grundloven er ministrene i regeringen ansvarlige for regeringsførelsen, i daglig tale er der et ministeransvar at leve op til. Overtrædes minister-ansvaret, kan det som yderste konsekvens føre til, at der gennemføres en rigsretssag. Det er for mig at se, det vi allerede nu må konkludere som en konsekvens af de ulovlige handlinger.
Før coronapandemien havde vi i Danmark et Folketing, der i fællesskab besluttede og vedtog landets lovgivning. Undervejs i arbejdet med lovforslag har det været dansk praksis, at faggrupper og organisationer blev inddraget, eller i hvert fald hørt, før formulering af et lovforslag. Det kaldes demokrati og ordentlighed (af nogle endog den danske model), og det sikrer, at lovgivningen hviler på et solidt og oplyst grundlag.
Hvem i regeringen får dog den tanke, at drøftelser med Folketinget og faglige indspil er fuldstændig unødvendige i denne sag? Hvilken folkevalgt politiker på Christiansborg vil skrive under på, at de demokratiske processer i Folketinget kun skal gennemføres, hvis man synes det?
Vasker hænder
Nu står vi så i en situation, hvor et helt erhverv er aflivet og vi skal vente på redegørelser og undersøgelser, der måske, måske ikke, kan skabe klarhed over hele denne proces, der er så utrolig uværdig og skadelig for det danske demokrati og erhvervsliv.
Når end ikke landets folkevalgte i de højeste embeder finder det nødvendigt at handle med udgangspunkt i lovgivningen, så kan tilliden til folkestyret ligge på et meget meget lille sted.
Der gættes og spekuleres. Der peges og vaskes hænder. Der ryger en enkelt minister (selvom mere end en håndfuld ministre nok vidste besked) og måske en embedsmand eller to. Det er bare ikke tilfredsstillende.
Rigsretssag
For at genopbygge tilliden til Grundloven, til folkestyret og de demokratiske processer, skal der ryddes helt op og forløbet fuldstændig optrævles, så de rene linjer står skarpt.
Advokatundersøgelser og kommissioner vil ikke være tilstrækkelige, dertil er forløbet allerede alt for præget af selvmodsigelser, undskyldninger, hukommelsessvigt, fortielser, beklagelser, ansvarsforflygtigelse, magtmisbrug og foragt for lovgivning, for Folketing og for det aflivede minkerhverv.
En rigsretssag er desværre nødvendig.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.